Et nyt år i Folketinget skal være starten på et mere ligeværdigt forhold
Tirsdag begyndte et nyt folketingsår på Christiansborg, hvor politikerne igen tog plads i salen.
Det fandt tradtionen tro sted den første tirsdag i oktober efter sommerferien, og politikerne var mødt op i deres fineste tøj til blitzende kameraer.
For de to grønlandske folketingsmedlemmer, Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N), er det første gang, de er valgt ind i Folketinget.
Qarsoq Høegh-Dam er glad for, at han nu kan komme rigtigt i gang med arbejdet, efter at Folketinget er åbnet.
Men han slår også fast, at der allerede har været en masse ting at se til.
- Vi har jo været i gang med alt lige fra spiralsagen hele vejen over til meteoritten, siger han.
Loven om godtgørelse til kvinderne i spiralsagen blev hastebehandlet i august, og i september blev man enige om, at jernmeteoritten Agpalilik skal hjem til Grønland.
Begge sager har været vigtige for Naleraq-medlemmet, men han har også et klart mål for, hvad der skal ske i løbet af de næste fire år:
- Alle danske ansvarsområder, selv overtagende ansvarsområder, som Danmark har negligeret, inden de blev overtaget, skal op til standard, siger Qarsoq Høegh-Dam.
Vil ændre rammerne
Det er Naaja H. Nathanielsen enig i. Det skal sikres, at de områder i Grønland, som Danmark fortsat har ansvaret for, kommer op på “mindst samme niveau som i Danmark”, siger hun.
Samtidig peger hun også på repatriering af grønlandske kulturgenstande og på behovet for større udenrigspolitiske beføjelser til Grønland.
Og så arbejder hun for at ændre rammerne i Folketinget for de to folketingsmedlemmer fra Grønland.
- Der er nogle rammer, som gør, at vi ikke kan få samme adgang til viden eller indflydelse, som jeg mener, vi burde have, når vi kommer fra Nordatlanten, siger hun.
Som eksempel nævner hun, at de nordatlantiske mandater ikke har adgang til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, som fører parlamentarisk kontrol med Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste.
Kun partier med mindst 10 mandater har ret til at udpege et medlem.
- Men Grønland og Færøerne kan aldrig få mere end to mandater hver. Vi vil aldrig kunne få adgang til den viden, selv om vi burde være en ligestillet del af det danske folkestyre, siger hun.
Der er streng fortrolighed i udvalget.
Et godt samarbejde
Naaja H. Nathanielsen gik til valg på at reformere den nuværende konstruktion. Og det arbejde fortsætter.
- Dybest set må den fornemmeste opgave være at gøre os overflødige i det danske Folketing, siger hun.
I stedet mener hun, at man bør arbejde “parlament til parlament og regering til regering”.
- Det synes jeg allerede, vi gør rigtig meget. Og jeg mener, at det vil stille os mere lige. Indtil vi er der, er der en opgave, der skal løses her på Christiansborg.
- Det er min drøm, at vi en dag kan opnå en mere ligeværdig konstruktion, hvad enten det er under Grundloven eller i en anden form. Det er op til det grønlandske folk, men der er altså rum til forbedring, fortsætter Naaja H. Nathanielsen.
Ifølge Naaja H. Nathanielsen og Qarsoq Høegh-Dam er der i dag et godt samarbejde med den danske regering.
- Der er lydhørighed og gensidig respekt, siger Naaja H. Nathanielsen.
Men relationen mellem Grønland og Danmark er “vanskelig”, fortsætter hun.
- Der er bare en fortid, hvor vi har været koloni, og hvor Danmark har været kolonimagt. Og det giver en ulighed. Den slags trækker tråde langt op i generationerne efter. Så vi er jo stadigvæk i en eftertid, hvor der er noget, vi skal arbejde med, siger Naaja H. Nathanielsen.
'Dystre toner'
Qarsoq Høegh-Dam hæfter sig ved, at der er skrevet et grundlag for den danske regering, som for Grønland har nogle gode takter.
- Vi må se, om man er villig til at efterleve regeringsgrundlaget, siger Qarsoq Høegh-Dam og fortsætter:
- Det vil ikke sige, at når man har lavet en aftale, så er alt ordnet. Nej, det er først nu, vi begynder. Der skal ikke være nogle undskyldninger for, at alt det, vi har aftalt i regeringsgrundlaget, ikke skal være i den igangværende valgperiode.
Samtidig er der meget at tage fat på, når det gælder grønlændere i Danmark.
- Det er meget dystre toner i forhold til det grønlandske folk i Danmark, fortsætter Qarsoq Høegh-Dam.
Det gælder blandt andet tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark, hvor der trods en ændret lov fortsat er kritik af den måde, vurderingen af anbringelserne fungerer på i dag.
Det står Qarsoq Høegh-Dam “meget nært”, fortsætter han, at sikre, at tvangsanbragte grønlandske børn kommer tilbage til deres forældre.
- Det går ikke så godt med at sikre rettighederne for det grønlandske folk i Danmark. Uanset om det handler om børn, sprog eller kultur, siger han.
Kalaallit Nunaat siger det bedst
Den danske statsminister Mette Frederiksen kom også ind på Grønland i sin åbningstale.
Her henvendte statsministeren sig direkte til grønlænderne og fremhævede den nye sikkerheds- og forsvarsaftale med USA.
- Det er ikke en aftale om Grønland, som formanden for naalakkersuisut så præcist sagde det, men en aftale med Grønland.
- Det er jeres eget navn, der siger det bedst, sagde statsministeren og fortsatte:
- Kalaallit Nunaat. Grønlændernes land.
Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og Inatsisartuts formand, Kim Kielsen (løsgænger), deltog i Folketingets åbning.
