Filmåret 2025: - Nu har filmbranchen opdaget Grønland
- Var det danske Simon Spies, der sagde, at al reklame er god reklame?
Klaus Georg Hansen stiller spørgsmålet fra en Teams-forbindelse fra København.
Formanden for organisationen Film.gl ser tilbage på et år 2025, der for filmbranchen har været helt særligt på flere punkter.
Især det første halvår oplevede filmfolk – ligesom de fleste andre herhjemme – en overvældende interesse fra udlandet.
- Trump har givet os noget reklame, som vi simpelthen ikke kan betale for, siger Klaus Georg Hansen.
Udover at et væld af udenlandske journalister, dokumentarister og andre har kastet sig over at lave historier fra og om Grønland efter Trumps udtalelser for et år siden, står 2025 for Film.gl-formanden også frem som et helt særligt år for grønlandske filmmagere.
Filmloven trådte i kraft 1. januar, ligesom der også blev oprettet et filminstitut – alt sammen skal forbedre rammerne for de mennesker, der arbejder med film.
Derudover har særligt to dokumentarer fra Grønland trukket store overskrifter verden over.
Eksporteventyret er rykket tættere på
I begyndelsen af denne måned var Klaus Georg Hansen i London til FOCUS, der er det største europæiske marked for ‘filmlocations’.
Her havde Grønland og en masse andre lande i to dage mulighed for at promovere sig selv over for udenlandske produktionsselskaber, der leder efter lokationer til deres næste film.
- I år oplevede jeg, at jeg var den, der havde flest aftaler om at mødes med folk. Folk der var interesseret i at vide noget om Grønland, siger Klaus Georg Hansen.
Og den øgede interesse fra store selskaber såsom Netflix og Disney, som han oplevede i London, har kun fyret endnu mere op under Klaus Georg Hansens drømme om, at film skal blive et eksporteventyr for Grønland.
- Det er et af de steder, hvor vi fremadrettet i Grønland kan tjene nogle penge til samfundet, siger han og understreger:
- Det kommer ikke af sig selv. Det kræver et kæmpe fodarbejde. Der er en kolossal international konkurrence på det her område.
Skal det lykkes at opbygge en solid grønlandsk filmbranche og lokke store produktionsselskaber til at optage den næste Marvel- eller James Bond-film i Grønland, er der nogle ting, der skal på plads.
Dog er man med den nye filmlov og etableringen af et filminstitut godt på vej, mener Klaus Georg Hansen.
I sommers blev bestyrelsen i Grønlands Filminstitut udpeget, og 1. december fik instituttet sin første leder.
- Det kan kun blive godt, siger Klaus Georg Hansen.
Det samme mener den nyudpegede leder, Inunnguaq Petrussen, som KNR har talt med.
- Lad os få en filmbranche, der kører, så filmfolk her i landet har nok ansøgningsmuligheder og støttemuligheder til at kunne fuldføre deres drømme, siger han.
Han deler også Film.gl-formandens ambitioner om at lokke store filmproduktioner til Grønland.
Lokkemidlet bliver en refusionsordning, så filmselskaber kan få rabat på deres udgifter til at lave film her i landet.
- Det skal tiltrække store selskaber. Forhåbentlig, siger Inunnguaq Petrussen.
- Man har jo lov til at drømme stort.
'Orsugiak' og 'Walls - Akinni Inuk'
Skal man fortælle om filmåret 2025 i Grønland, kan man ikke komme udenom dokumentaren 'Grønlands hvide guld' (Orsugiak).
Dokumentaren fortæller historien om minen i Ivittuut nær Arsuk, som danske selskaber udvandt kryolit fra i perioden 1854 til 1987. Filmen undersøger, hvor stor en værdi minen havde for danske selskaber og den danske økonomi.
- Den har ikke bare påvirket den grønlandske filmbranche, den har påvirket den grønlandske befolkning, siger Klaus Georg Hansen.
- Den har punkteret en ballon i Danmark, hvor Danmark har haft monopol for at på at fortælle om relationen mellem Grønland og Danmark.
