Folkeskolens fremtid er i fare

Om få år kan lærermanglen få folkeskolen til at bryde sammen, advarer Elna Heilmann, der er forkvinde for lærernes fagforening IMAK.
Der er færre og færre uddannede lærere i klasselokalerne. Foto © : Jaaku Lyberth/KNR
Skrevet af Rasmus Balle Hansen
28. februar 2025 10:35

Dårlige arbejdsvilkår, et presset arbejdsmiljø og lave lønninger er blot nogle af de udfordringer, Elna Heilmann nævner i IMAK’s nytårsudtalelse for 2025.

- Der er for mange opgaver og for få hænder til at løfte dem. Lærermanglen vokser, især på kysten, siger Elna Heilmann.

Fokus på velfærd

11. marts er der valg til Inatsisartut. 

Derfor sætter KNR den kommende uge fokus på velfærd for børnene ved at forsøge at belyse de udfordringer, som barselssystemet, institutioner, samt folkeskolen står med i hverdagen.

Mangel på uddannede lærere betyder, at skolerne i stigende grad må ansætte timelærere og vikarer. Men ifølge Elna Heilmann er det ikke en holdbar løsning.

- Kvaliteten af undervisningen falder, når undervisere ikke har en læreruddannelse. De har ikke de samme værktøjer og den samme faglige baggrund. Selvom vi har dygtige vikarer og timelærere, er fagligheden ikke den samme, siger hun. 

Elna Thomsen Heilmann, forkvinde for lærernes fagforening IMAK. Foto © : Privat

Lærermangel og besparelser i folkeskolen

Mangel på lærere vokser hurtigt, og flere uddannede lærere forlader faget.

  • 182 undervisere (143 uddannede, 39 ikke-uddannede) kan gå på pension inden for 5 år.

  • Hvert år dimitterer cirka 30 nye lærere.

  • Mange nyuddannede vælger videreuddannelse eller job uden for folkeskolen.

Beskæringer fremfor investeringer

  • Ilinniarffissuaq (Institut for Læring) bevilling reduceret med 16 millioner kroner fra 2016 til 2022.

  • Midler til efter- og videreuddannelse skåret fra 11 millioner kroner i 2018 til 2 millioner kroner i 2023.

Lappeløsninger og brandslukning

De udfordringer genkender Josephine Dam Carlsen, der er viceskoleinspektør på Tasiilami Alivarpi.

- Jeg genkender desværre mange af problemerne. Der sker fremskridt på nogle områder, men der er stadig meget, der er bekymrende, siger hun.

Især på kysterne er lærermanglen presserende. Her forsøger skolerne at holde undervisningen kørende ved hjælp af timelærere og vikarer, der må fungere som blæksprutter og lukke huller, hvor behovet er størst.

Josephine Dam Carlsen fortæller, at manglen på uddannede lærere gør, at hverdagen kan være udfordrende at få til at hænge sammen, især når sygefraværet er højt.  

- Det høje sygefravær forstærker problemerne. Det lægger et yderligere pres på kolleger, der i forvejen er pressede, siger hun.

Ifølge Elna Heilmann betyder det  at lærerne ikke længere kan fokusere på reel undervisning, men i stedet må bruge deres tid på brandslukning. 

- Lærerne knokler, men presset bliver kun større. Vores medlemmer råber efter hjælp. I takt med at lærermangelen bliver større, stiger presset på de resterende lærere. I sidste ende er det jo børnene, der betaler prisen, siger hun.

Josephine Dam Carlsen, viceskoleinspektør på Tasiilami Alivarpik. Foto © : Privat

Taler for døve ører

Elna Heilmann påpeger, at folkeskolens udfordringer har stået på i årevis og kun er blevet værre. Problemerne, der diskuteres ved dette valg, er de samme som ved det sidste.

Elna Heilmann er træt af at tale for døve ører.

- Vi har nævnt det så mange gange til politikerne. Men de træffer beslutninger uden om os. Det kan ikke passe, at man som politiker ikke inddrager lærerne, siger hun og fortsætter:

- Folkeskolen og rekruttering af lærere har ikke været tilstrækkeligt prioriteret politisk, selvom situationen er alvorlig. Der er ikke tid til at vente længere, der skal handles nu.