I to år har fire personer med grønlandske rødder krævet erstatning fra den danske stat.

Erstatningskravet lyder på 250.000 kroner per person fra staten for at krænke deres menneskerettigheder, da de blev adopteret fra deres oprindelige forældre på tvivlsomt grundlag. 

Adoptionerne skete i 1950’erne og årtier frem.

Stævningsudkastet blev sendt på Grønlands nationaldag den 21. juni i 2024.

For et år siden blev kravet så afvist af den danske stat. Men nu kan sagen ende for retten.

De fire adopterede har den 9. juni stævnet den danske stat. Det sker efter, at procesbevillingsnævnet har orienteret dem om, at deres sag har principiel betydning. Dermed kan de gå til byretten med en anmodning om at få sagen prøvet ved landsretten.

Det fortæller Margrete Johansen, der er en af de fire adopterede.

- Jeg ser det som en anerkendelse af, at vi overhovedet eksisterer. Fordi noget af det, der hører med til at være adopteret er, at man ikke har en historie med sig. Så at bevillingsnævnet siger, ja, I kan få love at føre denne sag, gør, at jeg ser det som en anerkendelse af vores sager, siger hun.

Pramming Advokater, der fører de adopteredes sag, bekræfter beskeden fra procesbevillingsnævnet.

Lang ventetid

75-årige Margrete Johansen blev adopteret i 1951 af et dansk par, der arbejdede i Grønland. Sidenhen mistede hun både sin grønlandske kultur og sprog, da parret flyttede til Danmark. En historie som KNR tidligere har beskrevet.

Da hun som voksen fandt sin oprindelige familie, fik hun fortalt, at hendes biologiske mor var blevet tvunget til at underskrive de danske adoptionspapirer. 

Derfor har hun i to år krævet erstatning fra den danske stat.

Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om at få sin sag afprøvet ved landsretten og Højesteret. 

Når man får bevilget fri proces betyder det, at man ikke selv skal betale for advokat og andre udgifter, der hører med til at føre en civil retssag.

- To år er lang ventetid, og vi ser ind i yderligere ventetid før, at sagen kommer i retten, siger Margrete Johansen.

Der er endnu ikke sat en dato på, hvornår retssagen kan begynde.

Undskyldning kan være på vej

Beskeden om, at de fire adopterede nu kan anmode om at anlægge en retssag, kom dagen efter, at det nye danske regeringsgrundlag blev offentliggjort.

Her står det, at regeringen vil tage stilling til en officiel undskyldning til gruppen af adopterede og gruppen af juridisk faderløse.

'Juridisk faderløse' dækker over personer, der blev født uden ret til at få fastslået deres fars identitet.

Inden udgangen af 2026 skal en særskilt rapport belyse sagerne, og på baggrund af den vil regeringen altså tage stilling.

Spørger man Margrete Johansen er det ‘bemærkelsesværdigt’, at stævningen lander netop dagen efter regeringsgrundlaget.

- Jeg kan ikke forstå, at staten ikke sørger for at få afsluttet alle de her sager, der ligger og roder. Det gælder både vores sag, men det gælder jo også de andre sager, der ligger og sejler rundt imellem retslokalerne, og hvor ved jeg, siger hun med henvisning til spiralsagen og sagen om de juridisk faderløse.

I juni 2022 krævede 26 personer, der er juridisk faderløse, erstatning fra Danmark med henvisning til brud på deres menneskerettigheder.

Den danske stat har afvist kravet, og derfor skal sagen nu behandles ved domstolene. Retssagen er sat til at begynde ved Østre Landsret den 28. oktober.

143 kvinder, der har fået ufrivilligt spiral, har tidligere stævnet den danske stat. 

I december sidste år varslede den danske regering, at en erstatning nu er på vej til grønlandske kvinder, der har fået ufrivilligt spiral og præventionssprøjten Depo Provera, mens sundhedsområdet var under dansk ansvar.