Portræt: Karoline Nielsen drømmer om at dyste i kajak for Grønland
En vinterdag i 2016 spurgte Karoline Nielsen sin mor, hvor kajakken egentlig stammede fra.
Fra Grønland, lød svaret.
- Jeg forstod slet ikke, hvorfor der ikke var nogen grønlændere, der konkurrerede i kajakroning. Og så tænkte jeg bare, nu springer jeg ud i det, fortæller Karoline Nielsen, der er halvt grønlænder.
KNR har ringet 22-årige Karoline Nielsen op på en online forbindelse. Hun sidder ude på terrassen i hendes families hus i Silkeborg og husker tilbage.
Sommeren efter hun havde stillet spørgsmålet til sin mor, satte hun sig for første gang op i en kajak nede i den lokale roklub.
- Jeg elskede det. Det der med at være på vandet og bare få dyrket noget motion. Det synes jeg bare var mega fedt, siger hun.
Det er otte år siden nu.
Ved seneste VM i kapkajak i Portugal i år blev hun nummer seks. Nu drømmer hun om at stille op til konkurrencer under grønlandsk flag, så hun officielt kan repræsentere det land, hun stammer fra.
Og måske være med til at bane vejen for, at Grønland kan repræsentere sig selv som et selvstændigt land ved flere sportsbegivenheder.
Fangst og qajaq i Saattut
Karoline Nielsen er født og opvokset i Nuuk. Hendes mor er oprindeligt fra Saattut – nordøst for Uummannaq. Da moderen flyttede til Nuuk for at studere, mødte hun Karolines far, der er dansk.
I 2003 blev Karoline født på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Men da hun var fire år, flyttede familien til Danmark. Hendes far og mor ville gerne have, at Karoline og hendes lillebror fik et stærkere tilknytningsforhold til bedsteforældrene.
- Min morfar og mormor døde ret tidligt, og min fars forældre boede i Danmark, fortæller hun.
Karoline Nielsen kendte ikke rigtigt hendes mormor eller morfar. Men hun voksede op med fortællinger om sin morfar og oldefar, der sejlede og tog på fangstture i qajaq (grønlandsk kajak) i Saattut.
Særligt husker hun en historie om, hvordan en kvinde fra hendes mormors familie en dag var kommet til at ro for langt væk fra Saattut i en konebåd. Hendes oldefar var derfor nødt til at sejle ud med sin qajaq og hente hende hjem til Saattut igen.
- Det synes jeg bare var så råt – og livsnødvendigt, siger hun og smiler.
I dag er der ikke mange her i landet, der stadig benytter den traditionelle qajaq til jagt og som transportmiddel. Det er hovedsageligt blevet et middel til fritidsaktiviteter – og altså også en verdensomspændende sportsgren.
Men for Karoline Nielsen fylder det meget, hvor kajakken oprindeligt kommer fra.
- Fortællingen om min morfar og oldefar sad fast i hovedet på mig, siger hun og fortsætter:
- Det er nok primært fra de historier, jeg fik inspirationen til selv at sejle.
Stolt over sit ophav
I dag bor Karoline og familien i Silkeborg. Tæt på vand og dermed tæt på det element, som hun dagligt bruger mange timer i. Sidste gang hun var i Grønland var i 2019.
- Jeg vil så gerne derop, men det koster bare så mange penge. Men jeg savner det virkelig, siger hun.
At hun begyndte at ro kapkajak, handlede for hende også om at komme tættere på sine rødder.
- Det forbandt mig lidt mere til Grønland, siger hun.
På sin facebookside deler Karoline ofte opslag og billeder fra sine stævner og resultater. Her bliver hun oversvømmet med opmærksomhed fra personer fra Grønland.
- Det er så bekræftende. Jeg føler mig bare ‘on top’. Der er en masse mennesker, som jeg faktisk heller ikke rigtig kender, som følger med og synes, det er inspirerende, det jeg laver, siger hun og tilføjer:
- Den opbakning, jeg får fra Grønland, kan slet ikke sammenlignes med den danske.
Karoline har altid identificeret sig som en grønlænder. Hun bar sin nationaldragt (kalaallisuut, red.), da hun blev konfirmeret og bærer grønlandsk udsmykning, når der er anledning til det.
- Det er vigtigt at vise min nationalitet, for danskerne ved ikke meget om det. Og jeg synes, det er fedt, når folk spørger ind til det – det sker ikke nok, siger hun.
I år – hvor der har været stort mediefokus i Danmark på Grønland – har hun oplevet, at flere har spurgt ind til hendes ophav og til Grønland.
- Jeg har fået mange flere spørgsmål. Det er fedt, når folk engagerer sig, og at der kommer mere fokus på det – fordi det har der aldrig været, påpeger hun.
Dyste under Erfalasorput
Karoline Nielsen er lige kommet ind på bioteknologiuddannelsen på Aarhus Universitet, hvilket har ændret en anelse ved træningsskemaet. Men hun træner stadig flere gange om dagen.
Nu har hun øjnene rettet mod at blive klar til næste sæson – til EM og VM næste år. Og til World Cup, hvor hun håber, at hun kan stille op under grønlandske faner.
- Det er en bøvlet proces. Vi er i gang med at undersøge, hvad mulighederne er, og så krydser jeg fingre for, at vi kan blive godkendt som et land.
Hendes helt store drøm på den lidt længere bane er en dag at kvalificere sig til de olympiske lege, hvis muligheden opstår. Selvom konkurrencen er hård.
- Men første delmål er helt sikkert at konkurrere under det grønlandsk flag. Det ville betyde rigtig meget for mig, siger hun og tilføjer:
- Selvom det er kapkajak, jeg laver, er det en fed følelse at forsøge at vise, at den her sport faktisk er fra Grønland, hvor jeg stammer fra.
