Flere grønlandske kvinder opsøger hjælp hos Reden: - Mange af dem er flygtet til Danmark
Orange julestjerner lyser op i vinduerne hos Reden på Vesterbro i Aalborg. Et værested for kvinder i prostitution, hjemløshed eller andre former for social udsathed. Her kan kvinderne blandt andet få rådgivning, terapi eller blive testet for seksuelt overførte sygdomme.
For mange af kvinderne, der kommer i Reden, minder julestjernerne om hjem. Over 25 procent af Redens godt 400 brugere kommer nemlig fra Grønland. Det fortæller Jeanette Dam Kaastrup, der er forstander for Reden i Aalborg.
- Flere og flere kvinder med grønlandsk baggrund finder deres vej her til Reden. Vi ser en fortsat stigning, siger hun.
For tre år siden så det billede noget anderledes ud. Dengang havde otte af kvinderne, der kom i Reden, grønlandsk baggrund. Det antal er nu vokset til godt 100.
Derfor har Reden Aalborg startet et projekt, der fokuserer på de grønlandske kvinder.
De har fået 4,4 millioner kroner til det fireårige projekt efter forhandlinger inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet i Danmark, også kaldet SSA-reserven, i Folketinget. Her har IA’s folketingsmedlem Aaja Chemnitz været med til at kræve støtte til initiativet.
- Det giver os mulighed for at lave mere opsøgende arbejde ud i det grønlandske miljø her i Nordjylland. Vi får også mulighed for at lave flere individuelle forløb til kvinderne, hvor vi ser på, hvad det er for nogle ting, de gerne vil have, at vi hjælper med og har behov for, siger Jeanette Dam Kaastrup.
Kommer fra udsathed
Reden fokuserer særligt på at hjælpe kvinderne med at finde fodfæste i livet. Det fortæller Helle Rønn, der er socialrådgiver med fokus på grønlandske kvinder i Reden.
Det kan være hjælp til at finde deres egen lejlighed, blive en del af arbejdsmarkedet, eller få bearbejdet de traumer, de ofte bærer rundt på.
- Kvinderne er typisk kommet til Danmark uden et sted at bo. Mange af dem har startet med at sove på sofaer rundt omkring og har overlevet i et netværk, hvor der ofte har været misbrug, siger Helle Rønn.
Livet i et udsat miljø kender kvinderne ofte til hjemmefra, hvor de ofte også har levet i udsathed, fortsætter Helle Rønn. Derfor har de af forskellige årsager valgt at rejse til Danmark.
Ofte rejser de på grund af traumer, vold, sygdomsudfordringer, eller fordi de i forvejen lever i hjemløshed.
- Flere af kvinderne er flygtet fra voldsomme forhold, hvor de ikke har haft mulighed for at få deres egen bolig i Grønland. Så kommer de hertil for at komme langt nok væk fra den, der har forgrebet sig. Mange af dem har været nødt til at flygte til Danmark, siger Helle Rønn.
Flygtede
En af de kvinder, der i dag kommer i Reden i Aalborg, er 50-årige Sophie Jerimiassen.
For 22 år siden så hun ingen anden udvej end at pakke sit liv ned i Narsaq og sætte kurs mod Danmark.
- Jeg var i en situation, hvor jeg blev truet. Så jeg flygtede faktisk.
Sophie Jeremiassen sidder roligt med foldede hænder i skødet, mens hun fortæller om, hvordan hun på to uger var nødsaget til at skifte kurs i livet.
Tilværelsen i Narsaq var nået til et punkt, hvor det var uudholdeligt for Sophie Jeremiassen at blive. Da en veninde inviterede hende til at flytte hjem til sig i København, greb hun muligheden.
Men livet i den danske hovedstad blev ikke, som hun havde drømt om.
- Det var hårdt, for jeg vidste ingenting om, hvad man som grønlænder havde ret til, eller hvad man kunne få hjælp til. Jeg var heller ikke klar til at blive hjulpet. Det gjorde, at jeg endte, hvor jeg endte, siger hun.
Skammede mig
Der, hvor Sophie Jeremiassen endte, var i et liv på gaden. Hverdagen blev fyldt med alkohol og stoffer, og hun følte sig nødsaget til at prostituere sig selv for at have penge nok til at overleve.
- Jeg er blevet truet på livet, nedgjort, tilintetgjort og udstødt. Det var hårdt dengang. Det var rigtig hårdt, fordi jeg også skammede mig over mit liv. Jeg løj for selv at overleve det, siger hun.
Helle Rønn nikker anerkendende, mens Sophie Jeremiassen fortæller. Ifølge Helle Rønn er Sophie langt fra den eneste kvinde, hvor udsathed eskalerer i Danmark.
Det skyldes blandt andet, at det danske samfund på mange måder er nyt for kvinderne at begå sig i. Samtidig er der en tendens til at finde sammen med andre, man kender i udsatte miljøer.
- Det er ofte folk i udsatte miljøer og i et misbrugsnetværk, der har overskud og tid til at tage imod, når man kommer som ny fra Grønland og ikke har en plan, et arbejde eller en lejlighed på forhånd, siger Helle Rønn.
Et frirum
I dag er Sophie Jeremiassen ædru, stoffri og har fået hjælp til et nyt liv. Hun er blevet diagnosticeret med PTSD – en psykisk lidelse, der udvikler sig efter en traumatisk begivenhed – og er nu førtidspensionist.
Med hjælp fra Reden har hun skabt sig en god tilværelse, fortæller hun.
- I Reden oplever jeg, at man er velkommen uanset titel og hudfarve. Medarbejderne har ikke de fordomme, der skinner ud af så mange andre mennesker. Her er varme, glæde og alt den hjælp, man har brug for, siger Sophie Jeremiassen.
Hun kommer fortsat i Reden til åben café tirsdag og torsdag. Her har Sophie Jeremiassen mødt flere kvinder, også med grønlandsk baggrund, der har nogle af de samme oplevelser i bagagen som hende selv.
Et stort pyntet juletræ står i det ene hjørne af stuen i Reden, hvor kvinderne kan mødes om en kop kaffe eller te i sofaen til åben café. Der er mulighed for at få et måltid mad, få et sundhedstjek eller blive testet for kønssygdomme i en klinik i rummet ved siden af.
I et andet rum er der gjort klar til, at kvinderne kan tage et fodbad, lægge neglelak eller på anden vis forkæle sig selv. På væggen hænger et billede af politiker og jordemoder Elisabeth Johansen. Fordi det er vigtigt, at kvinderne har nogle rollemodeller at spejle sig i.
Ifølge Helle Rønn skal Reden været et frirum for kvinderne, hvor de kan opbygge selvværd og selvtillid.
- De er stærke kvinder med ressourcer, som de kan bruge til at hjælpe dem selv og hinanden til at få bygget en god tilværelse op i Danmark, hvor de har valgt at være, siger hun.
Samtidig hjælper Reden også kvinderne til at lægge en plan for, hvordan de kan komme tilbage til Grønland, hvis de ønsker det.
- Der er ingen tvivl om, at kvinderne savner deres familier, hjemland og kultur. Så på trods af, at nogle vælger at blive i Danmark, er det også med et kæmpe afsavn til deres hjemland, siger Helle Rønn.
