Departementschef: Olieselskab har ikke sat sig ind i reglerne

Olieselskabet, som vil prøvebore nær Ittoqqortoormiit senere i år, har planer om at etablere en formuefond til lokalbefolkningen.

Det fortalte direktøren bag foretagendet, Robert Price, i et interview med KNR sidste måned.

Den skal bestå af allokerede penge, som skal bruges til at forbedre forholdene i den isolerede østgrønlandske by. 

I løbet af de seneste par måneder har byens lokaludvalg nemlig fremsat en række krav, som de vil have opfyldt som modydelse for at bakke op om det omstridte boringsprojekt.

Heriblandt en opvarmet pool, nye træningsfaciliteter, fangsthytter og andet.

Men ifølge Grønlands topembedsmand på råstofområdet, Jørgen T. Hammeken-Holm, har det amerikanske selskab ikke sat sig godt nok ind i, hvor langt de er i processen, hvordan det skal forløbe, og udtaler sig derfor om forhold, der ikke vil være til gavn for Grønland.

- De er gode sælgere i USA, siger departementschefen om de amerikanske oliejægere. 

- De lover guld og grønne skove, uden at have klarhed over, hvad der er af krav og vilkår her i landet, siger han til KNR.

Ikke licenshaver

For det første fremhæver Jørgen T. Hammeken-Holm, at Greenland Energy Company ikke er licenshaver, men operatør.

Licenshaveren bag projektet ved Nunap Qeqqa (tidligere omtalt som Jameson Land, red.) er det britiske selskab 80 Mile via White Flame Energy.

Og det er licenshaveren, altså 80 Mile, der kan yde bidrag til lokalsamfundet. 

Alligevel taler direktøren bag det amerikanske olieselskab, som om han ejer licensen, og som om alle indtægter tilfalder ham, så han frit kan fordele dem, som han vil.

Kan skabe finansielle problemer

Hvis licenshaveren ønsker at give en gave til lokalsamfundet, eksempelvis betale 100 millioner kroner til en skole, kan de godt gøre det. 

De kan i princippet betale for alt, der bliver betalt af det offentlige - en skole, infrastrukturforbedringer, alt, hvad der normalt bliver budgetteret til af Selvstyret eller kommunen.

Men den slags gaver betragtes som en indtægt, genereret af et råstofselskab, til det grønlandske samfund.

Og alle indtægter fra undergrunden skal gå til råstoffonden. 

Det er en sparebøsse som Inatsisartut har vedtaget for at samle de penge, der kommer fra undergrunden, så de ikke bliver brugt til alt muligt, for eksempel en ny skole. 

Man vil altså gerne have overblik over, hvad pengene bliver brugt til, når der kommer så store summer ind. 

Og hvis det ikke sker - hvis nu der kommer en indtægt ind på 100 millioner kroner, som bruges på en ny skole, så mangler der pludselig 100 millioner i råstoffonden. Og de skal være der, ifølge finansloven, fortæller Jørgen T. Hammeken-Holm.

- Så skal Selvstyret ud og finde de penge et andet sted, siger han.

Bloktilskuddet

Det næste, der står i vejen for Greenland Energy Companys ambitioner om at poste penge i lokalsamfundet, er aftalen, Grønland har med den danske stat, som slår fast, at halvdelen af de indtægter, landet får fra undergrunden, der overstiger 75 millioner kroner, skal trækkes fra bloktilskuddet.

Spenderer selskabet 100 millioner på at opføre en ny skole, vil halvdelen af det beløb blive trukket fra bloktilskuddet. Og så står Selvstyret pludselig og mangler 50 millioner kroner. 

Hvis begge de ting sker - at de 100 millioner til skolen ikke går til råstoffonden, og halvdelen trækkes fra bloktilskuddet - mangler landskassen 150 millioner kroner. 

- Så det er ret dumt, siger Jørgen T. Hammeken-Holm.

Kræver godkendelse

Desuden vil det kræve en forhåndsgodkendelse af naalakkersuisut, hvis Greenland Energy Company gør alvor af løftet om en formuefond til lokalbefolkningen nær borestedet, fortæller departementschefen.

- Det er en anden måde at betale af til samfundet på end det set-up, vi har. Og der ryger vi direkte ind i den problematik med råstoffonden og selvstyreloven, siger han. 

Med det mener han, at der er tale om en indtægt, og hvis man så opretter en fond fyldt med mange millioner, som går uden om det officielle system, risikerer man, at mangle penge et andet sted. 

- Det er jo en rigtig dårlig business case for landet, hvis de (Greenland Energy Company, red.) begynder på de her ting, siger Jørgen T. Hammeken-Holm. 

- Det er lovligt. Men det har bare nogle rigtig dårlige konsekvenser for Grønland. Derfor ønsker vi ikke, at det sker på den måde. Det (investeringer i lokalsamfundet, red.) skal foregå via finansloven, altså på den måde, det normalt foregår, siger han. 

Ifølge Jørgen T. Hammeken-Holm er der tale om et selskab og en direktør, der ikke har sat sig ind i, hvordan det hele skal forløbe, og som udtaler sig, som om de ejer licensen, og at alle indtægter fremadrettet lander hos dem. 

Og hvorefter selskabet (Greenland Energy Company, red.) kan fordele gaver til højre og venstre, som de vil, uden at indordne sig efter de gældende regler eller den negative indvirkning det potentielt kan få for hele det grønlandske samfund. 

- Han (Robert Price, red.) udtaler sig jo ikke på vegne af licenshaveren, han er stadigvæk ikke ejer af det her selskab. Han kommer og lover en masse ting, som han ikke har noget backup på, siger Jørgen T. Hammeken-Holm.