Portræt: Morgan Angaju vil gerne gøre andre forelskede i Grønland
Hjemme hos Morgan Angaju Josefsen Røjkjærs grønlandske familie i Ringkøbing i Danmark var der altid rent og pænt.
Man knoklede og arbejdede hårdt – og man gjorde sit bedste. Altid.
- Jeg er vokset op med, at det at være grønlandsk, er noget man stræber efter. For det er ordentlige mennesker, siger 26-årige Morgan Angaju. Han sidder på en klippe ved "verdens ende" i bydelen Qinngorput i Nuuk og husker tilbage.
Det billede af Grønland, som Morgan Angaju fik med hjemmefra, opdagede han senere i skolen, at andre omkring ham ikke nødvendigvis delte.
- Jeg er aldrig blevet mobbet-mobbet med mine grønlandske rødder, men det er da hårdt at få at vide, at alle ens familiemedlemmer er alkoholikere, og at man bor i igloer og alt det der, siger han og plukker et par sortebær.
Til dagligt bor og arbejder Morgan Angaju i Ilulissat – det har han gjort fast siden 2023.
Her har han arbejdet som guide, og siden februar i år har han været med til at drive en mindre turismevirksomhed, der går under navnet ’Dogsled and Ice Academy’. I samarbejde med sin virksomhedspartner, Jørgen Kristensen, bruger Morgan Angaju nu det meste af sin tid på at sælge og vise ’det autentiske Grønland’ til turister.
- Jeg vil bare gerne have, at når gæsterne kommer, går de igen og er blevet forelskede i Grønland, siger han.
På sin instagram ’morganxplorer’ lægger han billeder og videoer ud fra livet og turene i Ilulissat: Jagtture, hytteture, sejlture i qajaq, isbjerge og slædehunde. Han vil gerne få mennesker til at se Grønland, som han gør.
- Jeg har altid kæmpet for at vise folk, hvad Grønland egentlig er. For i Danmark er man virkelig uvidende. Man lærer kun meget lidt om Grønland i folkeskolen – og det er jo op til ens lærer, hvor meget man skal have at vide, siger han og tilføjer:
- Og tit er lærerne selv fyldt med fordomme, fordi de ikke ved noget.
'Ham der med den grønlandske familie'
Da Morgan Angaju som lille, sammen med sine søskende, besøgte sine bedsteforældre, rendte de altid rundt med en grøn notesbog og skrev grønlandske ord ned.
Det første ord, som Morgan Angaju husker, at han lærte, var ’iggu’.
- For det sagde aataaga (min bedstefar) hele tiden. Også min mormor, fortæller han.
Morgan Angajus grønlandske rødder løber i hans mors side af familien. Hans bedstefar flyttede fra Maniitsoq til Danmark i 1971, hvor han her mødte Morgan Angajus mormor.
Mormoderen døde i 2012 af sygdom.
- Jeg tror ikke, jeg finder nogen, der var mere forelsket i Grønland end min mormor var. Alt, hvad hun gik i, og alt i hjemmet var smækket til med Grønland, husker han.
Det var dog langt fra alle i Morgan Angajus omgangskreds af folk med tilknytning til Grønland, der talte højt om, hvor de stammede fra.
- Mange af mine venner voksede ikke op med samme stolthed som mig, siger han.
Stoltheden led dog også et lille knæk for Morgans Angaju, da han blev gammel nok til at snuppe en øl med vennerne.
- Folk kendte mig godt som ham der med den grønlandske familie. Og når de så mig stå med en øl, blev jeg lige pludselig konfronteret med, at jeg var grønlænder på en meget mere negativ måde i forhold til før, siger han.
Han husker tydeligt kontrasten mellem de mindre klassetrin og de større.
- Jeg havde altid blæret mig sygt meget med, at jeg havde en grønlandsk familie. Men så var det lige pludseligt ikke sejt at være grønlænder længere, og folk begyndte at gøre grin med det, siger han.
Men i stedet for at bøje nakken kæmpede Morgan Angaju for at holde fast i sit positive billede af Grønland. Han satte sig for at modbevise sine klassekammerater.
- Jeg har lavet mange foredrag til de andre klasser i folkeskolen om Grønland. For folk vidste ingenting – og det irriterede mig helt vildt, siger han.
Selv havde han dog aldrig været i Grønland og set landet med sine egne øjne. Men i 2014 prioriterede hans familie en rejse for hele familien til Ilulissat og rundt i Qeqertarsuup Tuunua (Diskobugten), og den rejse gjorde langt fra Morgan Angaju skuffet.
Den gjorde ham forelsket.
- Og så tog det lidt fart derfra, siger han og smiler.
Turismen holder fortællingen i live
Da KNR møder Morgan Angaju tilbage i august, er han kun i Nuuk i et døgns tid. Dagen efter skal han flyve videre til Yellowknife i det nordlige Canada.
Her deltog han i en konference i det nordlige Canada, der blandt andet hjælper oprindelige folk med at starte deres egen virksomhed.
Til konferencen skulle Morgan Angaju tale om, hvordan de i Dogsled and Ice Academy hjælper med at bevare grønlandsk kultur.
