Vil drøfte udenrigsstrategi - Lavspænding er ikke realistisk
Grønland bør forlade princippet om lavspænding og styrke sin militære tilstedeværelse – i hvert fald midlertidigt.
Det mener Pipaluk Lynge (IA), formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, som vil have genforhandlet naalakkersuisuts udenrigspolitiske strategi fra 2024.
Udmeldingen kommer i kølvandet på kritik fra Pele Broberg, formand for Naleraq, der ser den militære oprustning i Grønland som en potentiel provokation over for Rusland.
- Det er lidt pest eller kolera. Når vi allerede har Trump og USA som allierede, så er vi også nødt til at tilfredsstille ham, så han ikke har behov for at overtage os for deres sikkerhed, siger Pipaluk Lynge til KNR.
Ny udenrigspolitisk strategi
Naalakkersuisuts udenrigspolitiske strategi gælder fra 2024 frem til 2033. Dokumentet nævner "lavspænding" ni gange og "fred" hele 26 gange - og slår fast, at Grønland ikke ønsker øget militær tilstedeværelse.
Men det synspunkt er nu under pres.
Selvom det ikke er mere end et år siden, strategien satte i kraft, ønsker Pipaluk Lynge, at den igen skal drøftes og tilpasses den nye verdenssituation.
- Verden er forandret og fremtiden er uforudsigelig. Derfor mener jeg, at vi skal tilpasse vores udenrigspolitiske strategi, selvom den er fra sidste år, siger Pipaluk Lynge.
Det er særligt USA formanden for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg nævner med henblik på den ændrede verdenssituation.
For selvom hun er enig med chefen for Arktisk Kommando om, at USA er en allieret, og Rusland kan udgøre en trussel i fremtiden, så har den tidligere efterretningsofficer, Malcolm Nance's udtalelser til KNR, slået rødder.
- Når vi har fået at vide af Nance, at det kun vil tage et nogle få militærfolk at overtage os natten over, er vi nødt til at tilpasse os de realiteter, der er.
Drop lavspænding - for nu
Forrige uge spurgte KNR statsminister Mette Frederiksen, om Ilulissat-erklæringen og ønsket om lavspænding er dødt. Her svarede hun blandt andet:
- Jeg forstår godt, at der har været et oprindeligt ønske om lavspænding. Men alle kan se, at spændingerne tager til. Vi lever i en mere urolig verden; en mere farlig verden. Derfor opruster vi markant alle steder.
Samme holdning til lavspænding deler Pipaluk Lynge. Hun tilføjer, at Grønland stadig ønsker fred - men mener, at lavspænding ikke længere er realistisk.
- Det er ikke realistisk i dag. Vi er nødt til at holde øje med de ubåde og skibe, der sejler om vores kyst. Det kræver mandfolk. Men jeg håber, vi en dag kan vende tilbage til lavspænding.
Pipaluk Lynge henviser til tidligere udmeldinger fra den amerikanske præsident Donald Trump, som i sidste uge igen gentog, at han ikke udelukker at overtage Grønland med militær magt.
Derfor understreger Pipaluk Lynge, at det er nødvendigt at gå væk fra tanken om lavspænding for en stund, så længe USA truer med overtagelse af Grønland.
- Jeg håber, vi slipper for at blive overtaget af Trump og hans militærfolk. Verden er meget uforudsigeligt. Derfor ved vi først, hvad vi skal gøre, når vi ved, hvem der sejler uden for vores kyster. Men andre nationer ved godt, at vi er ikke aggressive over for andre lande.
Hvordan får man befolkningen med på en oprustning, der også er på grønlandske præmisser, så man ikke bare følger USA og Danmark blindt?
- Det gør vi allerede. Vivian Motzfeldt (S) taler meget med Troels Lund Poulsen (forsvarsministeren i Danmark, red.). Jeg regner med, at naalakkersuisut støtter det, der foregår. Vi mangler bare at oplyse befolkningen om, at vi stadig er et fredeligt folk, men at realiteterne har presset os til at øge overvågningen og den militære tilstedeværelse.
KNR har forsøgt at få en kommentar fra Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, om naalakkersuisuts udenrigspolitiske strategi, oprustning og den sikkerhedspolitiske situation. Hun har ikke svaret tilbage.
