Vivian Motzfeldt bakker op om USA’s nye rolle i Arktis trods måneders krise

Trods måneders uro om USA’s Grønlands-ambitioner kalder Vivian Motzfeldt (S) samarbejdet med Nato og amerikanerne afgørende for sikkerheden i Arktis.
Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, er glad for beslutningen om oprettelsen af Arctic Sentry: - Det vigtigste er, at de aktiviteter og øvelser, vi allerede har gennemført i dag, samt tilstedeværelsen af Nato-medlemslande i vores land, består, siger hun til KNR. Foto © : KNR / Markus Valentin
13. februar 2026 14:00

I går blev det offentliggjort, at Nato opretter Arctic Sentry; en arktisk "vagtpost", hvor medlemslandene vil tage et større, fælles ansvar for flere øvelser og overvågning.

Det er særligt naalakkersuisut og den danske regering, der har efterspurgt Arctic Sentry.

Nu sætter Vivian Motzfeldt ord på situationen med Arctic Sentry til KNR.

- Vi har påtaget os et ansvar og bidraget aktivt til processen, fortæller hun og fortsætter:

- I mange år har vi levet fredeligt og trygt. Over kort tid har disse forhold ændret sig. Men vores egen erfaring, vores lands egne perspektiver og - vigtigst af alt - vores mulighed for at bidrage med løsninger gør, at vores budskab, vi har fremført (i Nato, red.), er yderst relevant.

Storbritannien leder i dag arktiske missioner i Norge. Men Arctic Sentry kommer til at høre under amerikansk ansvar.

USA's ønske om Grønlandsk kontrol

Den 23. december 2024 udtalte Donald Trump, at han mener, USA skal have ejerskab over Grønland. Sidenhen er budskabet blevet gentaget i flæng af både ham selv og hans ansatte.

7. januar landede Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., i Nuuk, hvilket fik hele verdens opmærksomhed rettet mod Grønland.

Samme dag sagde den kommende præsident, at han ikke vil udelukke at bruge økonomisk eller militær tvang for at få kontrol over Grønland - på trods af at USA og Danmark begge er medlemmer af Nato og på trods af, at USA har haft en militær tilstedeværelse i Grønland siden Anden Verdenskrig.

13. marts blev præsident Trump spurgt ind til, om han ville annektere Grønland. Her svarede han, at han: - Jeg tror det vil ske.

15. marts gik nuumiut på gaden i demonstration mod USA's ønske om at overtage Grønland. Muligvis den største demonstration i landets historie.

Efter længere debat og varsel om demonstrationer aflyste hustruen til den amerikanske vicepræsident J.D. Vance et ellers planlagt besøg til Sisimiut. I stedet landede parret d. 28. marts på Pituffik Space Base, hvorfra der blev holdt pressemøde.

10. april afslørede The New York Times, at den amerikanske strategi nu var at overtale grønlænderne til at blive en del af USA - blandt andet gennem blød magt og gennem private investeringer.

6. maj kunne Wall Street Journal afsløre, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har beordret lederne af efterretningstjenester såsom CIA, NSA og DIA til at øge indsamling af efterretninger i Grønland. Blandt andet lød ordren, at der skal laves en oversigt over grønlændere, som kan hjælpe USA med at opnå deres mål. Det fik flere eksperter og lande til at mistænke amerikansk spionage i Grønland.

27. august bekræftede PET og andre kilder for DR, at tre unavngivne amerikanske mænd har forsøgt sig med, hvad kilderne kalder "infiltration" og "påvirkningskampagner". De forsøger blandt andet at finde frem til sager, der kan splitte forholdet mellem Grønland og Danmark. Desuden er der lavet en liste over grønlændere, som kan hjælpe amerikanerne med at overtage Grønland ved at starte en løsrivelsesproces med Danmark.

8. december holdt den nyudnævnte amerikanske ambassadør til Kongeriget Danmark, Kenneth Howery, pressemøde i Hans Egedes Hus sammen med Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender. Her sagde han: - Vi (USA, red.) respekterer det grønlandske folks ret til selv at bestemme deres fremtid.

22. december udpegede præsidenten guvernøren i Louisiana, Jeff Landry, til særlig udsendning til Grønland. Guvernøren fortalte selv, at hans mål er at gøre Grønland til en del af USA. Samme dag gentog præsidenten sit ønske om, at Grønland til en del af USA.

