Reportage: Soldater træner til en krig, ingen håber kommer

Det ligner en krigsfilm, men er en militærøvelse. For første gang i nyere tid trænes internationale tropper i at forsvare Grønland, og det varsler et nybrud i forsvarspolitikken.
Danske, franske og tyske tropper på øvelse ved Indlandsisen. Tilbage i Kangerlussuaq er de svenske og norske hjemmeværnstropper på øvelse. Foto © : Markus Valentin / KNR
Skrevet af Markus Valentin
22. september 2025 07:30

En dansk soldat ligger død i fjeldet ved siden af et maskingevær.

Han er omringet af lyden fra geværsalver med løsskud samt råb fra danske, tyske og franske tropper.

Vi befinder os ved Indlandsisen tæt på Kangerlussuaq. Der er ikke tale om rigtig krig, men en øvelse under navnet Arctic Light.

Målet for soldaterne: Search and destroy.

Her træner soldaterne sig i at forsvare Grønland, hvis krigen, ingen ønsker, nogensinde skulle bryde ud.

Danske, franske og tyske tropper åbner ild og "leger krig" tæt på Indlandsisen. Øvelsen skal være så realistisk som muligt, så det ikke er meget anderledes, end hvis en rigtig fjende stod foran dem. Her er en soldat "død", som han skulle til at lade sit maskingevær. Foto © : Markus Valentin / KNR

Mens franskmænd og tyskere løber rundt i fjeldet, har svenske og norske hjemmeværnstropper forskanset sig i selve Kangerlussuaq.

KNR har fulgt soldaternes træning onsdag i sidste uge. Øvelsen, Arctic Light, sluttede fredag.

Men når vi taler med militærcheferne, er det ikke for sjov, at de leger røvere og soldater på grønlandsk jord.

Truslen mod Grønland

KNR har tidligere talt med en række forsvarseksperter, som alle nævner, at det ikke er en egentlig trussel mod Grønland nu og her.

Siden 2014 har Rusland genåbnet arktiske militærbaser fra den Kolde Krig samt etableret nye. I december fastslog en rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste, at Arktis ikke har oplevet så aggressiv fremfærd fra flere nationer siden Den Kolde Krig.

KNR kan erfare, at man fra Arktisk Kommando og Forsvarets side går ud fra, at der sejler russiske ubåde ned langs Østkysten.

Men Ulrik Pram Gad, der forsker i Rigsfællesskabet, global sikkerhed og verdenssyn, fortæller, at den eneste militære interesse for russerne i Grønland er Pittufik Space Base - ikke resten af landet. 

Lignende fortæller Jon Rahbek-Clemmensen fra Center for Arktiske Sikkerhedsstudier hos Forsvarsakademiet, at man som grønlænder ikke har grund til at være bange. Det skyldes, at den russiske oprustning i Arktis foregår ved Norge og Alaska.

Og så er der USA's trusler.

Rasmus Sinding Søndergaard forsker til dagligt i amerikansk udenrigshistorie for Dansk Institut for Internationale Studier.

Han beskriver, hvordan der er tre grupper, der påvirker den amerikanske grønlandspolitik: Pengemænd med interesse i råstoffer; forsvarsfolk med interesse i truslen fra Rusland; den politiske MAGA-bevægelse, som vil udvide amerikansk territorie gennem den hellige doktrin kaldet "manifest destiny".

Både Danmark og Grønland har forsøgt at få et møde med USA om råstoffer og forsvar, men det har ikke fundet sted.


Lavspænding gennem oprustning

Sommerens oprustning er et nybrud i grønlandsk politik. 

Naleraq har kaldt det et løftebrud, fordi partiet mener, det går imod den udenrigspolitiske strategi om fred og lavspænding i Arktis, som Inatsisartut har vedtaget.

Mandag i sidste uge holdt Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, pressemøde på fregatten Niels Juel. Her formulerede hun naalakkersuisuts politik i en enkelt sætning: 

- I dag kræver det oprustning for at bevare lavspænding.

Vivian Motzfeldt (S) var som led i Arctic Light med på fregatten Niels Juel sammen med de danske, norske og islandske forsvarsministre. Her svarede hun på kritikken om, at naalakkersuisut omgår de demokratiske processer med oprustningen. Hun understregede, at verdenssituationen kræver, at man justere den udenrigspolitiske strategi hurtigere end før. Foto © : Markus Valentin / KNR

Det er ikke kun befolkningen, som har skullet indstille sig på den øgede militære tilstedeværelse.

