Der var ikke meget begejstring at spore hos Naja Lyberth, talsperson for kvinderne i spiralskandalen, da den danske regering i september løftede sløret for en ny godtgørelsesordning, der nu er på vej.

- Det virker som en meget luftig tanke. Det er ikke særlig betryggende for os, sagde Naja Lyberth i et interview til KNR i starten af måneden.

Den danske regering ønsker at etablere en såkaldt forsoningsfond, hvor kvinder fra spiralsagen – og andre grupper af grønlændere, der har været udsat for svigt af den danske stat – kan søge om at få udbetalt en kompensation.

Fonden forventes at træde at kraft i starten af 2026. Sådan lyder det nu fra den danske sundhedsminister, Sophie Løhde, i en pressemeddelelse.

Ifølge Sophie Løhde, der i de her dage er i Grønland, kan kvinderne fra spiralsagen søge om godtgørelse kort tid efter, fonden er etableret. De første udbetalinger forventes at falde i løbet af anden halvdel af 2026.

Men selvom kvinderne nu er et skridt tættere på en økonomisk kompensation for det, de har været udsat for, holder Naja Lyberth fortsat vejret.

- Det er stadig meget ukonkret. Ordningen er jo ikke på benene endnu. Og den skal igennem flere omgange, før den bliver godkendt. Så det er stadig usikkert, siger hun.

Går ikke på kompromis

Tilbage i marts sidste år stævnede 143 kvinder, der har fået spiral uden samtykke, den danske stat. De kræver samlet knap 43 millioner kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder. 

I pressemeddelelsen om forsoningsfonden skriver Sophie Løhde ikke, hvor mange penge kvinderne kan forvente i erstatning fra forsoningsfonden. Men for Naja Lyberth er målet klart:

- Jeg går ud fra at de (den danske stat, red.) betaler ved kasse et, uden at vi skal søge om det igen. Hvis vi kan få erstatningen på 300.000 kroner hver, som vi har afkrævet, er det godt. Men vi går ikke på kompromis med mindre, siger hun.

Samtidig afventer Naja Lyberth, hvad kriterierne bliver for man er berettiget til at få godtgørelse gennem forsoningsfonden. Ifølge Naja Lyberth er det nemlig kritisabelt, hvis kvinderne skal fremvise journaler som bevis, da mange af journalerne er forsvundet gennem tiden.

- Hvad er kriterierne for, at vi kan søge? Skal vi starte forfra med journaler? Jeg synes ikke, at vi skal igennem den mølle igen, siger hun.

Derfor understreger Naja Lyberth, at kvinderne – trods meldingen om forsoningsfonden – endnu ikke afblæser erstatningssagen, der står til at skulle for retten i 2027.