Sygeplejerske siger op og frygter, at Narsaq langsomt bliver kvalt
Da Berit Byg for fire et halvt år siden flyttede til Narsaq, havde hun planlagt at blive i Grønland resten af sit arbejdsliv.
Nu har hun sagt op som byens eneste fastansatte sygeplejerske og rejser tilbage til Danmark i december.
Hun begrunder beslutningen med et arbejdspres, der ifølge hende gør det 'fagligt uforsvarligt' at arbejde under de nuværende forhold.
- Jeg havde som sagt virkelig tænkt noget helt andet, da jeg flyttede herop. Så det er jeg bestemt ulykkelig over på alle måder, siger hun til KNR.
Hun frygter, at arbejdsvilkårene svækker sundhedstilbuddet voldsomt i Narsaq og er del af en bredere udvikling, hvor sundhedsbetjeningen i de mindre byer gradvist forringes.
Sundhedscenteret bliver udhulet
Ifølge Berit Byg begyndte problemerne for halvandet år siden med ændringer i lægedækningen. Siden fulgte personalereduktioner, som også berørte sygeplejersker og portører.
Hun oplever, at medarbejderne har fået for lidt information om ændringerne. Da de spurgte ind til situationen, lød svaret ifølge hende fra regionsledelsen i Qaqortoq:
- Det er besparelser. Det er pengespørgsmål, siger hun, at de fik at vide.
Regionsledelsen oplyste ifølge Berit Byg også, at sundhedsbudgettet i Sydgrønland var blevet tilført fire millioner kroner mindre end tidligere år.
KNR har spurgt naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim, om beløbet er korrekt. Hun forholder sig ikke konkret til beløbet.
Berit Byg frygter, at sundhedscenteret gradvist bliver så svækket, at det til sidst kan blive fremstillet som umuligt at opretholde.
- Min største bekymring går på, om det egentlig er en måde at udvande stedet så meget, at man til sidst ender med at kunne sige: Jamen, se, det kan jo ikke fungere, og de mangler personale, og ingen vil være der, så nu bliver vi nødt til at lukke det helt.
Hun ved ikke med sikkerhed, om det er hensigten. Men hun frygter, at udviklingen afspejler et ønske om at samle sundhedstilbuddene på færre steder.
- Hvis man tager sundhedsvæsenet og ødelægger det, så siger det sig selv, at det er et meget usikkert livsgrundlag for dem, der bliver tilbage. Jeg tænker, at det er et ønske om at centralisere landet mere, end det er i forvejen, siger hun.
Naalakkersuisut afviser at stå bag besparelser
KNR har spurgt naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim, til ændringerne i bemandingen og lægedækningen i Narsaq, baggrunden for dem og konsekvenserne for patientsikkerheden.
Wangenheim afviser, at naalakkersuisut har besluttet besparelser eller nednormeringer på sundhedscenteret i Narsaq.
- Naalakkersuisut har ikke truffet beslutning om besparelser og nednormeringer i sundhedsvæsenet, herunder på Narsaq Sundhedscenter.
Anna Wangenheim skriver desuden, at naalakkersuisut ikke agter at reducere sundhedsvæsenets budget. Tværtimod er der tilført ekstra midler, herunder 66 millioner kroner i 2025 og 60 millioner kroner i 2026. Ifølge Wangenheim skulle pengene forebygge nedskæringer og forringelser for borgerne.
Hun understreger dog, at det er sundhedsvæsenets ledelse, der tilrettelægger den daglige drift, herunder bemanding og vagtplaner. Hun henviser derfor spørgsmål om de konkrete ændringer i Narsaq til ledelsen.
Wangenheims svar oplyser ikke, om stillinger er blevet nedlagt eller reduceret, hvorfor lægedækningen er ændret, eller hvor længe sundhedscenteret har været uden fysisk læge.
Anna Wangenheim svarer heller ikke på, om der er foretaget konkrete vurderinger af patientsikkerheden, eller om der er registreret utilsigtede hændelser i forbindelse med ændringerne.
I stedet henviser hun til Landslægeembedets faglige tilsyn, en kommende kvalitetsenhed og en igangsat forvaltningsrevision af sundhedsvæsenet, der skal identificere udfordringer og foreslå forbedringer.
Wangenheim anerkender samtidig, at det er vanskeligt at rekruttere og fastholde sundhedspersonale, især i de mindre bosteder. Det kommende sundhedsforlig skal blandt andet danne ramme om drøftelser af sundhedscentrenes opgaver og den nødvendige bemanding.
Som ringe i vandet
Berit Byg har tidligere offentligt kritiseret lægemanglen langs kysten og forholdene på sundhedscenteret i Narsaq.
Hun beskriver en hverdag, hvor medarbejderne må bruge ekstra tid og kræfter på at få arbejdet til at hænge sammen.
Det kan betyde overarbejde, mistede fridage og selvstændig forberedelse for at kunne løse opgaver uden for ens fagområde.
Ifølge Berit Byg risikerer medarbejdernes ekstra indsats at skjule, hvor alvorligt sundhedstilbuddet er svækket. Og det store arbejdspres kan gøre det endnu sværere at rekruttere og fastholde personale.
Hvad der er endnu værre, frygter hun, er, at udviklingen i Narsaq breder sig til andre byer. Hun peger på en lignende udvikling i Qeqertarsuaq, som hun hørte om i Kangaatsiaq.
Befolkningen skal oplyses
For Berit Byg handler kritikken også om manglende åbenhed. Når lægedækning og bemanding ændres, har borgerne ifølge hende krav på at vide, hvad der sker med deres lokale sundhedstilbud.
- Befolkningen har jo også krav på at få at vide de her ting, synes jeg. Og det irriterer mig grænseløst, at man går så stille med dørene og ikke melder ud, siger hun.
Hun efterlyser en ærlig melding om de politiske prioriteringer, så borgerne ved, hvad de kan forvente.
- Hvis man nu sagde åbent og ærligt, at vi har tænkt os, at vi ikke skal være særlig stærkt bemandet i de mindre byer, så ved man da, hvad man har.
Ifølge Berit Byg ender frustrationen ofte hos medarbejderne på sundhedscenteret, når borgerne ikke kan få den hjælp, de forventer. Det lægger yderligere pres på et personale, der allerede arbejder under vanskelige forhold.
Det er en del af baggrunden for, at hun nu forlader Narsaq, selv om hun oprindeligt havde planlagt at blive i Grønland resten af arbejdslivet.
Hun frygter, at de tilbageværende medarbejdere får et stadig større ansvar, mens borgernes adgang til sundhedshjælp bliver mere usikker.
KNR har kontaktet sundhedsvæsenet med spørgsmål om blandt andet lægedækning, bemanding, budget og patientsikkerhed, men har ikke modtaget svar inden udgivelsen.
