Mangel på personale på sundhedsklinikkerne i Grønland skal dækkes gennem hjælp fra staten

I sidste uge skrev KNR om en sundhedsmedarbejders opsigelse i Narsaq og bekymringen for, at Narsaq bliver ladt i stikken.

Sundhedsmedarbejderen i Narsaq, Berit Byg, har udtalt, at personalemanglen på sundhedsklinikkerne breder sig langs Grønlands kyst.

Men personalemanglen på sundhedsklinikkerne i Grønland vil i den nærmeste fremtid blive afhjulpet gennem en aftale mellem Danmark og Grønland om sundhedsvæsenet, siger naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim (D), til KNR.

- Allerede da vi tiltrådte som koalitionsregering sidste år, rakte vi straks hånden ud til staten. Det skyldes blandt andet, at personalemanglen har stået på i mange år og derfor er nødt til at blive håndteret.

- Vi har derfor arbejdet målrettet på at forpligte de centrale sygehuse i Danmark, som har kapacitet til at levere sundhedsydelser af høj kvalitet, til at sende personale til Grønland, siger hun.

De fleste medarbejdere, der skal arbejde i Grønland, forventes at ankomme inden årets udgang

I maj indgik de danske regioner og det grønlandske sundhedsvæsen en aftale om, at danske sygeplejersker og læger skal ansættes på skift gennem en rotationsordning for at besætte en række ledige stillinger.

Det forventes, at størstedelen af de medarbejdere, der skal arbejde i Grønland, er begyndt på deres arbejde inden årets udgang.

- Inden årets udgang skal de første medarbejdere begynde at rejse til Grønland for at arbejde gennem den ordning, der kaldes en stafetaftale.

- Det betyder også, at de medarbejdere, der arbejder døgnet rundt, får kolleger at samarbejde med. På den måde kan vi sikre dem bedre mulighed for hvile og samtidig bidrage til at fastholde medarbejderne og udvikle sundhedsvæsenet, siger Anna Wangenheim.

Hvordan sikres det, at bekendtgørelser løbende bliver tilpasset nutidens forhold?

En bekendtgørelse fra 2011 om den regionale inddeling af sundhedsvæsenet under Grønlands Selvstyre, som trådte i kraft for 15 år siden, er stadig ikke blevet opdateret.

Efter at en sundhedsmedarbejder i Narsaq i forbindelse med sin opsigelse havde udtrykt bekymring over forholdene, skrev Anna Wangenheim på sin Facebook-side, at Naalakkersuisut har planer om at ændre bekendtgørelsen.

Du har udtalt, at bekendtgørelsen fra 2011 ikke længere passer til nutidens forhold, at den skal ændres, og at I har planer om at gøre det. Hvad vil naalakkersuisut gøre for at sikre, at bekendtgørelser og lovgivning løbende følger med tiden?

- For det første har vi en forpligtelse til at tilpasse os udviklingen i samfundet, både politisk og lovgivningsmæssigt. Jeg har sagt, at vi har til hensigt at ændre den pågældende bekendtgørelse. Det betyder dog ikke, at der nødvendigvis skal gå yderligere 15 år, før vi når til et punkt, hvor den igen skal ændres.

Anna Wangenheim understreger dog, at den økonomiske situation også vil have betydning for, om bekendtgørelsen fremover kan blive tilpasset løbende.