Vivian Motzfeldt: Strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik skal genbesøges i nærmeste fremtid
I slutningen af juni fortalte Pipaluk Lynge (IA), formand for udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg, at landets udenrigsstrategi bør genforhandles.
Ønsket kom, fordi Donald Trump igen har sat Grønland på dagsordenen, efter han blev præsident.
- Verden er forandret, og fremtiden er uforudsigelig. Derfor mener jeg, at vi skal tilpasse vores udenrigspolitiske strategi, selvom den er fra sidste år, sagde Pipaluk Lynge.
I oktober stillede hun derfor et paragraf 37-spørgsmål om genforhandling af strategien.
- Hvornår har Naalakkersuisut tænkt sig at invitere partierne til forhandlinger om at forny vores udenrigspolitiske strategi?, spurgte hun.
Måneden efter svarede Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender.
- Naalakkersuisut vurderer fortsat strategien aktuel og vil derfor ikke igangsætte forhandlingen af en helt ny strategi på udenrigsområdet. Naalakkersuisut ser dog behov for at genbesøge relevante dele af strategien, svarede hun.
Men selvom naalakkersuisoq erklærede sig enige i at genbesøge strategien, blev hun ikke konkret på, hvornår forhandlingerne skal starte.
Nu sætter Vivian Motzfeldt flere ord på behovet for ændringer i et interview med KNR.
Ingen store ændringer
I løbet af året er der blevet talt om, hvorvidt den øgede militære tilstedeværelse samt de nye aftaler med Danmark er udtryk for en oprustning eller en opgradering af udstyr.
Strategien betoner lavspænding og fred; ordene optræder henholdsvis ni og 26 gange.
Dog nævnes der i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, at hvis der skal ske nye militære tiltag, skal det gøres for at sikre lavspænding i Arktis.
- Nye militære tiltag sker med udgangspunkt i bidrag til fastholdelse af lavspænding, står der i strategien.
Vivian Motzfeldt fortæller, at verdenssituationen ændrer sig dagligt, og at dialogen om forsvarsområdet ligeledes foregår hver dag.
- Morgendagen kan naturligvis aldrig forudsiges, men vi følger nøje med i udviklingen og deltager aktivt.
- Det vigtigste er selvfølgelig også, at vores land ikke må bringes i en situation, hvor vores forsvarsevne på noget tidspunkt er på sit laveste, siger hun.
Pipaluk Lynge har allerede fra starten ønsket, at strategien for udenrigs- og sikkerhedspolitikken bliver genvurderet med henblik på at styrke kapaciteten på forsvarsområdet. Hvornår vil I tage fat på dette arbejde, så det svarer til de aktuelle trusler?
- De justeringer og tilpasninger, der måtte være nødvendige i en verden i hastig forandring, skal vi tage hul på i en kommende dialog inden for den nærmeste fremtid, svarer Vivian Motzfeldt.
Naalakkersuisoq mener dog ikke, at der er brug for særlig store ændringer i strategien. For netop det, at strategien i det store hele består, som den er, og har fire partier bag sig, gør det lettere for andre lande at forstå Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik.
- Jeg forestiller mig ikke, at der bliver tale om store ændringer.
- Derfor forventer jeg, at vi fortsætter arbejdet med at vurdere de nye forhold, og hvis der bliver behov for en opdatering, må vi opdatere strategien – men at vi fortsætter arbejdet uden at ændre på dens grundlæggende principper, siger hun.
Hele interviewet med Vivian Motzfeldt (S) kan ses her:
Langsomme forhandlinger
KNR har talt med Rasmus Leander, centerleder for Nasiffik, om, hvilke dele af strategien, som politikerne kunne finde på at ændre.
Når han taler med "grønlandske diplomater", så fortæller de - ligesom naalakkersuisoq - at de ikke forventer en stor omskrivning af strategien.
- Men det kommer også lidt an på, hvad forligskredsen vil, og de forhandlinger er knapt nok kommet i gang, siger Rasmus Leander.
Hvornår forhandlingerne går i gang, har han dog ikke hørt noget om, men der er indikationer på, at en køreplan for forhandlinger af strategien skal på plads inden årsskiftet.
En af årsagerne til, at de ikke er gået i gang tidligere, kan være, at naalakkersuisut - ud over at have travlt - også har været udfordret, når det kommer til USA, mener han.
- Det har været ret betændt, og en genåbning af strategien er både en relativt vigtig ting, men også sensitivt på mange områder, siger Rasmus Leander.
Mulige ændringer
Når det kommer til konkrete ændringer, vurderer Rasmus Leander, at man tidligere kunne have set på at inddrage EU mere i strategien fremfor USA.
Det kunne være i forbindelse med ønsket om flere investeringer, siger han.
Men siden der allerede er kommet et tættere forhold til EU, ved at de lægger op til en fordobling af deres årlige tilskud, samt at de lægger penge i mineprojekter såsom Greenland Resources, så er meget af hensigten, ved at skrive EU ind i strategien, indfriet.
- Man kunne have forestillet sig, at der skulle signaleres til EU, at man gerne vil mere samarbejde. Men der har man allerede vundet lidt.
Partiernes ønsker
Selvom de fire koalitionspartier er de samme, som skal genforhandle strategien, betyder det ikke nødvendigvis, at partierne hver især har en klar linje, når det omhandler udenrigspolitik, vurderer Rasmus Leander.
- Det virker ikke rigtigt til, at der er en rodfæstet konsensus inde i partierne om, hvad det er, hvad man vil på udenrigspolitikken, siger han.
Derfor mener centerleden fra Nasiffik, at det nu er op til partierne at blive skarpere på deres ønsker til ændringer, inden de reelle forhandlinger går i gang.
- For man skal jo ikke bare ændre strategien for at ændre den.