8. januar 2026 udtalte Donald Trump i New York Times, at et ejerskab over Grønland er et 'psykologisk behov for succes'. Desuden 'kan det blive et valg' mellem ejerskab over Grønland eller at USA er med i Nato.


USA tager lederskabet

Selvom både Grønland og Danmark er del af Nato, har det været Danmarks opgave at forsvare og overvåge Grønland.

Men det ændrer sig nu.

De kommende øvelser og overvågning af Arktis vil blive ledet af USA fra hovedkvarteret Joint Force Command Norfolk i delstaten Virginia.

Natos Supreme Allied Commander Europe, general Alexus G. Grynkewich, fra det amerikanske luftvåben: - Hvad angår Nato's fælles styrkekommandoer, er Norfolk broen mellem Nordamerika og Europa, der forsvarer de strategiske tilgange mellem de to kontinenter og meget mere, siger han. Foto © : Jonas Roosens/Ritzau Scanpix

Vivian Motzfeldt er positiv over for, at USA og Nato nu tager mere ansvar for sikkerheden i Arktis; til trods for sidste måneds intensive krise, og at USA har været tilbageholdene over for at deltage i sidste års øvelser i Grønland.

- Samarbejdet med USA har fungeret særdeles godt i dag, siger naalakkersuisoq for udenrigsanliggender.

- Jeg vil understrege, at drøftelserne med amerikanerne og dets højtplacerede militære ledelse har forløbet meget konstruktivt, og at vi derigennem også har givet vores støtte.

19. januar var Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, og forsvarsminister Troels Lund Poulsen til møde med Nato og EU.

Her beskrev de på et efterfølgende pressemøde, hvordan der blev lyttet, mens at situationen var alvorlig.

Ifølge KNR's oplysninger var USA det eneste land på et af Nato-møderne, som ikke gav deres mening til kende om Arctic Sentry.

Station Grønnedal er en af de gamle baser. Den blev lukket i 2012, men naalakkersuisoq for udenrigsanliggender udelukker ikke en genåbning af den og andre baser i forbindelse med Arctic Sentry. Det er dog for tidligt at sige noget om det, fortæller Vivian Motzfeldt (S). Foto © : Privafoto

Samme måned sendte forskellige lande officerer til Grønland for at se, hvad mulighederne er for blandt andet at sende soldater hertil.

På mødet blev der angiveligt drøftet, hvordan baserne og terrænet er uvenligt, hvilket udelukker større indsættelse af soldater.

Arktisk Kommando har allerede fortalt, at der kommer til at blive bygget og renoveret i Kangerlussuaq.

Nu forholder Vivian Motzfeldt sig også til mulig genåbning af gamle baser.

Genåbning af baser

Imens inuit gik på gaden i protest mod USA rundt om i landet, mødte KNR chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen, på dækket af skibet Vædderen.

Her spurgte vi ind til, om de overvejer at genåbne de gamle baser i det tilfælde, at Nato-landene øger deres tilstedeværelse.

- Vi går selvfølgelig ind og kigger på, om der er andre områder, fortæller chefen for Arktisk Kommando.

I forbindelse med de allierede landes besøg i januar, drøftede Arktisk Kommando, hvordan situationen i Grønland er; herunder når det kommer til faciliteter og mulighederne for, at de allierede sender soldater på øvelse. Foto © : Henriette Simonsen / KNR

- Vi kigger selvfølgelig på, hvordan kapaciteten er, og hvor meget vi kan lave i Kangerlussuaq uden at sætte for stort et afstryk på de faciliteter, der er deroppe nu, siger han.

I går var der møde blandt Nato-landene i Bruxelles. Her fik KNR mulighed for at tale med Vivian Motzfeldt; blandt andet om genåbning af baser.

Hun udelukker ikke, at de gamle baser kan blive relevante igen.

- Men det er for tidligt at udtale sig nærmere om det, siger Vivian Motzfeldt.

- Udviklingen afhænger naturligvis af de forskellige forhold der sker nu i verden, og det er endnu for tidligt at fastlægge, hvordan og hvor militære styrker eventuelt skal være til stede i vores land.