Over fjeldet ud for Kangerlussuaq angriber og destruerer en ørn forsvarets drone. 

Usynlige svenske soldater

På jorden ligger 15 svenske hjemmeværnssoldater kamufleret.

- Det er nogle helt andre udfordringer, der er gældende i Grønland sammenlignet med krigssituationer andre steder i verden, fortæller gruppelederen.

Yderst til højre ses, hvad ligner en busk. Det er camouflage, som skjuler deres telte ikke bare for mennesker, men også for dronernes kamerare, der kan se kropsvarme. Foto © : Markus Valentin / KNR

I Ukraine ligger soldaterne i skyttegrave som i første verdenskrig. 

Artilleriet og nærkampene er udskiftet med droner, som flyver over positionerne - en billigere og mere præcis krigsførelse.

Men i Grønland er der ikke træer, og grundfjeldet umuliggøre skyttegrave. Soldaterne er blottet for dronerne - men det er fjenden også.

Hvis krigen nogensinde skulle komme til Grønland, bliver krigsførelsen helt anderledes end den nuværende østfront mellem Rusland og Ukraine.

Solstorme gør det vanskeligere at bruge teknologi, og derfor skal soldaterne trænes i at overleve på egen hånd i landets barske natur.

Som en dansk hjemmeværnssoldat beskriver det, er forsvaret af Kangerlussuaq ikke meget anderledes, end da han og kollegaerne var udstationeret i Irak og Afghanistan. Der er bjerge på hver side af dalen og åbent landskab. Til vinter forventer de at komme tilbage og gentage øvelsen. For når sneen har lagt sig, venter helt andre udfordringer.

 

De svenske tropper sidder  rundt om et kort, de har lavet af kviste, sten og fjer og lægger planen for dagen.

Papir-kort er forbudt, og da fjenden ikke må kende til deres planer, ødelægger de deres interimistiske kort, inden de går ud på opgave.

I nat vender de hjem til Kangerlussuaq, hvor de skal oplære de danske soldater i, hvordan man begår sig i fjeldet.

Jætterne kommer

Tilbage i Kangerlussuaq har danske, norske og svenske hjemmeværnstropper indtaget bygningen Umimmak og gjort den til deres hovedkvarter.

De går under navnet Jotum Vakt - en reference til den fælles nordiske mytologi. Sproget foregår på soldaternes modersmål, og herfra holder de udkig efter jætterne - fjenden.

Militærafspærring af broen ud af Kangerlussuaq. Da Jotum Vakt som led i øvelsen "opdagede fjenden i fjeldet", rykkede de ud i den rød-hvide Toyota. Foto © : Markus Valentin / KNR

En svensker råber. "Jætterne" er set ude i fjeldet.

Pludselig står en chef for hvert land foran et kort over området, inden de løber ud mod den rød-hvide Toyota og drøner igennem militærafspærringen ved broen.

Hjemmeværn på grønlandsk

Chefen for Arktisk Kommando, Søren Andersen, fortalte KNR tidligere denne måned, at han håber, lignende øvelser vil være at finde i vinterhalvåret - dog i mindre skala.

- Jeg kunne godt tænke mig over vinterperioden, at vi havde nogle kapaciteter at træne med, så vi kan se, hvad det vil sige at operere heroppe, når det er mørkt, koldt og hårdt. 

Hvis byen skal kunne forsvares i måneder eller år ad gangen, kræver det en enhed af tropper, hvor en tredjedel er aktive, mens to tredjedele står klar til at rotere.

Selvom det føltes som en sommerdag i Kangerlussuaq, falder sneen tung om få måneder. Derfor forventes det ligeledes, at der kommer et hold op, som skal træne, hvordan det er at forsvare byen, når det arktiske klima viser sig fra værste side. Foto © : Markus Valentin / KNR

Stemningen blandt Jotum Vakt-tropperne i Kangerlussuaq var, at træningen varsler et nybrud i forsvarspolitikken.

Fremover kan det meget vel blive en integreret del for hjemmeværnstræning at lave vintertræning, så man er klar til at forsvare Grønland i alle situationer.