Utilfredshed med overenskomst: - Jeg får mindre lyst til at blive fastansat
- Lige nu kan jeg ikke få øje på nogen forbedringer.
Det siger sygeplejerske Navarana Helena Johansen om den nye overenskomstaftale, som hun og hendes kollegaer nu skal stemme ja eller nej til.
Mandag aften denne uge modtog hun og hendes kollegaer resultatpapiret fra det seneste års overenskomstforhandlinger for ansatte i sundhedssektoren.
Forhandlingerne skulle egentlig have været færdige sidste år – men har været forsinkede i over 15 måneder.
At den nye overenskomst endelig er landet kan derfor umiddelbart virke som en glædelig og tiltrængt nyhed. Men sådan har Navarana Helena Johansen det ikke. Hun blev tværtimod slemt skuffet, da hun havde tygget sig igennem resultatpapiret.
- Forslaget til aftalen dukkede op mandag aften på mail, og det føltes meget overrumplende, siger hun til KNR.
Hun kan pege på mange ting i aftalen, som hun mener er kritisable. For eksempel er lønstigningen og den årlige bonus ikke noget, hun klapper i sine hænder over.
- Lønnen følger ikke med prisstigninger i samfundet – alt er steget, men ikke lønnen. Og ledere får ikke længere årlige bonusser, påpeger hun.
Og hun er langt fra den eneste, der er utilfreds med aftalen. KNR har haft kontakt til flere sygeplejersker. Blandt andet Pipaluk Kleemann, der blev færdiguddannet som sygeplejerske for fem år siden.
- Det er en forringelse af vores rettigheder som grønlandsk sundhedspersonale. Og desværre også en forringelse for de fastansatte sygeplejersker, som vi har rigtig stor mangel på, siger hun.
Lige nu er hun selv vikaransat i Tasiilaq. Den nye overenskomst giver hende ikke lyst til at søge om fastansættelse.
- Ja, jeg får mindre lyst til at blive fastansat. Vi skal arbejde mere og får mindre i løn. Derudover føler vi, at rettighederne bliver færre og færre. Det er ikke det, man har lyst til, siger Pipaluk Kleemann.
Tolkepunkt vækker følelser
Udover at være noget uimponeret over lønstigningen er der især én ting ved den nye overenskomst, som både påvirker Navarana Helena Johansen og Pipaluk Kleemann:
Tolkning.
For det er netop en af de opgaver, som flere grønlandstalende ansatte i sundhedssektoren oplever, at de til dagligt varetage, når mange af deres kollegaer ikke kan tale grønlandsk.
Det har blandt andre Pipaluk Kleemann været ude at kritisere tidligere. Hun har efterspurgt anerkendelse for den byrde, som hun og andre mener, der hviler på det grønlandsktalende personale.
Den anerkendelse er dog ikke kommet med den nye overenskomst, hvilket Pipaluk Kleemann er skuffet over:
- Hvis vi skal tolke, skal vi jo selvfølgelig få penge for det, siger hun.
Til gengæld står der nu skrevet i resultatpapiret, at sundhedspersonalet ”fortsat arbejder og hjælper kolleger på tværs af sprogkultur som en integreret del af deres daglige arbejde”, og at dette ses ”som en naturlig og nødvendig del af det tværsproglige arbejdsfællesskab”.
Et skriv der har vakt stærke reaktioner på de sociale medier, og som også vækker stærke følelser hos sygeplejerske Navarana Helena Johansen:
- Grønlandske sygeplejersker har i lang tid råbt op om, hvor hårdt arbejdet er, uden at blive hørt. Og nu bliver det, der før blev ignoreret, pludselig skrevet ind som et krav, siger hun.
- For mig er det et tydeligt udtryk for neokolonialisme – det viser, at følgerne af kolonitiden stadig er meget tydelige, siger hun.
Men vi er jo afhængige af sundhedspersonale udefra, der ikke taler grønlandsk. Er tolkning og oversættelse så ikke en indsats, man bare må acceptere som en del af jobbet som sygeplejerske?
- Nej, det mener jeg ikke. Ja, vi har brug for sundhedspersonale, også dem, der ikke taler grønlandsk – og ja, der findes også grønlændere, der ikke taler grønlandsk, og dem har vi også brug for, svarer Navarana Helena Johansen og fortsætter:
- Men vi, der er uddannede som sygeplejersker, er ikke uddannede som tolke.
Stod det til hende, blev punktet om tolkning helt slettet fra overenskomstteksten.
- Det har aldrig tidligere stået i en aftale, at vi sundhedsansatte skal tolke. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor det nu pludselig skal indføres, siger hun.
PPK svarer igen
Efter offentliggørelsen af de nye overenskomstændringer har bestyrelsen for PPK (Det Grønlandske Sundhedskartel), der har stået for forhandlingerne om overenskomsten sammen med Departementet for Finanser og Skatter, sendt et skriv ud omkring punktet om tolkning.
Det gjorde de torsdag.
Heri skriver de, at formålet med at skrive tolkning ind i overenskomstteksten har været, at ”understøtte det tværfaglige og tværkulturelle samarbejde” i Det Grønlandske Sundhedsvæsen.
- Dette skal ikke forstås som et krav om, at sundhedspersonale skal agere tolke. Det er ikke deres primære opgave, og det er ikke det, de er ansat eller uddannet til, skriver de.
PPK skriver desuden, at der bør være ressourcer til at sikre, at professionelle tolke varetager tolkeopgaverne.
- Når vi i punktet taler om, at sprogassistance er en integreret del af arbejdsfællesskabet, så er det et udtryk for, at vi arbejder i et flersproget miljø, hvor der i nogle situationer kan være behov for kollegial støtte på tværs af sprog, skriver de videre.
I forhold til anklagerne om, at tolkepunktet skulle være et udtryk for neokolonialisme – en anklage, der også har floreret på Facebook – afviser PPK dette og tager skarpt afstand fra det.
