Rettelse: KNR har tidligere skrevet, at kommissoriet for den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark var udskudt, men arbejdet er genoptaget. KNR beklager fejlen.

Danmark vil ikke give erstatning til de juridisk faderløse. 

De kræver 3.250.000 kroner for brud på menneskerettigheder.

- Svaret fra staten er, at den gerne vil frifindes, og at den ikke har gjort noget galt. Derfor er der ikke grund til at betale erstatning, sagde deres advokat Mads Pramming til KNR 30. marts.

Hvorfor erstatningskravet er blevet afvist, vil Socialministeriet ikke svare på.

KNR har siden februar forsøgt at få et interview med den danske socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om sagen, men hun vil ikke stille op til interview.

I stedet skriver Socialministeriet til KNR:

- Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Kammeradvokaten har vurderet, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning til de 26 grønlandske juridisk faderløse, der har anlagt sag mod ministeriet.

- Denne sag adskiller sig derved fra de sager, hvor ministeriet har udbetalt kompensation til tidligere anbragte på drenge- og lærlingehjemmet Godhavn.

Ministeriet henviser til en sag fra 2021, hvor 17 tidligere beboere på børnehjemmet Godhavn i Nordsjælland fik tilkendt 300.000 kr. hver i godtgørelse for misrøgt på børnehjemmet.

Støtter op om sagen

Ifølge formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), støtter Naalakkersuisut de juridisk faderløses erstatningskrav.

KNR har forsøgt at få et interview med Múte B. Egede om afvisningen af erstatningskravet. Som svar på henvendelsen skriver han:

- Vi støtter op om denne konkrete sag og mener, at man fremfor barrierer skal finde på en mindelig løsning.

KNR vil gerne have spurgt Múte B. Egede om, hvorvidt sagen har betydning for Naalakkersuisuts generelle samarbejde med den danske regering. Vi ville også gerne have spurgt, om Naalakkersuisut vil presse på for at få den danske stat til at imødekomme erstatningskravet.

I stedet skriver Múte B. Egede fortsat:

- De uacceptable forhold under kolonitiden og frem til Hjemmestyrets indførsel er vigtigt at belyse, og det kan dermed danne grundlag for at komme videre. Derfor har jeg sidste år sammen med den danske statsminister aftalt, at en udredningsproces skal starte.

Naalakkersuisut og den danske regering blev i juni sidste år enige om en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark, der skal dække perioden fra Anden Verdenskrig og frem til i dag.

Kommissoriet til udredningen skulle have været klar i oktober sidste år, men blev udskudt på grund af ny regeringsdannelse i Danmark.

Uægte barn

De juridisk faderløse er børn af grønlandske mænd og tilrejsende danskere, amerikanere og andre, der gennem 1950’erne og 1960’erne fik børn med grønlandske kvinder.

Indtil 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af landet var der ikke faderskabsforpligtigelse for børn født uden for ægteskab.

Dermed havde børn født uden for ægteskab ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.

Derfor mener de juridisk faderløse, at deres ret til familieliv er blevet krænket.

Grønland var indtil hjemmestyrets indførsel i 1979 et dansk amt, og det var dermed dansk lovgivning. I Danmark har der siden 1930’erne været faderskabsforpligtigelse over for børn født uden ægteskab.

Klaus Frederiksen er en af de juridisk faderløse og er kontaktperson de 26, der har har krævet erstatning af Danmark. 

- Det har været ubehageligt at vokse op uden min danske far, der ikke ville vedkende sig min eksistens. Især som plejebarn er jeg under hele min opvækst blevet mindet om, at jeg er ”uægte barn”, fortalte Klaus Frederiksen til KNR i april sidste år.