Mads Pedersen trækker sig som naalakkersuisoq

Efter ni måneder som naalakkersuisoq for børn, unge og familier trækker Mads Pedersen sig.
Foto © : Irene R. Jeppson / KNR
09. december 2025 16:23

Mads Pedersen (IA) trækker sig som naalakkersuisoq.

Mads Pedersen blev udnævnt som naalakkersuisoq for børn, unge og familier tilbage i slutningen af marts, men nu er det slut.

Det har han netop meddelt formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D).

- Jeg traf min beslutning, efter jeg sidste uge var i Danmark, fordi jeg så min familie havde brug for mig. 

- Jeg var ved at facetime med min kone, da vores søn kom ind og satte sig. De havde været til en begravelse, og min kone gav min søn et kram. Det gjorde ondt at se, at jeg ikke kunne være der for dem. Jeg begyndte at græde.

Tanken har været der længe

- I går besluttede jeg, at jeg ville træde tilbage hurtigst muligt - og ikke senere end januar, siger Mads Pedersen.

- Tanken om at træde tilbage har rumsteret i lang tid. Mit arbejde påvirker mit helbred, og siden jeg blev naalakkersuisoq, er det bare gået ned at bakke for mit helbred. 

- Min glæde og lykke er bare gået ned af. Arbejdet fyldte alt for meget, så meget at jeg ikke længere var til stede psykisk, når jeg var hjemme hos familien. Jeg omsorgssvigtede mine egne børn. Det har haft for store omkostninger for mig privat. 

- Det var en lettelse for mig, da beslutningen var taget. Jeg er ked af det på børnenes vegne, fordi jeg kommer til at skuffe børnene. Jeg har taget dette job for børnenes skyld. Jeg har kæmpet for børnene og børnene har givet mig styrke.  Men det er for meget, når det bliver på bekostning af mit helbred. 

Nu har du trukket dig. Hvordan vil du ellers ha at det skal køre?

- Det første og vigtigste er folks levevilkår, uden at jeg går i detaljer.

Mads Pedersen har i sin tid som Naalakkersuisoq igangsat flere ting.

- Arbejdet fortsætter. Inatsisartutlov om støtte til børn skal ændres. Kommunerne bør være familiebevarende kommuner. Det arbejde fortsætter. Jeg håber også, at det tætte samarbejde mellem Naalakkersuisut og kommunerne bliver til noget. Arbejdet med børnenes klageinstans fortsætter ligeledes. Selvfølgelig er jeg ked af, at det ikke bliver mig der følger opgaverne til dørs, dog er jeg taknemmelig for at arbejdet fortsætter. Også selvom jeg trækker mig.   

Mads Pedersen er den anden naalakkersuisoq, der trækker sig inden for kort tid. I midten af november var det Bentiaraq Ottosen (A), der trak sig, efter et samråd med fokus på den nye offentlige jobportal.