Ulige løn vidner om en skæv magtfordeling og har konsekvenser for kvinder
Hvis Grønland var medlem i EU, ville det ligge på førstepladsen over lande med størst ulighed, når det kommer til lønforskel mellem mænd og kvinder. På andenpladsen ville Letland, hvor mænd i 2023 tjente 19 procent mere end kvinder gjorde, ligge.
- Det er et kæmpe problem, lyder det fra Britta Keldsen, der er advokat og fungerende forperson for Ligestillingsrådet.
Ifølge Grønlands Statistik er mænds gennemsnitlige indkomst 20 procent højere end kvindernes. På tværs af kommunegrænser, aldersgrupper og uddannelsesniveauer.
Løngabet mellem mænd og kvinder kan ifølge ph.d., emerita Marie Kathrine Poppel, der har forsket i netop dette emne ved Ilisimatusarfik, blandt andet forklares ved, at kvinder oftere end mænd arbejder i lavere betalte jobs.
- Antallet af mænd er ti gange større end antallet af kvinder i byggebranchen og i det private erhvervsliv, siger hun.
Hun pointerer også, at de ansatte på fisketrawlere, der ofte har høje lønninger, næsten udelukkende er mænd. Samtidig er der en stor overvægt af kvinder, der er pædagoger eller arbejder på plejehjem, hvor lønnen er lavere.
Derudover er det også ofte kvinderne, der går på barselsorlov, hvilket også har en indvirkning på lønposen, påpeger Marie Kathrine Poppel.
- Afhængigt af deres stilling kan de opleve, at deres lønudbetaling bliver justeret derefter, siger hun.
Sammenhæng mellem ulighed og vold mod kvinder
Lønforskellen mellem kvinder og mænd er et problem, fordi det er et udtryk for en skævdeling af magten mellem mænd og kvinder i Grønland, understreger den fungerende forperson for Ligestillingsrådet, Britta Keldsen.
Og den skævdeling kan have en række konsekvenser for kvinder.
- Undersøgelser viser, at jo større løngab, der er imellem mænd og kvinder, jo højere procentdel af kvinder er også typisk udsat for vold, påpeger Britta Keldsen.
Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er lav ligestilling mellem kønnene en af risikofaktorerne for øget vold mod kvinder i et samfund.
- Og i Grønland har vi jo bestemt også udfordringer med vold imod kvinder, siger Britta Keldsen.
Ifølge Ligestillingsrådets egne tal har 62 procent af grønlandske kvinder været udsat for vold i løbet af deres liv.
Derudover har mere end dobbelt så mange kvinder som mænd i Grønland været udsat for seksuelle overgreb. Det gælder 34 procent af kvinderne og 15 procent af mændene.
Er der nogen tegn på, at den her tendens med ulige løn mellem kønnene bliver bedre?
- Der er jo nogle faktorer, som vi i hvert fald ved virker, svarer Britta Keldsen.
Ifølge hende giver det mening at se på andre lande, der klarer sig bedre på ligelønsfronten, efter inspiration. Hun fremhæver nordiske lande som Island, Norge og Finland, hvor lønforskellen mellem mænd og kvinder er lav.
- De har allesammen lavet nogle lovtiltag som fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder. Alt fra kønskvoter på ledelsespositioner og bestyrelsesposter eller ligestilling i forbindelse med barselsrettigheder, siger hun.
Spørger man Marie Kathrine Poppel fra Ilisimatusarfik, bør man også se på lønningerne for de kvindedominerede fag og hæve lønnen for eksempelvis plejepersonale og pædagoger, for at mindske uligheden.
Men det kræver en ændring i den værdi, som man tillægger de forskellige fag og erhverv, påpeger hun.
- Det handler både om vores samfundsmæssige værdier og om, hvordan indkomst bliver opfattet. Hvis status og anerkendelse af de kvindedominerede erhverv stiger, og lønnen følger med, så vil det selvfølgelig også give større værdi og lighed.
