Elise og Kaja giver gratis retshjælp på grønlandsk
Frisk kaffe, varm kakao, engangskopper, cigaretter, lightere og visitkort med telefonnumre. Elise Rosing og Kaja Mikaelsen pakker tingene ned en efter en i en ladcykel, inden de sætter kurs mod Amager i København.
I snart et år har de to jurastuderende som en del af Stenbroens Jurister tilbudt gratis retshjælp til grønlændere i Danmark. Retshjælpen fokuserer på udsatte, der lever deres liv på gaden. Og gennem de senere år er folk fra Grønland blevet mere synlige i gadebilledet.
Derfor tilbyder retshjælpen nu hjælp på grønlandsk til alle folk fra Grønland. Et tilbud, de i år har fået lidt over 1,2 millioner kroner til i støtte fra Justitsministeriet. Og det er her 23-årig Elise Rosing fra Nuuk og 26-årige Kaja Mikaelsen fra Qasigiannguit kommer ind i billedet. Som grønlandsksprogede er det nemlig de to jurastuderende, der ofte taler med folk fra Grønland.
- Vi oplever rigtig tit, at der er mange grønlændere her i Danmark, der har en mistillid til det danske system. Det kan være fordi, de ikke tidligere har fået den hjælp, de havde behov for, eller at de ikke har oplevet at blive taget seriøst, når de har henvendt sig. Der er en tryghed i, at de kan udtrykke sig på deres eget sprog til os. På den måde kan vi være et mellemled til systemet, siger Elise Rosing.
Selvom alle fra Grønland kan henvende sig, hvis de har brug for juridisk hjælp, opsøger de to jurastuderende aktivt folk fra Grønland, der lever deres liv på gaden. Derfor tager de på gadeture rundt i landet, hvor de opsøger steder, hvor udsatte fra Grønland ofte holder til.
Opsøger på gaden
Denne formiddag parkerer de cyklen tæt på 10 personer, der sidder sammen under den bagende sol rundt om et bord på Amager. De smiler og vinker, mens Elise Rosing og Kaja Mikaelsen stiller kaffe og kakao frem på ladcyklen lidt væk fra flokken og lyden af spanske toner, der brager ud af en højtaler.
To kvinder kommer over og spørger efter cigaretter. Kaja Mikaelsen rækker dem smilende frem og spørger, om de også vil have lightere. På de røde lightere står nummeret til de to juriststuderende.
En ældre mand kommer gående i en blå slåbrok. Han spørger efter en kop varm kakao. Den ene kvinde, der nu har tændt sin cigaret, giver ham et kram. 'Iggu', siger hun.
Ingen af personerne rundt om cykelvognen har nogle juridiske spørgsmål på hjertet. Men det er heller ikke formålet med turen, forklarer Elise Rosing. For dem er det først og fremmest vigtigt, at folk på gaden lærer dem at kende og ved, at de tilbyder retshjælp på grønlandsk.
Hun håber, at det vil hjælpe til, at de opsøger dem en anden gang.
Oftest handler sagerne om økonomi, forsørgelse og spørgsmål om gæld, som fylder 30 procent af henvendelserne, forklarer Elise Rosing.
- Det kan handle om gæld til det offentlige, hvis man er blevet sanktioneret og ikke får udbetalt kontanthjælp, eller sager om lejemål og betaling af husleje, siger hun.
Samtidig er der også en del grønlandske forældre, der henvender sig, da de er bekymrede for, om de er i risiko for at få tvangsfjernet deres børn, forklarer Elise Rosing fortsat. I de senere år har der nemlig været et øget fokus på det høje antal af tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark, som har ført til demonstrationer og en ændret lovgivning.
- Vi får rigtig, rigtig mange henvendelser fra bekymrede forældre, fordi de måske er blevet indkaldt til et møde ved kommunen og meget hurtigt bliver bange for, at det er en tvangsanbringelsessag, der er i gang. Heldigvis er det oftest ikke tilfældet, men med den store opmærksomhed i medierne, bliver folk hurtigt bange, siger Elise Rosing.
Misforståelser og manglende viden
Tilbage på Amager kommer en kvinde i blomstret kjole over til ladcyklen. Hun griner stort, da Kaja Mikaelsen begynder at tale grønlandsk. ‘Kalaallisut’, udbryder hun glad, inden hun retter øjnene mod Kaja Mikaelsens gravide mave og spørger, hvad kønnet bliver. ‘Nukappiaraq’, svarer Kaja Mikaelsen. ‘Yiiiih’ udbryder kvinden glad og giver hende både kram og kys på kinden. Flokken rundt om bordet klapper.
- Det skaber en anden tillid, når vi kommer ud og møder folk der, hvor de er, siger Kaja Mikaelsen.
Hver tirsdag kan man finde Stenbroens Jurister i Det Grønlandske Hus i København, hvor man kan få gratis rådgivning. Men da Kaja Mikaelsen og Elise Rosing begge er bosat i Aarhus, tager de på gadeture rundt i landet for at møde folk fra Grønland. Sidste år var de i Aalborg, mens de i løbet af september har været på tur i København, Vejle og Esbjerg.
- Flere af dem, der lever deres liv på gaden, føler sig desværre ikke altid så velkomne i De Grønlandske Huse. Derfor er det vigtigt, at vi kommer ud og hilser på dem, fortsætter Kaja Mikaelsen.
Kaja Mikaelsen og Elise Rosing håber, at de ved at vinde folks tillid kan blive et led mellem dem og kommunerne. For ofte er det sprogbarrieren, der skaber problemer.
- Mødet med kommunerne og systemerne bliver svære, fordi der går mange informationer tabt på begge sider. Der kan ske misforståelser og så opstår denne her mistillid, fordi de ikke føler sig forstået, forklarer Kaja Mikaelsen.
Samtidig er der særligt i de mindre kommuner uvidenhed om, hvilke rettigheder folk fra Grønland har, supplere Elise Rosing. Det gælder eksempelvis tolkning. Folk fra Grønland har nemlig ret til en tolk ved møder med kommunen, men det er ikke altid, at det bliver overholdt, forklarer hun:
- Jeg har lige haft en sag, hvor kommunen sagde, at der ikke var behov for tolk, fordi hun talte fint dansk. Men når hun beder om tolk, har hun ret til det. Vi forklarede kommunen, at hun flere gange havde misforstået kommunen, men kommunen misforstod også hendes behov, og det skaber usikkerhed. Så det er vigtigt, at det bliver overholdt og taget seriøst.
De to jurastuderende begynder at pakke ladcyklen sammen. Flere kommer over og beder om en sidste cigaret. Elise Rosing og Kaja Mikaelsen sørger for at give dem en lighter med i håb om, at de vil give dem et kald, hvis de får brug for det.
