Naalakkersuisut og den danske stat præsenterede i sidste uge deres forsvarsaftale.

Nogle medlemmer af Inatsisartut og mange borgere hørte dog først om aftalen, da den blev offentliggjort i medierne.

Tre koalitionspartier – Inuit Ataqatigiit, Siumut og Demokraterne – samt oppositionspartiet Naleraq kritiserede den manglende inddragelse og oplysning fra Naalakkersuisut. Det skete under KNR’s debatprogram Oqalliffik fredag.

Aki-Matilda Høegh-Dam fra Naleraq deltog i debatten og kritiserede den manglende inddragelse:

- Borgmestrene har selv sagt, at de ikke er blevet inddraget, og naalakkersuisoq siger, at hun ikke kunne inddrage dem, fordi sagen var fortrolig. Men i Danmark ser vi, at ministerierne inddrager deres borgmestre – det er ret forbløffende.

Pipaluk Olsen fra Demokraatit blev også hørt i fredagens debatprogram. Hun mener også, at inddragelsen kunne have været bedre i en sag af denne størrelse:

- Det her er ikke en partipolitisk sag – det er en stor sag, som vi alle bør tage del i. Jeg synes heller ikke, det er passende, at borgmestre eller Inatsisartut først bliver informeret gennem medierne. Det blev også tydeligt at samarbejde og dialog bør udvikles, sagde hun.

Aftalen omfatter blandt andet investeringer i nye militære faciliteter i Nuuk og en udvidelse af havnen. Siumuts formand, Aleqa Hammond sagde i studiet under Oqalliffik, at den grønlandske befolkning burde have været langt mere inddraget under denne forhandling:

– Vi kritiserer den måde, det er foregået på. Det er en sag af enorm betydning for samfundet, og Grønland burde som minimum have været en del af de politiske beslutninger om, hvad der blev aftalt.

Pipaluk Lynge fra Inuit Ataqatigiit erklærede sig enig:

– Jeg er helt enig med både Pipaluk Olsen og Aleqa Hammond, sagde hun.

Hammond: Den danske procedurer er problemet

Kritikken omkring den nye forsvarspakke har især været rettet mod naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og forskning, Vivian Motzfeldt fra Siumut.

Hun svarede på kritikken fra to borgmestre fredag og forklarede:

- På grund af den skærpede tavshedspligt, er det kun udvalget og formændene i Inatsisartutpartierne, som vi har kunnet dele oplysninger med, lød det fra Vivian Motzfeldt, der fortsatte:

- Selvfølgelig sætter man ikke spørgsmålstegn om de folkevalgte, men embedsmændene skal først blive sikkerhedsgodkendte, før de kan få adgang til de fortrolige oplysninger. Det betyder, at der her handler om sager, man ikke bare kan dele oplysninger om.

Partiets formand (Siumut) støttede hende i udtalelsen i fredagens debatprogram:

– En del af det problematiske er, at beslutningerne ligger i Danmark, hvor det endelige ansvar ligger. Processen følger danske procedurer, og man har ønsket, at det skulle foregå bag lukkede døre, fordi det handler om forsvarsforhandlinger, der ikke egner sig til offentlig debat, sagde Aleqa Hammond.