Lokale i Ilulissat er bekymrede over udenlandske turistselskaber
Når turister besøger Ilulissat – eller planlægger en tur dertil – støder de ofte på store danske rejsebureauer som Topas Explorer Group og Albatros Travel.
På land og til søs står udenlandske guider og operatører klar til at vise de besøgende isfjelde og andre af Grønlands naturvidundere.
Men hvem tjener egentlig på turismen – og hvor ender pengene?
Det spørgsmål har længe optaget lokale erhvervsdrivende i Ilulissat.
En af dem er Lars Noahsen, afdelingsleder på Avannaata Kommunias turistkontor og mangeårig adventureguide.
- Man har længe haft udenlandske guider, fordi man tror, vi ikke er klar til at tage imod turister. Men det er vi. Man skal bare give de lokale en chance, så skal de nok udvikle sig, siger han til KNR.
For Lars Noahsen handler det om at sikre, at turismens indtægter bliver i lokalområdet.
- Hvis man bor her i byen, så skal pengene helst blive her. Og de lokale skal helst kunne vokse. Det er helst det, man gerne vil se fra de lokales øjne.
Ifølge Lars Noahsen gør ressourcestærke virksomheder med mange udenlandske guider det sværere for lokale aktører at udvikle deres forretning. De udenlandske operatører sidder nemlig på en stor del af markedet.
Nye regler, samme bekymringer
Da KNR besøgte Ilulissat i oktober i forbindelse med lufthavnsåbningen, udtrykte flere lokale bekymring over de udenlandske selskabers store rolle i en branche, hvor lokale iværksættere kæmper for at få fodfæste.
De danske bureauer har i årtier haft et forspring med bedre adgang til kapital, ekspertise og arbejdskraft. Det har ifølge lokale skabt ulige konkurrencevilkår.
Det er en af grundene til, at Inatsisartut i 2024 vedtog en turismelov, der skal styrke lokale virksomheders position.
Loven trådte i kraft 1. januar 2025 og kræver, at selskaber har hjemsted i Grønland samt at mindst to tredjedele af en virksomheds kapital og stemmerettigheder ejes af personer med bopæl og skattepligt i Grønland.
For eksisterende virksomheder gælder kravene fra januar 2027, mens de gælder fra begyndelsen for nye virksomheder.
Virksomheder med en årlig omsætning under 50.000 kroner er undtaget.
Der kan desuden gives dispensation i særlige tilfælde.
Men selvom turismeloven skulle føre til mere lokal værdiskabelse, har den ikke fjernet bekymringerne blandt lokale i Ilulissat.
Flere frygter, at kravene bliver udvandet gennem lovændringer. En af dem er Ole Dorph, tidligere borgmester i Ilulissat Kommunia og Qaasuitsup Kommunia for Siumut.
Håbefuld men frygter det værste
Ole Dorph har fulgt udviklingen i Ilulissats turisterhverv tæt i årevis.
Han ser fremskridt. Flere lokale har de seneste ti år fået øjnene op for mulighederne og investeret i blandt andet både og ATV'er.
Men konkurrencen er stadig ulige, mener han.
- Man har snakket om den turismelov gennem de sidste fire år, men det er, som om den er blevet meget udvandet gennem de sidste år. Jeg tror, at man skal gribe turismen an på en helt anden måde. Jeg tror, man skal sige til de store selskaber, at nu må de lige holde en pause.
Han håber, at de nye krav vil være med til at skabe værdi, der er lokalt forankret og bliver i Grønland. Men han frygter det værste:
- Det, jeg frygter, er, at når man skal implementere turismeloven 100 procent, så kommer de (udefrakommende selskaber, red.) til naalakkersuisut og siger: 'Kære ven, nu har vi brugt mange millioner, hvad så? Så har vi investeret på falske forudsætninger.' Det er det, jeg er bange for, siger den tidligere borgmester.
Penge ud af landet
Også borgmester i Avannaata Kommunia, Lars-Erik Gabrielsen, ønsker at styrke de lokale virksomheders position.
For ifølge ham har selskaber som Topas og Albatros 'nærmest overtaget alt' i byen.
