Efter flere år fik Naja Lyberth og kvinder i spiralsagen en undskyldning

Undskyld.
Et enkelt ord med en stor betydning, der tidligere på ugen var møntet kvinderne fra spiralskandalen. I flere år har kvinder, der i 1960’erne og 70’erne fik oplagt spiral uden deres samtykke, krævet en undskyldning fra den danske stat.
Og den landede så onsdag i en pressemeddelelse fra den danske statsminister, Mette Frederiksen.
- Vi kan ikke ændre på det, der er sket. Men vi kan tage ansvaret på os. Derfor vil jeg gerne på vegne af Danmark sige: Undskyld, udtalte Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.
For Naja Lyberth, der var den første til at sætte ord på at få spiral uden samtykke, kom undskyldningen som en stor overraskelse. Hun fik nyheden gennem medierne godt en halv time inden, hun satte sig ind i Qanorooqs studie.
- Selvfølgelig er jeg utrolig glad, også på mine medsøstres vegne. Vi, der er berørte, er i dag mellem 50 og 90 år og kan ikke vente længere, sagde hun i Qanorooq.
Mette Frederiksen har tidligere sagt, at hun ville afvente den igangværende spiraludredning før en eventuel undskyldning. Men få dage før, at udredningen er klar den 1. september, kom altså undskyldningen.
Spiralen føltes som knive
For Naja Lyberth, der fik opsat spiral som 14-årig, satte spiralen sig som et traume i hendes krop.
Det skete i 1976 i Maniitsoq, hvor en dansk distriktslæge gav Naja Lyberth og de andre piger i hendes klasse besked om, at de skulle have spiral.
- Det føltes som om, at der var knive inde i mig, da spiralen blev sat op, og det fulgte mig i årene efter. Hver gang jeg havde menstruation, havde jeg lignende smerter, fortalte Naja Lyberth i et tidligere interview.
Spiralskandalen, som DR afdækkede i 2022, handler om, hvordan tusindvis af kvinder – heriblandt Naja Lyberth – fik oplagt spiral i 1960’erne og 70’erne som led i danske myndigheders strategi om at reducere den danske befolkningsvækst.
Flere kvinder har fortalt om smertefulde spiraloplægninger, der havde store konsekvenser. Kvinderne var helt ned til 12 år, da de fik oplagt spiral.
Siden sagen begyndte at rulle, har kvinderne krævet en undskyldning fra den danske stat. I 2024 stævnede 143 af kvinderne fra spiralsagen den danske stat. De kræver samlet 43 millioner kroner i godtgørelse for brud på menneskerettigheder.
Krænkelser af menneskerettigheder
Og netop spørgsmålet om brud på menneskerettigheder, vil Naja Lyberth stadig gerne have, at der fra dansk side bliver sat ord på.
- Vi ved, at mange ikke kan få børn efter spiralerne, og at vi fik fysiske skader, fordi vi som børn fik indsat spiraler. Også efter fødsler og aborter blev der indsat spiraler. Det har haft følger både fysisk og psykisk. Derfor vil vi selvfølgelig gerne høre, om det bliver anerkendt som reelle krænkelser af vores rettigheder, siger Naja Lyberth i interviewet til Qanorooq.

En af dem, der har oplevet barnløshed, er Helga Zeeb. Hun var 15 år, da hun i 1987 fik opsat spiral uden samtykke.
- Jeg har ofte været ked af, at jeg ikke har kunnet få børn. Men også at man gjorde dette mod mig uden, at jeg kunne forsvare mig. Selvfølgelig har det haft store konsekvenser for mig. Hvis jeg ikke var blevet udsat for dette, havde jeg måske fået børn og børnebørn. Mit største ønske er desværre aldrig blevet opfyldt, siger Helga Zeeb.
Derfor var der også store følelser på spil onsdag, da undskyldningen landede.
- Det var en hård dag. Jeg var ked af det, gal, men også glad over, at der endeligt bliver sagt undskyld til os, siger hun.
Minderne kom tilbage
Men det var ikke kun Mette Frederiksen, der sagde undskyld onsdag.
Også formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), undskylder i samme pressemeddelelse på vegne af Grønland til de kvinder, der har oplevet at få ufrivillig prævention efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.
Landslægeembedet er bekendt med 15 sager efter 1992.
En af dem, der har fået opsat spiral uden samtykke i senere tid, er Emma Kuko. En historie hun tidligere har fortalt til KNR.

I 2019 opdagede lægen ved en gynækologisk undersøgelse, at Emma Kuko havde en spiral. En spiral, hun ikke selv havde nogen erindring om at få sat op.
Hun mener selv, at spiralen er blevet opsat i forbindelse med en kirurgisk abort, hvor hun var i narkose, i 2010. Dermed har Emma Kuko eftersigende haft spiral i ni år uden at vide det. Spiralen er heller ikke at spore i Emma Kukos journaler, som KNR har set, udover i 2019, hvor den blev opdaget.
Oplevelsen fylder stadig meget i dag.
- Jeg var oprørt den dag undskyldningen kom. Minderne kom tilbage. Og selvfølgelig kan man ikke undgå at blive gal over det, der er sket, siger hun.
I undskyldningen understreger Jens-Frederik Nielsen endnu engang, at naalakkersuisut vil give erstatning til de berørte kvinder, der har fået prævention uden samtykke efter 1992.
Ønsker erstatning
Men om den danske stat vil komme erstatningskravet i møde og give erstatning til de berørte kvinder i spiralsagen er endnu uvist.
Naja Lyberth håber, at spørgsmålet vil blive afgjort snarest muligt. Retssagen mellem kvinderne og den danske stat er foreløbigt sat til 2027.
- Vi er jo rigtig mange, som ikke har kunne få børn og som har fået varige skader. Det kan selvfølgelig ikke gøres om, men gennem en undskyldning og erstatning kan vi få en vis lindring, særligt psykisk.
- Hvis der kommer en konkret undskyldning, og vi får erstatning, vil jeg være meget taknemmelig, siger hun.
Spørgsmålet om erstatning var også oppe at vende i et interview med statsministeren onsdag.
- Jeg har respekt for de retssager, der kører, og dem blander jeg mig ikke i, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:
- Der er begået alvorlige fejltagelser, og jeg er dybt berørt af de skæbner og kvinder, der er berørte af det her og som har betalt en høj pris. Så jeg synes, at det er det rigtige at give en undskyldning, men også have tid til nu sammen med naalakkersuisut, hvordan vi bedst kommer videre som Grønland, Danmark og som rigsfællesskab.
Undskyldningen vil blive markeret i Grønland, efter den uvildige udredning af spiralsagen er blevet offentliggjort 1. september.