Múte B. Egede om ændring af Nordisk Råd: Jeg vil se det på papir
Múte Borup Egede (IA) vil se det, før han tror det.
Omtrent sådan er meldingen fra formanden for naalakkersuisut om udsigten til, at Grønland kan blive et fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd.
Vel at mærke fuldgyldigt medlem på samme vilkår som Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.
Det er meldingen, efter han i sidste uge fik besøg af præsidenten for Nordisk Råd, Bryndís Haraldsdottír.
Et møde, som formanden for naalakkersuisut kalder 'positivt', og hvor han har påpeget, hvor naalakkersuisut står i forhold til Nordisk Råd.
- Jeg har gjort det klart, at en genoptagelse af deltagelsen for formanden for naalakkersuisut forudsætter, at der fremlægges konkret forslag til en ændring, således Grønland kan blive fuldgyldigt medlem, skriver Múte B. Egede i et svar til KNR.
Krav: Ingen A- og B-hold
Som det er i dag, er de tre selvstyrende lande, Grønland, Færøerne og Åland, kun delvis deltagende i Nordisk Råds organer.
Landene er med i udvalg under Nordisk Råd, hvor de har stemmeret.
De tre lande deltager også i møder i Præsidiet, som er Nordisk Råds øverste organ. Men det sker kun, når der bliver drøftet sager, som har betydning for Grønland, Færøerne eller Åland. Her må repræsentanter fra de tre lande tale, men de har ingen stemmeret.
Alle tre selvstyrende lande er også med i Nordisk Ministerråd, som er samlingen af ministre fra de nordiske lande. Her kan Grønland afgive sin stemme, men det er i sidste ende stemmerne fra de fem fuldgyldige medlemslande, som afgøre en afstemning.
Men opdelingen i landenes medlemsstatus må man se bort fra, mener Múte Borup Egede, som kalder det en opdeling i A- og B-hold.
Og et billede på opdelingen er ifølge Múte B. Egede, at regeringslederne fra hverken Grønland, Færøerne eller Åland blev inviteret, da Sveriges statsminister i maj i år indbød til sommerfest i Stockholm for de nordiske statsministre.
Mødet var alene arrangeret af Sveriges regering og ikke Nordisk Råd. Men opdelingen var alligevel forkert. Det siger præsidenten for Nordisk Råd, Bryndís Haraldsdottír, i et interview til KNR forud for hendes tur til Nuuk.
- Jeg er rigtig ked af, at nogen i den nordiske familie føler, at de ikke hører til der.
Møde i Reykjavik skal ændre aftale
Derfor ønsker Island, som i år er værtsnation for Nordisk Råd, at få ændret Helsingfors-aftalen, som er en slags grundlov for hele Nordisk Råd. Og den bør fremover slå fast, at alle lande - også Grønland, Færøerne og Åland - er medlemmer af Nordisk Råd på samme måde som de øvrige medlemslande.
Forslaget skal diskuteres og stemmes om på en session i Nordisk Råd i Reykjavik sidst i oktober. Her er temaet "Fred og sikkerhed i Arktis"
Og her håber Bryndís Haraldsdottír meget at se naalakkersuisut deltage.
Men det sker kun, hvis der forinden ligger et klart forslag på bordet, som lever op til Grønlands krav, skriver Múte B. Egede i en mail til KNR.
- Min deltagelse afhænger af, hvorvidt der er taget konkrete skridt til, at Grønland kan blive fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd, og at dette er uden forbehold og på lige fod med de andre lande i Norden.
Ifølge KNRs oplysninger har Grønland og Danmark sammen lagt et forslag på bordet til en ændring af Helsingfors-aftalen.
Det er dog i sidste ende op til Nordisk Ministerråd at vedtage eventuelle ændringer i Helsingforsaftalen.
