Sara Olsvig: Vi må tænke godt over, hvordan vi skal samarbejde med stater i en verden i forandring

I vest nægter USA at udelukke annektering af Nato allierede. I øst prøver Rusland at erobre et land i Europa.

Den verdensorden, der blev etableret efter anden verdenskrig, er under forandring.

I Nato fylder bekymringen over, hvilke konsekvenser USA’s præsident, Donald Trumps, opførsel kan have for alliancen.

Dominansen fra supermagterne USA og Rusland virker til at blusse ned.

Og fordi alliancerne ikke længere står lige så klart, som de gjorde for nogle år siden, er staterne begyndt at markere deres positioner i verden. Dette kan også tydeligt ses herhjemme.

Det forklarer Sara Olsvig. Hun er forkvinde for ICC, der er en organisation, der fremmer rettighederne for Inuit.

- Vi har set franskmændene og tyskerne, og måske vil vi se, at også briterne vil søge en mere direkte kontakt, og at naalakkersuisut får en større forhandlingskompetence.

Sådan lyder vurderingen fra Sara Olsvig i KNRs radioprogram Ulluni Makkunani.

I tilfælde af krig, skal vores position stå klart

Grønland er også godt i gang med at markere sin position i verden.

Dette er nemlig vigtigt i tilfælde af, at det værste skulle ske, og derfor er det mere end forståeligt, at de europæiske samarbejdspartnere besøger Grønland, siger Sara Olsvig.

- Hvis konflikterne skulle skærpe til, og hvis det, vi virkelig ikke håber på, kommer til at ske, at der udbryder krig i Arktis, så vil det være nødvendigt, at der ikke er tvivl om, hvor Grønland står, siger Sara Olsvig.

Og det er fuldt forståeligt, at også Grønland byder de vestlige lande velkommen. Sara Olsvig kan nemlig ikke se for sig, at Grønland nærmer sig enten de russiske eller kinesiske alliancer.

Imens gengælder både Tyskland og Frankrig den varme grønlandske modtagelse og gør en indsats på at vise, at de respekterer Grønland og dets folk, siger Sara Olsvig.

Det gør de for at stå i kontrast til den adfærd, som USA viste over for Grønland, og som er blevet kritiseret for at være imperialistisk.

- Det er fuldt forståeligt, at Grønland har de samarbejdspartnere, når man tænker på Nato, siger hun.

Hun tilføjer dog:

- Men mønten har en anden side, som vi også skal være opmærksomme på.

Samarbejdet med Frankrig er vigtigt, men vi skal være opmærksomme

Hun fremhæver Frankrig som et eksempel.

Samarbejdet med Frankrig, som har en vigtig placering i Nato, er vigtigt, siger Sara Olsvig. Landet viste også, at det lægger vægt på demokrati og menneskerettigheder, da det med sin adfærd lagde afstand til USA’s udmeldinger.

Frankrig har dog også en lang historie som koloniherre. Noget som stadig har indflydelse på landets politik den dag i dag.

Det kan ICC også se, når de deltager i FN-forhandlinger og kæmper for at sikre, at oprindelige folks rettigheder bliver inddraget i forhandlingerne.

- Der kan det tydeligt mærkes, at franskmændene er nogle dem, der er mest tøvende til at anerkende oprindelige folk rettigheder og status som folk, siger Sara Olsvig.

Hun mener derfor, at det er vigtigt, at vi tænker grundigt over, hvilket budskab vi vil komme med til de lande, vi vil samarbejde med.

- Også i forhold til, hvad vi vil gøre for at sikre, at vores ønsker og interesser bliver taget alvorligt.

Men interessen fra andre lande giver os også en mulighed for at stille krav.

- Og måske kan Grønland gøre brug af denne mulighed til at sige klart over for Frankrig, at også I skal fuldt ud anerkende de oprindelige folks rettigheder og behandle folk som det, de er anerkendt som. Det skal I også overholde i jeres politik, siger Sara Olsvig.

Russere og amerikanere i ICC

Hun siger også, at uroen i verden godt kan mærkes i ICC, som har medlemmer fra blandt andet Rusland og USA.

ICC kæmper dog for samarbejdet blandt inuit og insisterer på, at fællesskabet, som snart har 50 år på bagen, fastholdes på trods af verdens uroligheder, fremhæver hun.