Ane Hansen: Lavere tilskud til ICC er en fejl

- Internationale virksomheder har allerede fundet ud af, at der er økonomisk gevinst at hente i de arktiske lande.

- Derfor har det arktiske samfund brug for en politisk uafhængig organisation som ICC, der kan overvåge om reglerne overholdes i forbindelse med råstofudnyttelserne, siger hun til KNR.

Udnyt inuit-ressourcerne
Ane Hansen, som deltog på ICC's generalforsamling i sidste uge, gør opmærksom på, at politikerne bør udnytte den store inuit-viden, der er i ICC – alt fra rettigheder, miljø, fysisk- og mental sundhed, kultur samt socialt arbejde med børn og unge.

- Selvstyret har ikke råd til at hente forskningsviden, som allerede findes rundt omkring i verden om Arktis, og som vi ellers har brug for.

LÆS OGSÅ Ikke flere penge til ICC

- ICC har indsamlet viden, som kan være til nytte for samfundet, siger Ane Hansen og slår fast, at hun mener det var en fejl, at Naalakkersuisut skar i tilskuddet til ICC Grønland.

Aleqa anbefaler fundraising
Men formanden for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond, Simut, mener derimod, at den grønlandske regering altid har været den største økonomisk bidrager til ICC's drift og arbejde.

- Når den nye hovedbestyrelse i ICC International prioriterer i fremtiden, håber jeg på, at de vil kigge på andre ICC-områder i forhold til Grønland og kigge på, hvordan for eksempel Alaska og Canada prioriterer deres fundraising.

LÆS OGSÅ ICC udstikker kurs

- Det har i sidste ende gjort dem mere selvforsynede, hvad angår energi og midler, og ikke bare regne med regeringens økonomisk støtte for at realisere deres drømme, siger Aleqa Hammond.

Det var på ICC's tolvte generalforsamling i Inuvik i Canada, at disse meninger om økonomien i ICC International blev udvekslet.