- Det har jeg grublet meget over. Men turismen holder jo faktisk mange ting i hævd i Grønland. I hvert fald oppe i Avanaata, siger han.
Derfor er han heller ikke bekymret for, at den grønlandske kultur forsvinder.
- Jeg tror, at den vinder frem i takt med turismen, siger han og fortsætter:
- Det er for eksempel turismen, der holder hundeslæden i live. Derved sagt er der selvfølgelig stadigvæk rigtig mange fiskere og fangere, der bruger hundeslæder.
Morgan Angaju mener, at det især er de små lokaleejede turistvirksomheder, der spiller en central rolle i både at sikre og bevare kulturen i Grønland. Turismebranchen bærer også et ansvar for at fortælle om den på en ordentlig måde.
Morgan Angaju har dog oplevet, hvordan nogle guider ikke formår at løfte det ansvar.
- Og det får jeg nærmest helt koldsved af, siger han.
Han fortæller om en episode, hvor han var med som gæst på en båd, hvor guiden var en kvinde fra Danmark. På et tidspunkt spørger en af turisterne ombord, hvordan det kan være, at det ikke var en grønlandsk guide, der var med.
- Og så svarer hun, at grønlændere ikke kan varetage et job, og at der også er lidt alkoholproblemer heroppe, siger Morgan Angaju.
Den episode sendte ham tilbage til alle de gange, hvor han selv er blevet mødt af fordomme om Grønland.
- Der er måske nogle af turisterne, som også har oplevet de fordomme, siger Morgan Angaju og fortsætter:
- Og så tager de hele vejen herop for at få dem afkræftet, og så står der en guide og bekræfter dem i stedet, sukker han.
Trump og fordommenes lænker
På trods af at der stadig eksisterer stereotype og unuancerede forestillinger om grønlændere og Grønland, har Morgan Angaju et indtryk af, at grønlændere og inuit selv begynder at ryste sig fri af fordommene.
- I dag synes jeg, at man i Grønland er meget, meget stolte af at være grønlandsk, siger han.
Han er selv ’pavestolt’ af sine rødder.
- Det er derfor, jeg bor her. Derudover har jeg bemærket, at kulturen og levemåden i Grønland og Arktis vinder frem andre steder. Hele verden ser mod oprindelige folk og måden, som man lever af og med naturen.
Den positive opmærksomhed mærker Morgan Angaju særligt på sociale medier.
- Jeg følger også mange influencere, som er inuit, fra rundt omkring i Arktis. De har masser af følgere og viser stolt deres kultur frem. Så jeg kan jo se, at det er meget populært, siger han.
Morgan Angaju har selv oplevet en stigende interesse på sin egen instagram, der har over titusinder følgere. Særligt inden for det seneste år – og særligt efter den dag i december sidste år, hvor Trump gentog sit ønske om at købe Grønland.
Han kan tydeligt huske, da det skete.
- Jeg troede helt oprigtigt på et tidspunkt, at der bare ville flyve et par F16-fly over Grønland, og så ville Trump ovre fra New York sige, at nu var Grønland amerikansk.
Selvom han i starten var bekymret, var han dog mest af alt vred og frustreret over den debat og mediedækning, der udspillede sig efterfølgende. Især i Danmark.
- Igen blev Grønland til noget, det ikke er. Lige pludselig bliver landet til en ting, man kan købe, eje og give væk, siger han.
Alt var dog ikke entydigt dårligt. For som biprodukt af Trumps udtalelser kom der en større opmærksomhed, interesse og efterspørgsel på at høre mere om Grønland
- Der kom lige pludselig mange flere fakta om Grønland i mediebilledet i Danmark. Der var da mange, der sagde til mig, ’jamen gud, det vidste vi da slet ikke’, om forskellige faktuelle ting, husker Morgan Angaju.
Uvidende danskejede turvirksomheder
Efter erhvervskonferencen i canadiske Yellowknife har Morgan Angaju planlagt at tilbringe en del måneder langt ude på Stillehavet på øer og steder som Tonga og Fiji. Her skal han svømme sammen med – og lære om – hvaler og deres adfærd.
Når han engang vender retur til Ilulissat, passer det med, at slædehundesæsonen for alvor er begyndt.
I fremtiden håber Morgan Angaju, at ham og Jørgen kan blive ved med at leve af det, de laver, og ikke behøver at løbe om kap med de store danskejede turistvirksomheder.
- Jørgen og jeg vil jo ikke være millionærer. Vi vil bare gerne have til dagen og vejen og leve af det, vi godt kan lide, siger han og ser ud på jollerne, der racer afsted forbi verdens ende i Nuuk.
Men der er alligevel noget ved de store virksomheder, der indimellem prikker til en indre konkurrencetrang.
- De store danske virksomheder, der tager 65 gæster med hver gang på hver tur i de der store stålbåde – når de formidler ting, der ikke er rigtigt, så får jeg jo lyst til at bygge vores meget større op, siger han.
Ham og Jørgen har mellem fire og fem guider ansat og kan maksimalt have syv gæster med ombord på deres båd.
- Så det kan godt motivere mig nogle gange. De danske virksomheder er alt for store.
