Formand for Forsvarerforeningen: Længere straffe vil få mærkbare konsekvenser
Sidste måned vedtog Inatsisartut enstemmigt at forlænge den maksimale strafudmåling i Grønland fra 10 til 16 år. Og i onsdags blev lovforslaget fremsat i Folketinget, hvor det nu skal behandles.
Hvis Folketinget godkender forslaget, forventes loven at træde i kraft fra den 1. januar 2026. Men det vil tage tid, før ændringen får reel effekt, vurderer Tom Ostermann, formand for Forsvarerforeningen Illersuisut.
- Måske vil vi ikke kunne se de store virkninger de første fire-fem år. Men efterhånden som så lange straffe bliver taget i brug, vil de uundgåeligt få betydning – både i forhold til ventetider, afsoning og andet, siger han.
Længere straffe i de alvorligste sager
Med lovændringen får domstolene mulighed for at idømme længere anstaltsanbringelser i de mest alvorlige sager som drab, grov vold og narkokriminalitet.
En nødvendighed hvis tilliden til retsvæsnet skal bestå, sagde naalakkersuisoq for justitsområdet Naaja Nathanielsen (IA), da hun fremlagde lovforslaget i Inatsisartut.
- Hvis tilliden til retsvæsenet skal bestå, skal der være sammenhæng mellem den sanktion, et samfund giver forskellige typer af kriminalitet og ofrenes og samfundets opfattelse af retfærdighed, sagde hun på talerstolen kort før afstemningen.
Og det har man ingen indvendinger mod i Forsvarerforeningen.
– Og det kan vi nok heller ikke helt undgå, når man tænker på de forskellige og til tider alvorlige hændelser, og hvordan de påvirker både samfundet og ikke mindst de pårørende – derfor er det selvfølgelig svært at være uenig, siger Tom Ostermann.
Konsekvenser for hele retssystemet
En forlængelse af strafudmålingen vil ikke kun påvirke de dømte, men også det samlede retssystem, vurderer Tom Ostermann.
– Vi bor i små byer og bygder, hvor omgivelserne, borgerne og de pårørende alle berøres. Når straffen skærpes så markant, vil det derfor også få en mærkbar virkning i forhold til retfærdighedsfølelsen i lokalsamfundet, siger han.
Han peger også på, at ændringen kan få betydning for dem, der afsoner kortere domme.
– Det vil kunne medføre, at dem med kortere domme – måske tre måneder eller et halvt år – kommer til at vente længere på afsoning. Men det afhænger selvfølgelig også af, hvordan fængselsledelserne forbereder sig og tilrettelægger løsninger, siger han.
Da justitsområdet fortsat er under dansk ansvar, kan loven først træde i kraft i Grønland, når den er godkendt i Folketinget.
Den danske regering har afsat 850 millioner kroner over fire år til at oprette 70 nye fængselspladser, ansætte flere medarbejdere i politiet og anklagemyndigheden, samt opføre et nyt centralt politihovedkvarter.
