Soldater og helikoptere i byen: Man bliver betænkelig
Der er mere camouflagetøj og militær isenkram i Grønland, end der plejer at være.
I sidste uge ankom fregatten Niels Juel sammen med to af flyvevåbnets Merlin-helikoptere fra Danmark, og i søndags landede 100 danske soldater i Kangerlussuaq.
- Den sikkerhedspolitiske situation kræver, at Forsvaret træner evnen til at operere i og omkring Grønland, lød det fra Vivian Motzfeldt, da naalakkersuisut meddelte, at Forsvaret vil være mere tilstede end normalt denne måned.
Selvom Forsvaret ifølge chefen for Arktisk Kommando, Søren Andersen, ikke vil komme til at gå bevæbnede rundt på gaden og vil opføre sig, "som vi altid har gjort", sker de militære aktiviteter, mens spændingerne i verden spidser til.
Igen og igen har både Vivian Motzfeldt (S) og den danske Forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, talt om oprustning i Arktis. Mere og bedre isenkram og gigantiske investeringer skal der til for at øge sikkerheden i Grønland og Færøerne, siger de.
Også i forbindelse med den franske præsident Emmanuel Macrons besøg i weekenden blev der talt militær oprustning.
- Vi lever i en mere urolig verden; en mere farlig verden. Derfor bliver vi nødt til at kunne forsvare os selv som kongerige. Derfor opruster vi markant alle steder, sagde statsminister Mette Frederiksen til KNR i Nuuks Lufthavn.
Men hvilken effekt har det på borgerne, når Forsvaret pludselig bliver mere synlige?
Det tog KNR ud på gaden i Nuuk for at finde ud af.
Det var et spørgsmål om tid
- I starten synes jeg, at det var lidt mærkeligt, og også lidt bekymrende.
Det siger Camilla Mikkelsen, som KNR fanger i Nuuk Center med sin ni måneder gamle baby i bæresele.
- I og med at jeg er på barsel, følger jeg ikke hundrede procent med i medierne, som jeg gjorde før. Men efter min partner fortalte, at det bare er øvelser, de (Forsvaret, red.) laver, så bliver man lidt mere rolig, siger hun.
Hun fortæller, at hun har lagt mærke til den øgede militære tilstedeværelse i bybilledet i Nuuk. Hun overværede “helikoptershowet” i Nuuk sidste torsdag.
Et optrin som Forsvaret lavede igen i Sisimiut tirsdag denne uge.
Gør det dig tryggere, at der er flere soldater, helikoptere og militær til stede i byen?
- Ikke efter min holdning, svarer Camilla Mikkelsen og fortsætter:
- På en eller anden måde er det lidt utryghedsskabende. Men på den anden side synes jeg også, det føles lidt trygt.
- Det kommer lidt an på humøret og på, hvilke historier, der florerer i medierne for tiden, siger hun.
Hvordan ville du have det med, hvis den militære tilstedeværelse bliver en permanent ting her i landet?
- Militær tilstedeværelse har man jo også vænnet sig til i Danmark, svarer Camilla Mikkelsen.
- På en eller anden måde var det blot et spørgsmål om tid, før det kom til Grønland. Også fordi der er så meget snak om geopolitik.
- Siriuspatruljen er ikke nok
Det er dog ikke alle, der har lagt mærke til Forsvarets tilstedeværelse.
For eksempel Karl Davidsen, som KNR også fanger i Nuuk.
Han synes dog, at det er på tide, at man opruster i Grønland.
- Danmark har forsømt det område. Men nu kommer der også andre lande og tilbyder hjælp. For eksempel Frankrig. Og det er fint nok – det generer mig ikke, siger han.
Karl Davidsen ved dog ikke, om hjælpen er tilstrækkelig.
- Det er jo et kæmpe land, siger han og tilføjer:
- Det er lige før, at jeg har lyst til at sige: jo mere, jo bedre. Det er ikke nok med Siriuspatruljen.
Jens Steenholdt Sørensen, der til dagligt bor i Kangerlussuaq, tænker heller ikke meget over, at Forsvaret har sendt flere folk og mere materiel i landet den seneste uge.
- Jeg bor i Kangerlussuaq og jeg er vant til at være omgivet af militær, siger han.
Hvordan ville du have det med, hvis den øgede tilstedeværelse blev permanent?
- Det ville være en god ting. Ja, svarer Jens Steenholdt Sørensen.
Bliver vi et militært mål?
Pauli Thomsen, der til dagligt arbejder ved Naviair i Nuuk, har lagt mærke til militærets tilstedeværelse.
- Det kan man tydeligt se, bare ved at gå rundt, siger han.
Han har dog ikke tænkt over, om det gør ham tryggere, at de er her.
- Jeg har bare bidt mærke i, at de er her af politiske årsager.
Bekymring for oprustningen satte Bent Mørch fra Ilulissat, som KNR fangede til sidst, til gengæld ord på:
- Det giver mig ikke urolige nætter, men det giver mig tanker, siger han.
Han har lagt mærke til, at der er kommet flere militærfolk til landet.
- Vi har aldrig nogensinde haft krig heroppe. Og nu er der lige pludselig så mange soldater og krigsskibe og helikoptere. Det gør, at man tænker sig lidt ekstra om.
Hvad ville du tænke om, hvis den her oprustning blev permanent?
- Det giver mig betænkeligheder i forhold til min egen, men også alle andres hverdag, svarer han.
- Vi er sådan et fredeligt folk. Hvis det bliver permanent, bliver vi så et mål? USA har jo i forvejen baser heroppe, og nu kommer der flere soldater. Ser Rusland eller Kina så Grønland som et mål?
