Lars-Emil Johansen og Lars Møller-Sørensen er frifundet

Dommen er faldet i sagen om bedrageri, hvor Lars Møller-Sørensen og Lars-Emil Johansen er hovedpersonerne.
Den tidligere landsstyreformand og politiker Lars-Emil Johansen og den tidligere kommunaldirektør er blevet frifundet af Grønlands Landsret.
Det centrale spørgsmål i sagen, både i kredsretten og i Landsretten, var, om Lars-Emil Johansen reelt har udført konsulentarbejde, der berettiger ham til den lønudbetaling på 730.000 kroner, som han modtog over to år, efter at Lars Møller-Sørensen ansatte ham som konsulent.
I sine afsluttende bemærkninger lagde anklageren igen vægt på den manglende dokumentation:
- Hvis alt er rigtigt, har Lars-Emil Johansen udført konsulentarbejde for 440 timer, uden at efterlade sig et eneste spor. Ikke engang ninjaer kunne gøre deres arbejde så godt, sagde han.
Intet krav om skriftlig dokumentation
Anderledes lød det fra de to forsvarsadvokater, der begge gik efter frifindelse, da de fik muligheden for at knytte et par sidste ord til sagen
- Bevisbyrden viser, at der er blevet udført arbejde, og derfor skal Lars-Emil Johansen frifindes, sagde forsvarsadvokat Anders K. Németh.
For der har ifølge forsvarsadvokaten ikke været mere motiv, end at Lars-Emil Johansen har arbejdet som konsulent for kommunen, og Lars Møller-Sørensen har brug for konsulenthjælp.
Det samme hæftede Lars Møller-Sørensens forsvarsadvokat, Julie Stage, sig ved, da hun sagde de sidste ord.
- Lars Møller-Sørensen havde et ønske om at modtage generel politisk rådgivning, og derfor kom aftalen i stand.
- Jeg har svært ved at komme i tanke om andre i Grønland, der har så stor erfaring med det politiske system som Lars-Emil Johansen.
Der har gennem sagen, som skrevet flere gange, været stor fokus på dokumentation. Og det knyttede Julie Stage også en kommentar til.
- Der er ikke noget krav om, at afrapportering skal foregå på skrift, men afrapporteringen har fundet sted mundtligt, sagde hun.
Landsretten har fulgt forsvarenes påstand og har nu frifundet de to herre, selvom de tidligere blev dømt i Sermersooq Kredsret.