Noget man dog ikke var klar til i Danmark, pointerer han.
Filmen, der er instrueret af Otto Rosing og Claus Pilehave, havde premiere på DR 9. februar og reaktionen kom nærmest prompte.
Flere økonomiske eksperter og danske politikere kritiserede dokumentaren for at videreformidle usikre tal om de penge, som Danmark har tjent på minen i Ivittuut.
Ni dage efter premieren valgte DR at trække dokumentaren tilbage – til stor forargelse for både politikere og borgere herhjemme.
Hele affæren satte også sine spor hos holdet bag dokumentaren.
- De folk, der stod bag den produktion blev betragtet som helte i Grønland og som skurke i Danmark, siger Klaus Georg Hansen.
- Det er nærmest ubeskriveligt. Vi oplevede et pres, som jeg virkelig tror, at man skal opleve, før man forstår det. Det var voldsomt, sagde instruktør Otto Rosing i et interview med KNR i september.
Udover en masse debat om forholdet mellem Danmark og Grønland, har dokumentaren ifølge Klaus Georg Hansen skabt en stolthed over, hvad filmfolk i Grønland er i stand til at producere.
- Og den (Grønlands hvide guld, red.) er ikke den eneste, siger han.
Den anden film, som også Inunnguaq Petrussen, leder af filminstituttet, fremhæver, er ‘Walls - Akinni Inuk’ af Nina Paninnguaq Skydsbjerg og Sofie Rørdam.
Dokumentaren skildrer livet for de indsatte i anstalten i Nuuk. I dokumentaren følger man Ruth Mikaelsen Jerimiassen, der sidder inde på ubestemt tid.
- Med den har det gjort stort indtryk på mig, hvor stor effekt film har på folk, siger Inunnguaq Petrussen.
- Den er nok det, jeg husker filmåret mest for.
Filmen vandt prisen for Bedste Nordiske Dokumentarfilm på filmfestivalen CPH:DOX og blev nomineret til Nordisk Råds Filmpris. Derudover blev den også udpeget som Grønlands første bud siden 2012 på et bidrag til en Oscar-pris.
Dog lykkedes det ikke at komme gennem nåleøjet. 16. december offentliggjorde Oscar Akademiet listen over de film, der var gået videre i kapløbet om en egentlig nominering, og her var Grønlands bidrag ikke med.
- Men det skal nok komme, lyder det fra Klaus Georg Hansen.
Mister Grønland momentum uden omtale?
Med et snart overstået 2025 med store filmpræstationer, et nyt filminstitut, en refusionsordning og stor medieomtale er der altså lagt op til en spændende fremtid for filmbranchen i Grønland.
- Det betyder ikke, at de store filmselskaber kommer og banker på 1. januar 2026, siger Klaus Georg Hansen og tilføjer:
- Og vi mangler stadigvæk at blive dygtigere på en masse parametre. Vi har ikke en særlig stor branche. Når de (store filmselskaber, red.) spørger, om vi kan stille med et helt filmcrew, må vi ryste på hovedet og sige nej.
Det er jo efterhånden noget tid siden, at Trump offentligt har ytret sig om Grønland – kan du ikke være bange for, at Grønlands filmbranche mister momentum, før vi får etableret en solid branche?
- Sådan ser jeg det ikke helt, svarer Klaus Georg Hansen.
- Netop fordi at den samlede produktionstid på en film er så lang.
En stor international film tager år at producere, understreger han.
- At man er blevet opmærksom på Grønland i 2024 og 2025, og at der så efterfølgende måske ikke er så meget snak i medierne om Grønland – det betyder ikke, at filmbranchen glemmer Grønland, siger han.
- For nu har filmbranchen opdaget Grønland.
Klaus Georg Hansen og Inunnguaq Petrussen blev begge interviewet til denne artikel 20. december. På det tidspunkt var der gået mange måneder, siden USA's præsident, Donald Trump, offentligt havde nævnt Grønland. To dage efter interviewet gentog Trump sit ønske om at Grønland skal blive en del af USA.
