Naalakkersuisut indleder forhandlinger om nationalt alkoholforlig

Efter flere års debat om alkoholens konsekvenser for det grønlandske samfund er de politiske forhandlinger om en ny alkoholpolitik nu begyndt.

Naalakkersuisut har indkaldt partierne i Inatsisartut og en løsgænger til forhandlinger om et nationalt alkoholforlig. 

Det oplyser Departementet for Sundhed og Personer med handicap i en pressemeddelelse.

Forhandlingerne tager udgangspunkt i 18 faglige anbefalinger, som Naalakkersuisut fremlagde sidste år i samarbejde med Center for Folkesundhed i Grønland og Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Ifølge naalakkersuisut viste den første forhandlingsrunde en fælles vision om at beskytte børn og unge og skabe bedre rammer for familier.

Målet er at nå til enighed om den overordnede retning inden årets udgang. Derefter skal det lovgivningsmæssige arbejde begynde.

Markante stramninger

De faglige anbefalinger lægger op til en række omfattende ændringer af alkoholpolitikken.

Blandt forslagene er at hæve aldersgrænsen for køb og udskænkning af alkohol fra 18 til 21 år, begrænse salget til hverdage mellem klokken 10 og 20 og forbyde salg på lørdage, søndage og helligdage.

Derudover anbefales et offentligt alkoholmonopol, et forbud mod markedsføring af alkohol og en gennemgang af priser og afgifter med henblik på blandt andet at indføre en minimumspris.

Anbefalingerne handler dog ikke kun om at begrænse adgangen til alkohol. 

De lægger også op til bedre adgang til behandling, støtte til familier med alkoholproblemer og flere alkoholfri mødesteder og aktiviteter for børn, unge og familier.

Det er endnu ikke meldt ud, hvilke konkrete tiltag partierne vil samle sig om i et forlig.

Uenighed om vejen frem

Da anbefalingerne blev præsenteret sidste år, var der delte meninger om, hvorvidt strammere regler er den rigtige vej frem.

Nogle borgere bakkede op om højere aldersgrænser, færre salgsdage og højere priser. 

Andre advarede om, at restriktionerne kan være for vidtgående, og at de ikke nødvendigvis løser de underliggende problemer som leder til alkoholmisbrug.

Debatten er igen blevet aktuel efter Kommune Kujalleqs beslutning om at lukke for salg af alkohol på ubestemt tid.

Kommunens borgmester, Malene Vahl Rasmussen, har flere gange signaleret, at hun gerne ser Kommune Kujalleq som et 'forsøgsområde', hvor man kan afprøve de 18 faglige anbefalinger, der skal 'danne grundlag for et bredt politisk alkoholforlig', skriver Sermitsiaq.

Historiske erfaringer viser, at det ikke er givet, at stramninger fører til varige ændringer.

I 1979 indførte Grønland et rationeringssystem for alkohol, som senere blev afviklet. I 2017 og 2018 blev der igen indført stramninger, blandt andet et forbud mod alkoholreklamer og tiltag, der begrænsede alkoholens synlighed i butikkerne.

I 2017 faldt mængden af indført og produceret alkohol med 3,5 procent sammenlignet med året før. Tallene viser dog ikke i sig selv, om faldet skyldtes stramningerne.

Skabe varig kulturændring

Naalakkersuisut lægger op til, at den kommende alkoholpolitik skal være en langsigtet indsats frem for en række enkeltstående restriktioner.

Naalakkersuisut fremhæver, at alkoholproblemer ikke kun rammer den enkelte, men også kan få konsekvenser for børn, familier, folkesundheden og tilliden mellem mennesker.

Derfor skal forebyggelse, behandling, lovgivning og sociale indsatser tænkes sammen. Særligt børns første 1.000 dage fremhæves som et vigtigt fokusområde.

Ambitionen er at skabe en varig kulturændring gennem en bred politisk aftale, funderet i evidensbaseret anbefalinger, der kan holde på tværs af valgperioder.

Om det lykkes partierne at blive enige om konkrete stramninger inden årets udgang, vil de kommende forhandlinger vise.