Budgetloven er ikke nok – Økonomisk Råd kræver ny regel om overskud

Onsdag offentliggjorde Økonomisk Råd og naalakkersuisut en ny halvårsberetning om landets økonomi. Den indeholder kun få nyheder.

Selvom prisen og mængderne af torsk er steget, falder de samme på rejer og hellefisk. Samtidig er der højere udgifter til pension og sundhed, som presser Landskassen.

Økonomien vokser en smule – 0,2 procent. Men ifølge rådets formand, Torben M. Andersen, er der ingen finanskrise i sigte.

Alligevel peger han på områder, som politikerne ifølge ham gør klogt i at tage alvorligt. 

Rådet konkluderer, at budgetrammeloven ikke har været nok til at bremse politikerne. Selvom loven både sætter loft over udgifter og kræver overskud på fire års sigt, har politikerne alligevel brugt for mange penge.

- De seneste års udvikling viser, at budgetloven ikke har været tilstrækkelig til at modvirke en konjunkturmedløbende politik, står der i den halvårlige økonomiske beretning.

Med andre ord: Når landskassen har haft overskud, har politikerne brugt pengene i stedet for at spare op. En opsparing kunne ellers sikre, at der er midler, når økonomien får problemer.

Og problemer er der nok af for tiden for landskassen - men Torben M. Andersen og Økonomisk Råd har også en løsning.

Nyt mål for overskud

Ifølge Torben M. Andersen har lande som Sverige indført en bundlinje for overskud i finansloven.

Samme bundlinje, foreslår han, at politikerne indfører i Grønland. På den måde sikrer man, at der vil være penge nok, som kan sættes i en opsparing.

- Vi ved, at hvis man ikke gør noget, så får vi nogle store underskud, og nogle store gældsposter. Man er nødt til at konsolidere (sikre, red.) sig, inden man står i problemer, som kan være svære at løse, når man er kommet så langt frem.

KNR har tidligere beskrevet, hvordan at landskassen ser ind i et årtiers langt underskud - selv hvis alle foreslåede reformer bliver indført.

Grunden til, at det kan være smart at spare penge op, når det går godt for landskassen, er, at så har man flere penge at give af, hvis der pludselig opstår uventede situationer.

Og sådanne situationer er sket i år, hvor udgifterne til eksempelvis sundhed er steget hurtigere end forventet, og den store generation fra 60'erne er begyndt at gå på pension.

- Tanken er at spare op allerede nu, så de stigende udgifter fordeles mere jævnt. Ellers risikerer man pludselig store besparelser eller skattestigninger.

Det manglende overskud i landskassen er ikke kun problematisk, når det kommer til de ældre.

For i baggrunden kan der ligge et kommende økonomisk problem på lur.

Gælden vokser

I selvstyrets og det offentliges aktieselskaber forventes gælden at stige fra 4,3 til 7,8 milliarder mellem 2024-2028.

Gæld er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, fortæller Torben M. Andersen. Så længe selskabernes lån sikrer gode investeringer.

Men i starten af 2025 var naalakkersuisut nødsaget til at betale 400 millioner kroner til Nunagreen.

Og hvis to selskaber på samme tid får brug for hjælp, kan landskassen hurtigt komme i store problemer – især hvis politikerne ikke har sparet op i tide.

- Det er en ganske betydelig eksponering (sårbarhed, red.), fortæller Torben M. Andersen.

Skulle situationen opstå, har selvstyret ikke andet valg end selv at optage lån på vegne af Grønland. For i modsætning til andre lande, afhænger økonomien i høj grad af de offentligt ejede selskaber.

I finanslovsforslaget for 2026 er der lagt op til, at partierne skal finde en måde at finde overskud på den endelige finanslov, så der kan spares penge op.

Det endelige finanslovsforslag bliver vedtaget til november.