Millionbeløb skal styrke viden om rigsfællesskabet
Kort tid inden, at året rinder ud, er der nu blevet udmøntet 30 millioner kroner til at styrke viden om rigsfællesskabet.
Midlerne blev afsat allerede sidste år, da den danske regering besluttede at afsætte 10 millioner årligt frem mod 2027 til at skabe mere viden om rigsfællesskabet. Nu er det besluttet, hvordan pengene fordeles.
Kulturudveksling og kulturfestivaler i Grønland er to initiativer på listen. Men den største bid af beløbet på 10 millioner går til historiske arkivalier med relation til Grønland, mens otte millioner kroner går til kulturudveksling.
Det står ikke beskrevet konkret, hvad de forskellige initiativer indeholder. Spørger man folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam fra Naleraq, er hun derfor også i tvivl om, hvorvidt hendes konkrete forslag er en del af den samlede pakke.
- Det har været vigtigt for os at fokusere på grønlandske kulturområder. Eksempelvis at have fokus på grønlandske nationaldragter, eller at vores nationale trommedans-forening kunne få midler til at udvikle viden om vores traditioner.
- Derudover har vi fokuseret på at udvikle uddannelsesmaterialer, der ikke kun baserer sig på den grønlandske historie, men også giver en forståelse af vores nutidige kultur, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
Samle os
For IA’s folketingspolitiker Aaja Chemnitz har det også været vigtigt at prioritere kulturmiljøet i Grønland. Der er afsat 2,5 millioner kroner til Arctic Sound i Sisimiut og den kunstneriske festival Suialaa Arts Festival i Nuuk.
- Det er vigtigt, at man får nogle kulturarrangementer, der kan være med til at samle os og udbrede den grønlandske kultur. Det er nogle allerede eksisterende succeser, som vi gerne vil bakke op om, siger folketingspolitikeren.
Samtidig mener Aaja Chemnitz også, at det er vigtigt at fokusere på sammenholdet. Ifølge hende har det været udfordret af Inatsisartutvalget og de gentagende ytringer fra Donald Trump om, at USA bør overtage Grønland.
- Det har udfordret det sammenhold, som vi ellers har i det grønlandske samfund. Det har skabt en form for splittelse. Det er vigtigt, at vi samler os om det, vi kan blive enige om, og det er vores grønlandske kultur, som vi gerne vil have mere fokus på, siger hun.
Et lillebitte vindue
Der er i år gået ekstraordinært mange Folketingsmidler til Grønland. Det toppede med en investeringsaftale i september, hvor statsminister Mette Frederiksen og formanden for naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) blev enige om en rammeaftale på 1,6 milliarder kroner til investeringer i Grønland.
Den store opmærksomhed på Grønland har i den grad kunne mærkes ved forhandlingsbordet, fortæller Aaja Chemnitz.
- Det har været lettere at få større ting igennem. Men det er også et år, vi ikke kommer til at se igen på samme måde, tror jeg. Der er et lille bitte vindue med opmærksomhed på Grønland, som lukker dag for dag.
- Derfor har det været ekstremt vigtigt for os i denne her valgperiode at sikre så mange resultater hjem til Grønland som muligt. Vi står i en gunstig situation, hvor der er en dansk og udenlandsk opmærksomhed på Grønland, men som pludselig kan begynde at vende sig alle mulige andre veje, siger hun.
Også Aki-Matilda Høegh-Dam har mærket den store opmærksomhed.
- Absolut. Ikke kun under forhandlinger, men også i udvalgsmøder. Der er meget mere dialog og debat om Grønland på Christiansborg, end der nogensinde har været, siger hun og fortsætter:
- Da jeg kom ind i Folketinget for seks år siden, blev jeg fortalt, at Grønlandsudvalget havde en til to møder om året. Det har vi ændret praksis på. Der har været meget større opmærksomhed, mange flere lovforslag, mange flere forhandlinger og midler til Grønland på baggrund af de ting, der er sket politisk i år.