Han afviser ikke, at udenlandske virksomheder skal kunne tjene penge på turismen, men han ønsker ikke, at de store selskaber overtager markedet på bekostning af de lokale.
- Jeg vil derfor hellere sikre, at de lokale får flere muligheder, end at de store virksomheder får endnu bedre vilkår, siger han til KNR.
Borgmesteren peger på, at udenlandske selskaber gennem deres selskabskonstruktioner kan føre penge ud af Grønland.
Det betyder ifølge ham, at Grønland går glip af betydelige skatteindtægter.
Ifølge Gabrielsen fik kommunen sidste år kun 6,5 millioner kroner fra selskaberne.
Han henviser til kommunens egne beregninger, som ifølge ham viser, at beløbet burde have været op mod 800 millioner kroner.
Han peger samtidig på, at de store selskaber i høj grad er til stede i højsæsonen, mens lokale virksomheder står tilbage med arbejdet uden for sæsonen.
Frygter pres for at forlænge dispensationer
Claus Foss Hansen fra det lokale selskab WhaleTours ser positivt på den nye turismelov.
- Vi vil helst have, at den udvikling, der skal være i turismen, foregår på grønlandske hænder. Derfor har vi modtaget den nye lovgivning positivt, siger han.
Men han frygter også, at naalakkersuisut vil give efter for presset fra de store udenlandske selskaber og forlænge deres dispensationer fra lovens krav.
Ligesom de øvrige kilder peger Claus Foss Hansen på, at de store rejsekoncerner i Ilulissat har en konkurrencefordel, fordi de kontrollerer en stor del af kontakten til turisterne gennem rejsebureauer og pakkerejser.
Det gør det sværere for lokale operatører at komme i kontakt med turisterne og sælge deres oplevelser.
Ifølge Visit Greenland udgør udenlandske turister i sommerhøjsæsonen i gennemsnit 80-90 procent af turistoperatørernes kunder.
Claus Foss Hansen frygter desuden, at de store selskaber bruger deres økonomiske styrke til at presse Grønlands ledelse til at give dem særlige vilkår.
Han har fået fortalt, at Albatros Travel truede med at lukke sit hotel i Kangerlussuaq og andre aktiviteter, hvis selskabet ikke fik en form for dispensation, da turismeloven skulle vedtages.
Ifølge Claus Foss Hansen fik selskabet sin vilje, fordi selvstyret ikke ønskede at miste et så vigtigt overnatningssted som hotellet i Kangerlussuaq.
Det fjernede et stort pres fra de store selskaber, mener han.
'Vi skal selv ud og finde kunderne'
Iværksætteren Suluut Geisler fra I Love Ilulissat Tours ser mere optimistisk på fremtiden.
Han mener, at lokale virksomheder stadig har gode muligheder for at klare sig, men at de også selv skal tage ansvar for at finde kunderne.
- Vi skal selv ud og finde kunderne, og vi skal selv forhandle. Det nytter ikke, at vi gør det her i byen. Det er ude i verden, vi skal finde kunderne, siger han.
Men hans optimisme kan hurtigt ændre sig, hvis turismen vokser markant, og en mindre gruppe selskaber får lov til at dominere branchen.
Det er dog ikke kun konkurrencen fra de store selskaber, der gør det svært for lokale aktører at komme ind på markedet.
En kapacitetsanalyse fra Visit Greenland peger blandt andet på mangel på bådpladser som en væsentlig adgangsbarriere for nye turistvirksomheder.
Mangel på arbejdskraft og begrænset kapacitet på hoteller og restauranter bremser også branchens vækst.
Samtidig kæmper branchen stadig med at blive et helårserhverv.
De lokale virksomheders muligheder for at få del i turismens vækst afhænger derfor ikke kun af konkurrencen, men også af, om der er plads og arbejdskraft til at udvide forretningen.
KNR har forelagt kritikken af udenlandske turistoperatører og behovet for lokal værdiskabelse for turistbureauerne, topchefer i turistbranchen og Departementet for Erhverv.
I del to følger KNR op med fokus på deres perspektiver på udfordringerne.