Flere undskyldninger fra den danske regering kan være på vej
I årevis har de ventet på en officiel undskyldning.
Nu kan den være på vej til de juridisk faderløse i Grønland og de grønlændere, der blev bortadopteret på tvivlsomt grundlag.
I det danske regeringsgrundlag, der blev præsenteret tirsdag, varsler regeringen, at den vil tage stilling til en officiel undskyldning til de to grupper.
Inden udgangen af 2026 skal en særskilt rapport belyse sagerne, og på baggrund af den vil regeringen altså tage stilling.
'Juridisk faderløse' dækker over personer, der blev født uden ret til at få fastslået deres fars identitet.
I generationer havde børn født uden for ægteskab og deres ugifte mødre ikke samme rettigheder som andre. I Grønland fandtes der ikke faderskabspligt for børn født uden for ægteskab før 1974, hvor loven blev ændret.
Klaus Frederiksen, der selv er juridisk faderløs og har kæmpet for en officiel undskyldning, glæder sig over, at sagen nu får politisk opmærksomhed.
- En undskyldning vil betyde, at den danske stat langt om længe anerkender, at vi blev udsat for forskelsbehandling. Vi var trods alt danske statsborgere på lige fod med resten af den danske befolkning, siger han.
De historiske forhold for de juridisk faderløse er tidligere blevet belyst i en udredning fra 2011, som blev udarbejdet efter ønske fra Grønland.
Mener sagen trækkes i langdrag
Spørger man Margrete Johansen, som er blandt de bortadopterede, der kræver godtgørelse fra den danske stat, er reaktionen mere forbeholden.
Hun blev adopteret i Ilulissat i 1951 af et dansk ægtepar, der arbejdede i Grønland. Parret flyttede senere til Danmark, hvor hun voksede op. KNR har tidligere fortalt hendes historie.
- Det er dejligt at høre, at vi bliver nævnt i regeringsgrundlaget. Det er betryggende, at nogen har tænkt, at der bør gøres noget ved det her, siger hun.
Det er snart to år siden, at fire personer, som blev bortadopteret fra Grønland fra 1950'erne og frem, fremsatte et krav om samlet én million kroner i godtgørelse fra den danske stat. Kravet blev sendt på Grønlands nationaldag den 21. juni.
Den danske stat har afvist kravet.
For den 75-årige Margrete Johansen er en officiel undskyldning ikke det vigtigste.
Til gengæld kæmper hun fortsat for økonomisk godtgørelse.
- Det ville gøre det muligt for mig at tage mine efterkommere med til Grønland og vise dem det sted, som også er en del af deres historie. De traumer, jeg bærer på, er jo blevet ført videre gennem generationerne, siger hun.
Samtidig undrer hun sig over, at bortadoptionerne fortsat skal undersøges, sådan som det fremgår af regeringsgrundlaget.
Hun mener, at sagerne allerede er grundigt dokumenteret i den stævning, som gruppen sendte til Statsministeriet for snart to år siden.
- Det føles lidt, som om man forsøger at trække sagen i langdrag. Men jeg har tænkt mig at holde mig i live. Jeg vil opleve, at den her sag bliver afsluttet, siger Margrete Johansen.
Har stævnet staten
En gruppe juridisk faderløse har også stævnet den danske stat.
I juni 2022 krævede 26 personer erstatning fra Danmark med henvisning til brud på deres menneskerettigheder.
Den danske stat har afvist kravet, og derfor skal sagen nu behandles ved domstolene. Retssagen er sat til at begynde ved Østre Landsret den 28. oktober.
I september sidste år modtog kvinderne fra spiralsagen en officiel undskyldning. Det skete ved en ceremoni i Katuaq i Nuuk, hvor statsminister Mette Frederiksen på Danmarks vegne undskyldte til de grønlandske kvinder, som fik opsat spiral uden deres samtykke.
Kvinderne står nu til at gå en godtgørelse fra den danske stat på 300.000 kroner hver.
