Nina er bekymret for isbjørne: Vi tør ikke nøjes med grydelåg til at skræmme bjørnen væk

Det skaber bekymring blandt vandrere, at der denne sommer er set mange isbjørne rundt om i landet. Nina Lindholdt Jørgensen tager sig sine forholdsregler, hvis hun pludselig står ansigt til ansigt med den hvide kæmpe.
Nina Lindholdt Jørgensen og hendes kæreste glæder sig til at komme på vandreferie i Sydgrønland. På deres rejse skal de blandt andet sove telt. Det er særligt om natten, de er bekymrede for, at en bjørn kommer forbi. Foto © : Privat
28. juli 2024 10:55

De dukker op som paddehatte. Denne sommer har der nærmest dagligt være meldinger om isbjørne, som strejfer rundt i bynære områder og skaber lige dele begejstring og bekymring.

Ikke kun i Nord- og Østgrønland, hvor de er vant til at bjørnene, men også i Syd- og Vestgrønland, hvor isbjørne er en mindre hyppig gæst.

De mange bjørne betyder, at folk, der begiver sig ud i naturen på egen hånd, er nødt til at tage nogle forholdsregler, før de tager afsted.

En af dem er Nina Lindholdt Jørgensen, der bruger sin sommerferie på at vandre i Sydgrønland. Hun tør godt indrømme, at de mange historier om isbjørne gør hende lidt ængstelig.

- Jeg er da en lille smule nervøst for det. Derfor har vi også overvejet at leje en riffel til varselsskud eller andet udstyr, som de lokale kan anbefale, siger hun.

Til dagligt bor Nina Lindholdt Jørgensen i Nuuk med sin kæreste Ole, hvor hun arbejder på Lægeklinikken.

Og selvom der fornyeligt er observeret isbjørne ved Nuuk, er det ikke normalt, at hun tager en riffel med sig, når hun skal på tur i fjeldene omkring hovedstaden.

Det kan dog blive nødvendigt, for myndighederne anbefaler nemlig vandrere at tage skydevåben med, hvis de skal vandre i områder, hvor der for nyligt er blevet set isbjørne.

- Det er ikke fordi, jeg har den store erfaring med rifler. Min kæreste har lidt mere erfaring. Men hvis det er anbefalingen, må vi jo følge den, siger Nina Lindholdt Jørgensen.

Serie: Sikker sommer

Sommeren er højsæson for at komme ud i naturen.

Men uanset om du har planer om at snøre vandreskoene eller starte båden, er det vigtigt at have sikkerheden i orden først.

I denne serie guider KNR dig til en mere sikker sommer til lands og til vands.


Vil foretrække en mere officiel vejledning end Facebook

En anden anbefaling lyder, at vandrere skal spørger de lokale råds og holder sig opdateret om isbjørnesituationen på Facebook.

Nina Lindholdt Jørgensen vil helt klart læne sig op ad de lokales viden og erfaringer, men hun så dog gerne, at myndighederne var lidt mere synlige og hjælpsomme i forhold til at vejlede folk om isbjørne.

- Jeg synes, at man har en pligt til at holde sig informeret. Det kunne dog være rart, hvis der blev meldt noget mere officielt ud fra myndighederne, så det ikke er Facebook og Instagram, man skal orientere sig mod, siger hun.

Grønlands Politi fortæller til KNR, at der denne sommer har været usædvanligt mange isbjørne i Sydgrønland. Det skyldes ifølge Pinngortitaleriffik (Naturinstituttet), at der i år har været ekstraordinært meget storis, som har bragt isbjørnene med sig sydpå.

Nina har rejset flere steder i Grønland, men det er første gang hun skal opleve Sydgrønlnads grønne fjorde. Foto © : Privat.

Kan man lade være med at løbe?

Er man så uheldig at se en bjørne, og den rent faktisk går imod dig, lyder anbefalingen, at man ikke bør stikke halen mellem benene og løbe sin vej. I stedet skal man blive stående, gøre sig stor og lave mest muligt larm.

Nina Lindholdt Jørgensen har kun set en isbjørn i zoologisk have. Derfor ved hun ikke, om hun kan følge anbefalingen om at bevare roen og blive stående, hvis der pludselig opstår en situation, hvor hun står ansigt til ansigt med en vild bjørn.

- Jeg har hørt, at man ikke må løbe, hvis man møder en bjørn, men jeg har da tænkt på, om jeg kan lade være, når den stor foran én. Det er også derfor, jeg tænker, at vi skal have mere end nogle gryder at larme med. Vi skal have en riffel eller signalpistol, som kan larme noget mere, siger hun.

Departementet for fiskeri og fangst oplyser til KNR, at det som udgangspunkt er Grønlands Fiskerilicenskontrol, der rykker ud og er klar til at reagerer, hvis der opstår en kritisk situation med isbjørne.

Departementet har en vagttelefon, som kan kontaktes døgnet rundt på 48 25 20.

Er der ikke tid til at vente på myndighederne, har enhver ret til at forsvare sig mod en isbjørn, uden at der forinden skal indhentes en tilladelse fra departementet.

Sådan kalder du på hjælp, når uheldet er ude

Der er flere forskellige muligheder, hvis man gerne vil have mulighed for at kalde på hjælp i en nødsituation. De tre mest almindelige er en personlig nødsender eller en såkaldt Personal Locator Beacon (PLB), en satellit-tracker eller en satellittelefon.  

PLB

En lille og simpel nødsender til envejs SOS-kald. Koster cirka 3000 kroner. Har en batterilevetid på 6-7 år og kræver ikke et abonnement.

Satellit-tracker

Ikke bare en nødsender. Nogle modeller indeholder også GPS-kort og mulighed for at sende besked hjem om, hvor man befinder sig. Den mest simple er en såkaldt SPOT tracker, mens den mest kendte er en såkaldt inReach fra Garmin, der i de større udgaver også kan modtage beskeder hjemmefra. Den mindste udgave af inReach koster omkring 3000 og kræver herudover, at man betaler til et abonnement. Kan oplades. Batterilevetiden, når den er tændt, varierer fra 75 timer og op til 30 dage alt efter brug.

Satellit-telefon

Kan ud over at kalde på hjælp også kommunikere mere omfattende med omverdenen på steder uden mobildækning. Kan for eksempel bruges til at foretage opkald. Iridium-satellittelefonen er det mærke, som har bedst dækning her i landet også. 

En Iridium koster mellem 10 og 20.000 kroner fra ny, men kan ofte lejes af turistoperatører nær kendte vandreruter. Kræver abonnement eller taletidskort. 

 

Kilde: Komud.dk, Garmin