Greenland Energy-direktør afviser kritik af olieprojekt i Nunap Qeqqa
KNR har tidligere omtalt det pågældende område ved Ittoqqortoormiit som Jameson Land. Efter en rettelse fra Sprogsekretariatet vil KNR fremover omtale området som Nunap Qeqqa.
Greenland Energy afviser, at der er uoverensstemmelser mellem selskabets udmeldinger i USA og de tilladelser, det har fået i Grønland til olieefterforskning ved Nunap Qeqqa (tidligere omtalt som Jameson Land, red.)
Direktøren bag det amerikanske olieselskab, Robert Price, siger i et interview med KNR, at selskabet arbejder inden for de gældende regler, og at den sidste ansøgning til de planlagte aktiviteter ventes indsendt i denne uge.
- Der er ingen uoverensstemmelse. Vores ansøgning kan stadig indsendes inden for den gældende frist, siger han.
Udover den sidste ansøgning understreger direktøren, at selskabet har de nødvendige tilladelser til de planlagte efterforskningsaktiviteter i løbet af sommeren og efteråret, herunder til landing af udstyr ved borestedet.
- Det handler om det grønlandske folk, det handler om den licens, de har givet os, og vi arbejder inden for deres rammer. Når vi har indsendt denne endelige ansøgning, vil det være en fair ansøgning. Den er blevet gennemarbejdet i mange måneder og følger nøje alle gældende regler og bestemmelser, siger han.
Først skal der efterforskes
Hvis den sidste ansøgning godkendes af selvstyret, planlægger Greenland Energy fortsat to olieboringer nær Ittoqqortoormiit i oktober.
Ifølge Robert Price er projektet lovende. Det baserer han på, at der er tale om geologiske forhold, der minder om Nordsøen og Prudhoe Bay i Alaska samt tidligere undersøgelser af Nunap Qeqqa fra GEUS og selskabet ARCO, der i sin tid undersøgte, om der var olie i området.
Det afgørende spørgsmål er dog fortsat, om der findes olie i kommercielle mængder.
- Først når boringerne er gennemført, kan vi afgøre, om der er nok olie til udvinding. Hvis det er tilfældet, vil vi gå i dialog med naalakkersuisut og Ittoqqortoormiit om en ansvarlig udvikling og udvinding, siger han.
- Og jeg vil gerne understrege, at det hele selvfølgelig afhænger af, at olien rent faktisk er der, siger Robert Price til KNR.
Han forventer, at første boring tager 30-45 dage og gennemføres inden årets udgang, mens den anden ventes efter nytår. Begge boringer bliver omkring 3.500 meter dybe.
Uenig i tidsplan
Greenland Energy afviser vurderingen fra Jørgen Hammeken-Holm om, at der kan gå omkring ti år, før en eventuel olieproduktion kan starte.
- Jeg ved ikke, hvor han har de ti år fra. Hvis man ser bort fra godkendelsesprocessen, kan det gå meget hurtigere – måske inden for et til to år, siger Price.
Han understreger dog, at tidsplanen afhænger af myndighedsgodkendelser.
Ifølge Robert Price er det en meget generel bemærkning, som råstofdepartementet kommer med.
- Når man arbejder med et mineprojekt, er processen en anden. Olie kan – forudsat at de nødvendige tilladelser bliver givet – komme på markedet meget hurtigere, lyder det fra Robert Price.
Kan sameksistere med naturen
Projektet har mødt kritik fra lokale fangere i Nunap Qeqqa, som bruger området til jagt.
Robert Price siger, at bekymringerne var en af årsagerne til, at han for nylig besøgte Ittoqqortoormiit for at holde borgermøde.
Han mener, at olieaktivitet kan ske side om side med naturen og henviser til erfaringer fra USA.
- Jeg ved, at olieproduktion mange steder i verden kan sameksistere med naturen. Vi har oliepumper her i USA, og de fungerer side om side med naturen, siger han.
Igen understreger han dog, at det først bliver aktuelt, hvis der findes olie i kommercielle mængder.
- Vi ved ikke, om der er olie. Jeg tror, der er olie, ud fra de rapporter, jeg har læst.
Den grønlandske regering sagde i 2021, at de ikke ønsker nye olieprojekter af miljømæssige årsager. Føler I, at I går imod deres ønske, og i så fald, hvorfor gør I det?
- Efter det modtog vi et brev fra Departementet, som bekræftede vores tilladelser og sagde, at de var 'grandfathered in' (altså fortsat gyldig under de gamle regler). Så jeg kan ikke udtale mig om, hvad regeringens intentioner er. Jeg ved, at det oprindelige forbud, så vidt jeg har hørt, i høj grad handlede om offshore-boring og beskyttelse af havene. Her opererer vi på land, og vi har en gyldig tilladelse, siger Robert Price.
Lover lokale investeringer
Greenland Energy planlægger at oprette en lokal fond og ansætte op til ti personer fra Ittoqqortoormiit, fortæller direktøren.
- Vi vil samarbejde med både naalakkersuisut og lokalsamfundet om at etablere flere fonde, herunder en statslig formuefond, der skal dække lokalsamfundets behov.
Og hvis der findes olie, vil selskabet gå i dialog med naalakkersuisut og lokalsamfundet om yderligere investeringer.
- Det her kan blive en vej til flere indtægter for Grønland, siger Price og peger blandt andet på Norges oliefond og olieindtægter i Nordsøen, som både Norge og Danmark har tjent stort på.
Beklager ordvalg
I interviewet med KNR trækker Robert Price en tidligere udtalelse tilbage, hvor han omtalte Greenland Energy som 'ejer' af Nunap Qeqqa.
Det fik direktøren sagt i sidste uge i en samtale med tv-værten Dr. Phil.
- Jeg vil gerne være helt tydelig: Vi ejer ikke området. Vi har en licens til at efterforske efter olie. Jeg er klar over, at ordet 'ejerskab' kan lyde stødende i Grønland, og derfor vil jeg gerne beklage, at jeg brugte det ord. Det, vi har, er en tilladelse til at lede efter olie.
Robert Price siger, at dialog med naalakkersuisut, kommunen og lokale indbyggere er en prioritet, og at han er villig til at tale med hvem som helst.
- Mit mål er at gøre det, der er bedst for både selskabet og den grønlandske befolkning.
Stadig usikkerhed
Om der overhovedet findes olie i kommercielle mængder er stadig uklart og afgørende for hele projektets fremtid og alle diskussionerne, som omgærder det.
Men hvis det viser sig at være tilfældet – at der findes solide mængder let og svovlfattig råolie af høj kvalitet som er tilfældet i Nordsøen – er han ikke i tvivl om, at det vil være til gavn for Grønland.
- Det kan blive en rigtig positiv udvikling, men det er ikke op til mig at afgøre, hvad der er bedst for den grønlandske befolkning, siger Robert Price.
- Det, jeg kan gøre, er at sætte mig ind i reglerne og indsende de nødvendige dokumenter. Men resultatet kan i sidste ende blive rigtig positivt for den grønlandske befolkning.
