Eftersøgning af 59-årig mand er indstillet
Grønlands Politi og Arktisk Kommando har indstillet eftersøgningen af en 59-årig mand i Maniitsoq.

59-årige Halfdan Rosing Jensen er sidst set mandag morgen klokken 05.30.
Skrevet af Paarnannguaq Nielsen
Halfdan Rosing Jensen, 59 år og fra Maniitsoq, blev meldt savnet mandag aften.
Efter en omfattende eftersøgning har Grønlands Politi og Arktisk Kommando nu valgt at indstille eftersøgningen.
Det bekræfter vagtchefen, Poul Kreutzmann, fra Grønlands Politi.
Halfdan Rosing Jensen er fortsat ikke fundet, og de pårørende opfordrer stadig via Facebook offentligheden til at hjælpe med eftersøgningen.
Han blev sidst set mandag morgen klokken 05.30, da han forlod sit hjem for at gå ned til sin båd.