Naalakkersuisut styrker indsatsen mod seksuel udnyttelse af børn

Naalakkersuisut igangsætter en vurdering, om den seksuelle lavalder er tilstrækkelig, i forhold til om den er beskyttelsesdygtig nok mod seksuel udnyttelse.
Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja Nathanielsen, vil have flere indsatser for beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse. Foto © : Johansinnguaq Olsen/ KNR
Skrevet af Ivalu Nivi Johansen
27. november 2025 11:23

Efter FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, sætter naalakkeruisut en vurdering i gang, om den seksuelle lavalder er tilstrækkelig nok for at beskytte mindreårige mod seksuel udnyttelse.

Det skriver Naaja Nathanielsen, naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, i en pressemeddelelse.

Naalakkersuisut tager klar og ubetinget afstand til den vold mange kvinder og piger fortsat oplever i samfundet. Naalakkersuisoq har lagt mærke til en række sager, hvor ældre personer er kærester med ganske unge, som stadig går i folkeskolen.

- Jeg tror, de fleste af os mener, at en aldersforskel på fem år er for stor, når der er tale om unge, der fortsat går i folkeskole, udtaler Naaja Nathanielsen i pressemeddelelsen.

Hun skriver videre, at hun ikke tror, at der kan være en balance i en seksuel forhold mellem en pige på 16 år og en mand på 21 eller 30 år ligegyldigt om pigen er moden og manden er umoden.

- Jeg tror, at tiden er inde til et ekstra lag beskyttelse, for eksempel en grænse for, hvor stor en aldersforskel, der må være mellem partnere, indtil den unge er 17 år.

Vold er uacceptabelt

Vold i alle former er uacceptabelt, uanset om det er fysisk, psykisk eller digitalt, skriver Naaja Nathanielsen.

Skærpet lovgivning gjorde, at grooming og sextortion blev kriminaliseret i juli sidste år, som KNR også har skrevet om.

Naalakkersuisut forklarer grooming og sextortion:

  •  Grooming er en situation, hvor en person opbygger et tillidsforhold til et barn eller en ung med det formål at begå seksuelle overgreb, mod den pågældende eller at lokke barnet eller den unge til at sende nøgenbilleder eller billeder af seksuel karakter.
  • Sextortion vil sige seksuelle handlinger, som gerningspersonen får den forurettede til at udføre på sig selv, for eksempel på baggrund af en trussel om deling af nøgenbilleder eller andet seksuelt materiale. 

Kilde: https://naalakkersuisut.gl/Nyheder/2024/04/1604_seksuelle_overgreb?sc_lang=da 

- Målet er ikke at begrænse unge i at udforske deres seksualitet men at sikre, at de sårbare unge ikke udnyttes af voksne mennesker, der burde vide bedre, siger Naaja Nathanielsen i pressemeddelelsen.

- Uanset om man er enig med mit synspunkt eller ej, håber jeg, at emnet vil blive debatteret, da en stor del af dette handler om ansvarsfølelse, moral og omsorg – og ikke kun om lovgivning. 

Tallene er stille faldende

For at dannet et billede af hvilken udvikling der har været efter de nye lovgivninger, dykker KNR ned i årsrapporten for 2024 fra Grønlands Politi.

I 2020 har der ifølge rapporten været 748 seksualforbrydelser anmeldt til det grønlandske politi. 

De seneste tal viser, at der i 2024 er blevet anmeldt 609 sager om seksuelle krænkelser på landsplan. 

Det er et fald på 18,6 procent af de anmeldte sager om seksuelle krænkelser i løbet af fem år.

I årsrapporten har det grønlandske politi også sammensat fem forskellige typer af seksuelle krænkelser. 

Foto © : Grønlands Politi

Blufærdighedskrænkelse er en type kriminalitet, som dækker over en bred ramme af uanstændige seksuelle handlinger rettet mod børn under 15 år. For tallet i 2024 er dét den største forbrydelse, der er begået indenfor seksuel kriminalitet. Det udgør nemlig 44 procent af de seksuelle forbrydelser, der er begået sidste år. 

Dernæst ligger voldtægt, som næsten blev begået i tilsvarende omfang, denne type kriminalitet udgør 39 procent af seksualkriminalitet for 2024.

Samlet set viser udviklingen, at antallet af anmeldte seksualforbrydelser er faldende.

Selv om tallene peger på et fald i anmeldte seksualforbrydelser, rejser udviklingen fortsat spørgsmål om, hvorvidt lovgivningen giver unge tilstrækkelig beskyttelse, og hvorvidt skyggetallene har udviklet sig parallelt med de nye lovmæssige tiltag.