Mette Frederiksen: Ilulissat-erklæringen er død
Lige før den franske præsident, Emmanuel Macron, landede i Nuuk søndag formiddag, stod den danske statsminister, Mette Frederiksen, flankeret af den grønlandske presse.
- Situationen er alvorlig, fortalte hun.
Så klart kunne det siges. På det seneste har Arktisk Kommando igangsat en række øvelser i Grønland med F-16 fly, EH-101 helikoptere og en hærstab. Landet står over for en fremtidig oprustning.
Sidste sommer udtalte Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, til Sermitsiaq, at målet for Grønland er lavspænding.
I februar fortalte Jon Rahbek-Clemmensen, lektor ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier hos Forsvarsakademiet, til KNR, at Ilullisat-erklæringen om, lavspænding er på tynd is.
Og ifølge den danske statsminister, er den helt død.
Er Ilulissat-erklæringen død efter Ruslands nye arktiske baser og tilnærmelser fra USA?
- Der er en generel øget opmærksomhed på sikkerhed, og det er i mine øjne helt uundgåeligt.
- Jeg forstår godt, at der har været et oprindeligt ønske om lavspænding. Der er ikke noget, jeg ønsker mig mere end fred på denne her jordklode. Men alle kan se, at spændingerne tager til. Vi lever i en mere urolig verden; en mere farlig verden. Derfor bliver vi nødt til at kunne forsvare os selv som kongerige. Derfor opruster vi markant alle steder.
Russisk trussel
Siden 2014 har Rusland genåbnet arktiske militærbaser fra den Kolde Krig samt etableret nye. I december fastslog en rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, at Arktis ikke har oplevet så aggressiv fremfærd fra flere nationer siden Den Kolde Krig.
Og det er netop truslen fra Rusland, som Mette Frederiksen fremhæver.
- Der er ingen tvivl om, at den farligste situation, vi er i lige nu, det er på grund af truslen fra Rusland ind imod Europa. Både i Ukraine, og at Rusland nu er en troværdig modstander, som ser sig selv som værende i konflikt med vesten inklusiv i forhold til Grønland, udtalte hun til KNR på landingsbanen i Nuuk.
Derefter understregede hun, at Grønland og Danmark er fælles om at reagere på den forsvarsmæssige situation i Arktis.
- Vi enige om at højne sikkerheden i det høje nord og Arktis. Det gælder også Nato's østlige flanke og i andre sammenhæng.
Omfavner fransk støtte
Dog kom den danske statsminister ikke uden om at anerkende de truende ord om annektering fra den amerikanske præsident, Donald Trump.
- Når vi kigger på USA, er det selvfølgelig alvorligt. Det er indiskutabelt. Diskussionen om, at amerikanerne ikke vil afvise brug af militær magt, og der tales om annektering af Grønland, skulle slet ikke finde sted.
Dermed understregede statsministeren, at der er brug for samarbejde og stærke alliancer. Og det er i dét lys, at Emmanuel Macron besøgte Grønland.
- Der er ikke noget land, der kan klare alting alene i denne her verden. Når vi er udsat for et uacceptabelt pres fra USA, så er vi jo, som kongerige, meget afhængige af at have stærke alliancer med andre. Jeg er rigtig glad for, at den franske præsident kommer, da det er med til at understrege europæisk sammenhold.
Grønland i egen ret
Men det er ikke uden kritik, at Mette Frederiksen står på asfalten en tåget søndag morgen i Grønland.
For rundt på de sociale medier har politikere fra særligt Naleraq kritiseret, at statsministeren ikke lader Jens-Frederik Nielsen (D), selv tage imod den franske præsident uden dansk tilstedeværelse.
Umiddelbart får Frankrig sendt et signal til EU, og Danmark får sendt signal om sit ejerskab af Grønland. Det ser ikke ud til, at der skal forhandles eller underskrives noget. Så hvorfor ikke lade Grønland stå i egen ret i modtagelse af den franske præsident?
- Det er simpelthen ikke det, vi sender et signal om, fordi Danmark ikke ejer Grønland. Jeg ved slet ikke, hvad det er for et sprogbrug, du har.
- Vi har et rigsfællesskab, og alle tre - Færøerne, Grønland og Danmark - tilhører Kongeriget Danmark, men jeg bruger aldrig nogensinde ordet 'ejerskab'. Så det vil jeg gerne have mig frabedt.
Hvorfor ikke lade Jens-Frederik Nielsen tage imod den franske præsident alene?
- Vi er enige om at gennemføre det her besøg. Jeg synes, det er rigtig positivt. Jeg kommer altid gerne til Grønland.
- Vi har rigtig meget at arbejde sammen om. Vi har mange udfordringer, vi skal have løst. Derfor er det helt naturligt, at vi gør det her i fællesskab.
