Trues til tavshed: Aki-Matilda Høegh-Dam frygter udemokratisk tendens i Inatsisartut
- Hvorfor skal Inatsisartuts arbejde i udvalgene være hemmeligt?
Det spørgsmål stillede Aki-Matilda Høegh-Dam i et opslag på Facebook 11. maj.
Arbejdet i Inatsisartut bør åbnes op for befolkningen i stedet for at foregå bag lukkede døre uden for referat.
Det mener Aki-Matilda Høegh-Dam (N), som nu fortæller om, hvad hun ser som en udemokratisk kultur i parlamentet.
- Det er som om, at det oftere er blevet en ting, hvor man kommer op på talerstolen og siger, at det skal vi snakke videre om i udvalgsarbejde i stedet for i Inatsisartut.
- Det, synes jeg, er problematisk, når vi er et magtsted valgt af befolkningen. I et sundt demokrati kan befolkningen få at vide, på hvilket grundlag politikerne træffer beslutninger.
Med erfaring fra Folketingets praksis ønsker naleraq-politikeren at åbne Inatsisartuts beslutninger op for befolkningen.
Men det er ikke uden sine mulige konsekvenser at tale om, hvilket Aki-Matilda Høegh-Dam åbner op om over for KNR.
Befolkningen skal med
I Danmark er Folketingets udvalg som udgangspunkt lukkede. Dog er det ikke det samme som, at der er tavshedspligt om udvalgene.
På Folketingets hjemmeside kan borgere tilgå udvalgte referater, dagsordener og bilag fra udvalgsmøder.
Inatsisartut offentliggører ikke referater, dagsordener eller bilag fra udvalgsmøderne. Men på hjemmesiden kan de endelige udvalgsbeslutninger tilgås under samlingernes dagsordner.
Derfor håber Aki-Matilda Høegh-Dam, at Inatsisartut som minimum vil indføre dansk praksis for åbenhed.
Men helst ser hun, at der laves en grønlandsk model, som sikrer endnu mere åbenhed for befolkningen, end der er i Danmark.
- Vi kan sikre os, at befolkningen kan få lov til at komme ind og lytte med til udvalgsmøderne. Det kunne være en mulighed at åbne op for.
- Beslutter Inatsisartut sig for stadig at have lukkede møder, så er den danske model mere passende. Med den kan man i det mindste se dagsordener og referater på, hvem der har sagt hvad, og hvad der er blevet besluttet.
Det er ikke kun udvalgsarbejdet, Aki-Matilda Høegh-Dam mener bør åbnes op for offentligheden. Hun mener sagtens, at formandskabet i Inatsisartut kunne blive mere åbent.
Kan det ikke være meget klogt, at politikerne har et lukket rum, hvor man kan tale mere frit?
- Så må man snakke sammen i et kaffelokale. Hvorfor skal man ikke i det mindste kunne læse et referat om, hvad der er blevet besluttet, der hvor vi tager beslutningerne og rent faktisk laver lovforslagsarbejde?
- Hvis nogen ikke er så glade for at blive refereret til, hvilken holdning de har haft, så skulle de måske ikke have den holdning. Vær åbne omkring, hvad jeres politik er, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
Trusler om politianmeldelser
Aki-Matilda Høegh-Dam fortæller, at hun i Danmark har kunnet referere til, hvilke holdninger politikerne har haft under udvalgsmøderne, når de også fremgår af referater.
Men det gælder ikke herhjemme. Ifølge Håndbog for Inatsisartut 2025 må et udvalgsmedlem kun referere til egne udtalelser.
- Omvendt bliver vi fortalt, at vi slet ikke må gengive, hvad nogen som helst har sagt, siger hun.
- Flere af mine kollegaer har fortalt, at de bliver truet med at blive politianmeldt, hvis de refererer til møderne.
Aki-Matilda Høegh-Dam ønsker ikke at sætte navne på, hvilke af hendes kollegaer fra de andre partier, der mundtligt har truet med politianmeldelser.
Det er meget højtravende at tale om demokrati, ytringsfrihed og åbenhed. Hvis man er almindelig borger, hvorfor skal man så bekymre sig om det her?
- Vores demokrati ligger til forfald. Det er yderst bekymrende. Hvis vi begynder at begrænse folkevalgtes udvidede ytringsfrihed, gad vide hvor mange ude i befolkningen, der så har det på samme måde?
- Det går jo ned til resten af samfundet, hvor mange føler, at de ikke kan ytre sig om deres holdning eller politik på deres arbejde, fordi de er bange for konsekvenserne.
- Så lever vi ikke længere i et demokratisk samfund, hvis ikke man velkommer dialogen, men i stedet begynder på chikane og trusler.
- Lige nu er min oplevelse, at formandskabet i Inatsisartut hellere vil beskytte naalakkersuisut og flertallet, end man vil beskytte den enkelte folkevalgte. Det er yderst problematisk.
Møde i formandskabet
Efter Aki-Matilda Høegh-Dams opslag på Facebook sidste måned, kom en kollega angiveligt op til hende og havde, hvad hun oplevede som en overraskende, voldsom reaktion.
- Senere samme dag gik en kollega hen til mig og nærmest intimiderede mig med at sige, at jeg skulle holde op med at poste sådan noget på Facebook. Men jeg har jo ret til at have en holdning og til at ytre mig. Det er en frihed, jeg har.
Efterfølgende modtog Naleraq-politikeren en besked om, at formandskabet i Inatsisartut skulle hasteindkaldes for at drøfte hendes udtalelser.
- Jeg tænkte, at det kan da ikke være rigtigt. Det kan de da ikke mene, fortæller en tydeligt frusteret Aki-Matilda Høegh-Dam.
- Senere hørte jeg, at man mente, at man satte en grænse for mig. Men det forstår jeg ikke. Det er jo en holdning. Jeg må gerne ytre mig. Jeg har frihed til det. Og jeg har udvidet ytringsfrihed som folkevalgt.
Har du nogensinde oplevet noget lignende i Danmark?
- Aldrig. Aldrig. Der har jeg været vant til meget mere åbenhed.
- Det undrer mig, at man overhovedet synes, at det kan retfærdiggøres at forsøge at begrænse et andet medlem, der burde have udvidet ytringsfrihed.
Kim Kielsen (Løsgænger) er formand for Formandskabet for Inatsisartut. KNR har forelagt ham Aki-Matilda Høegh-Dams udlægning af hændelserne med trusler samt spurgt ind til, hvad han mener om hendes holdninger om udvidet åbenhed.
Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse før deadline.
