Repræsentationer blev blæst bagover: - Det var nærmest en eksplosion i interesse
Fungerer naalakkersuisut om nogle måneder? Er der fortsat et selvstyre lige om lidt? Ligger der en potentiel militær intervention lige for?
Det var nogle af alle de scenarier repræsentationschef for Grønland Repræsentation i København, Jens Heinrich, gruede over, da den amerikanske præsident, Donald Trump, endnu engang rettede blikket mod Grønland. Spørgsmål, han aldrig havde forestillet sig skulle komme tæt på.
- Det, vi oplevede i slutningen af december, var nærmeste en eksplosion i den interesse, der er omkring Grønland. Vi fik rigtig, rigtig mange henvendelser fra ambassader og journalister, siger Jens Heinrich.
På Grønlands Repræsentation på Nordatlantens Brygge i København er den værste travlhed fordampet og en mere normal hverdag har igen meldt sin ankomst. Men den storm af henvendelser og opmærksomhed, der ramte repræsentationen, har sat sine præg.
Jens Heinrich fortsætter:
- De scenarier, man forestillede sig, skete jo heldigvis ikke, men man var jo ikke sikker på, hvordan det ville ende ud. Så det har været en usikker tid. Der har været forsøgt at få etableret normale diplomatiske kontakter inde i det amerikanske system, men ikke noget, der har ført til videre dialog. Ikke endnu i hvert fald.
For alvor på den internationale scene
Det var tilbage i 2019 - under Donald Trumps første præsidentperiode - at han første gang udtrykte interesse i at købe Grønland. En udtalelse, der dengang blev afvist af statsminister Mette Frederiksen og den daværende formand for naalakkersuisut, Kim Kielsen, der understregede, at Grønland ikke er til salg.
Men det holdt ikke Trump tilbage. For i december sidste år – kort tid før, at han blev indsat som præsident igen – gentog han ønsket om, at USA skal overtage Grønland. Et ønske, han holder fast i.
- Vi har brug for Grønland, og verden har brug for, at vi får Grønland - også Danmark, sagde Donald Trump på et pressemøde i marts.
Selvom Trumps udtalelse allerede satte gang i embedsværket i 2019, så har det aldrig været så massivt som i det seneste halve år.
Og det kan især mærkes i det land, hvor interessen kommer fra. For særligt på Grønlands Repræsentation i USA med fem ansatte har tempoet været højt.
Det fortæller repræsentationschefen Jacob Isbosethsen. Han rejste fra en stilling som chef på repræsentationen i Kina for i stedet at ankomme til Washington i maj.
- Jeg tror, at rigtig mange amerikanere, canadiere og basically resten af verden ved, hvad Grønland er, og interessen for Grønland er blevet meget større. På repræsentationen kan vi især mærke det i antallet af henvendelser både fra politisk hold, administrationen, journalister og tænketanke.
- Generelt når man går ud på gaden, tager über, taxa, eller andre ting, så ved folk ligesom godt, hvad Grønland er og kender til den snak, der specielt har været omkring Grønland og USA.
Tæt samarbejde med Danmark
Mens USA kigger mod Grønland, så kigger Grønland mod øst. Grønland og Danmark rykker nemlig “tættere sammen i bussen”, lød det gentagende gange fra nuværende formand for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), under et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen i april.
Det budskab har også smittet af på repræsentationerne.
- Selvfølgelig gør den situation, vi er i nu, os mere bevidste om et tæt samarbejde med Danmark, og samarbejdet med den danske ambassade er nok vigtigere nu, end det har været tidligere, siger Jacob Isbosethsen og fortsætter:
- Hvor vi måske tidligere har kunne fokusere på erhvervsprojekter, turisme og udveksling, så er det jo klart, at hele den politiske diskussion nu gør, at vi fokuserer på nogle lidt andre ting. Det vigtigste er, at vi bliver ved at koordinere meget, meget tæt med den danske ambassade i Washington.
Nye toner
Alligevel fører den store opmærksomhed også nye muligheder med sig, mener Jens Henrich.
For i Danmark har Grønland i den grad indtaget de gule bjælker på landets medier. Det kunne særligt mærkes til naalakkersuisuts nytårsreception i januar, der ellers ikke plejer at fange mediernes interesse.
Men denne gang stod pressen i kø for at komme med.
- Det var egentlig en meget... mærkelig fornemmelse, at der var så stort opbud, husker Jens Heinrich, der efter de officielle taler sendte medierne uden for døren.
Han fortsætter:
- Der var også journalister, der stod og ventede ude foran repræsentationen til sent på natten. Det var en meget uvant situation, at man på den måde er i stormens øje og særligt naalakkersuisut, der var meget eftertragtede for journalisterne. Det skulle man lige finde en måde at agere i.
Selvom Grønland og Danmark ifølge Jens-Frederik Nielsen skal stå stærkere sammen, har der også været flere sager, der har slået sprækker i forholdet. Særligt spiralskandalen og demonstrationer mod tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark viser, at der er et forsoningsarbejde forude.
Jens Heinrich, oplever du, at Grønland og Danmark bedre kan nærme sig hinanden nu, end man kunne tidligere?
- Ja, det vil jeg sige. Der er måske nogle gamle måder at agere på fra dansk side over for Grønland, som man må revidere. Så der er noget arbejde, der skal gøres fra dansk side, hvor man tænker forholdet anderledes, inddrager og lytter. Og jeg tror, at det er noget, man skal bruge noget tid på at få indarbejdet for mange i det danske system.
Og opmærksomheden fra USA? Ja, den er nok kommet for at blive, tror Jacob Isbosethsen. Også selvom der er skruet ned for blusset.
- Det viser, hvor vigtigt det er, at vi har en repræsentation, og at vi er fysisk til stede, så vi hurtigt kan levere, stille op og mødes med relevante folk.
- For det er klart, at ingen af os kan klare det her alene, og derfor er det meget vigtigt, at vi samarbejder både med alle derhjemme i Departementerne og administrationen i Danmark, siger Jacob Isbosethsen.
