Forsker: Grønland kan tjene penge på sin geografiske placering

Grønland har efter sin udmeldelse fra EF, der senere blev EU, i 1985 søgt indtægtsmuligheder, der skal dække mere selvbærende mulighed. Nu er samarbejdet med EU blusset op igen og det bliver formentlig ikke mindre i fremtiden, vurderer forsker i internationale studier.

EU-kommissionen har foreslået at tilskuddet til Grønland fordobles til fire milliarder kroner for perioden 2028-2034. Og ikke lang tid efter - faktisk i sidste uge - meddelte statsminister Mette Frederiksen, at Danmark vil give 1,6 milliarder kroner ekstra til Grønland ud over statens bloktilskud på 4,1 milliarder kroner.

Samme tanke som Færøerne

Og mens Færøerne får reduceret bloktilskud fra Danmark efter eget ønske, så kommer der flere støttemidler til Grønland. Og det er formentlig ikke helt i tråd med selvstyretanken.

- Man kan jo sige, at selvstyreloven fra 2009 på en måde var samme tankegang, som den færøske, at man i hvert fald skulle lægge låg på bloktilskuddet og helst skulle man have indtægter fra minebranchen, der gjorde det muligt at sætte bloktilskuddet ned, siger seniorforsker i Dansk institut for internationale studier, DIIS, Ulrik Pram Gad til KNR.

Han forsker i rigsfællesskabets forandring og det grønlandske-danske forhold i tiden efter kolonitiden.

- Den økonomiske vækst er bare ikke kommet i gang i Grønland, mens udgifterne til forsøg at holde et lidt højt serviceniveau i et meget vidtstrakt land stiger, konstaterer Ulrik Pram Gad.

Tilbage hos gamle venner

Grønland har derfor haft dialog med forskellige lande på jagt efter investorer til at sætte økonomisk vækst i gang. Og støttemilliarder fra EU følges med interesse fra Ulrik Pram Gad for at se, hvad det fører til. Og måske er Grønlands geografiske beliggenhed en indtægtskilde.

- Det er det, der er interessant. Grønland ligger attraktivt på verdenskortet, siger Ulrik Pram Gad og kigger Grønlands jagt efter investorer til udvikling af verdens største ø.

- Fra 2009 prøvede man at få kinesere til at investere i minedrift og infrastruktur. Det kom der ikke noget ud af.

- Så har der været en lang periode, hvor man har haft blikket rettet mod USA. Det er der heller ikke rigtig kommet noget ud af.

- Og nu har man været hele vejen rundt. Og så er man tilbage ved de gode gamle venner i EU, hvor man ønsker, at de gerne skulle skrue op i deres investeringer og tilskud. Og nu har man accepteret, at Danmark også får lov til at bidrage, selvom det ikke giver spredning i de økonomiske relationer, man har, siger Urik Pram Gad.

Og interessen fra EU bliver formentlig ikke aftagende.

- Det er jo håbet fra EU’s side og naalakkersuisut, at de øgede investeringer især i minebranchen skal give en selvbærende økonomisk vækst på et tidspunkt. Men det er et meget langsigtet projekt at identificere og få minedrift til at køre, siger Ulrik Pram Gad.

Inatsisartut skal også i forbindelse med efterårssamlingen drøfte fordele og ulemper ved medlemskab af EU.

Medlemskab af EU eller ej er også på dagsorden til efterårsmødet i Inatsisartut. Det er Justus Hansen fra Demokraatit, der har foreslået debat om fordele og ulemper ved medlemskab af EU. Emnet kommer på dagsorden den 10. oktober.