Små bosteder kæmper med store udfordringer
Små bosteder står over for store udfordringer, ifølge Torben M. Andersen, formand for Økonomisk Råd i Grønland.
Begrænsede erhvervsmuligheder, faldende folketal, stigende gennemsnitsalder og en skæv kønsfordeling med mange mænd er tendenser, der er kommet for at blive i de mindste bosteder.
Og det gør dem simpelthen ikke bæredygtige på sigt, mener økonomiprofessoren fra Aarhus Universitet.
De er økonomisk og socialt sårbare, ifølge ham, medmindre de har et stærkt erhvervsgrundlag inden for fiskeri eller turisme – eller ligger tæt på større byer.
- Den barske realitet er, at bosætningsmønstret ikke er bæredygtigt, konstaterede Torben M. Andersen i et oplæg om emnet på Future Greenland-konferencen.
Hvilket bekymrer ham, for 'det er jo simpelthen et spørgsmål om bæredygtigheden og de levevilkår, folk har', siger han til KNR.
Urbanisering
Ligesom andre steder i verden har Grønland de seneste mange årtier gennemgået en urbanisering.
Flere indbyggere, særligt unge, flytter til store byer som Nuuk i søgen efter bedre jobmuligheder, fritids- og kulturtilbud samt stordriftsfordele i byerne – og processen er selvforstærkende.
- Folk vil være, hvor tingene sker, siger Torben M. Andersen.
De store afstande mellem byer og bygder og vanskelige transportforhold forværrer udviklingen, da de gør det urealistisk at tilbyde samme levevilkår og ydelser i hele landet.
Betingelserne har ført til det, Torben M. Andersen kalder 'smådriftsulemper' og rekrutteringsudfordringer.
Det præger alt fra erhverv til sundhed i små byer og bygder i landet, eftersom det bliver sværere at opretholde en fungerende økonomi og et velfærdssamfund.
Politisk spørgsmål
I sit oplæg på konferencen henviste Torben M. Andersen til politikerne som dem, der skal finde en løsning.
Økonomen fortalte, at det spredte bosætningsmønster fortsat har kulturel og politisk betydning, men ifølge ham er der behov for, at politikerne tager fat om situationen og får gang i en diskussion om, hvordan man bedst sikrer acceptable levevilkår og udviklingsmuligheder på tværs af forskellige typer bosættelser.
Torben M. Andersen peger på flere indfaldsvinkler, men måske vigtigst af alt er spørgsmålet om, hvordan man fremmer mere økonomisk udvikling i mindre bosteder, så der kan skabes mere erhvervsaktivitet og på sigt støbes et bæredygtigt økonomisk grundlag.
Man kan ikke komme udenom, at offentlig støtte er nødvendig, siger Torben M. Andersen, men den kan indrettes på forskellige måder.
Han skelner mellem en passiv politik med generelle tilskud og prisstøtte og en mere aktiv politik, hvor støtte målrettes aktiviteter og erhverv, der kan skabe lokal bæredygtighed.
Men det skal også ske med det, han kalder lokalansvar og initiativtagen, så løsninger tager udgangspunkt i de enkelte områders særlige forhold frem for at kopiere modeller fra de største byer.
Boliger, boliger, boliger
Efter Torben M. Andersens oplæg om Grønlands bosætningsstruktur indtog borgmestrene fra landets kommuner scenen til en paneldebat på Future Greenland.
Borgmestrene var enige i, at der er store problemer med at få bygderne til at løbe økonomisk rundt. Men alle var enige om, at bygderne generelt skal bevares, og pegede på et centralt problem: boligudfordringer.
Efter debatten fik KNR fat i Lars Erik Gabrielsen (S), borgmester i Avannaata Kommunia, til en uddybende samtale.
Her fortalte han, at han hørte en masse snak om, at der skal skabes bedre rammer for investeringer på Future Greenland, og at den politiske og erhvervsmæssige vilje til at investere er til stede.
Men han mener, at tiden er inde til at handle og ikke længere bare snakke.
- Der er ikke nogen begrænsninger. Send en ansøgning til Selvstyret og få en godkendelse eller en afvisning. Muligheden er der, siger han.
Lars Erik Gabrielsen (S) genkender Torben M. Andersens bekymringer, men han køber dem alligevel ikke helt, fordi økonomen glemmer boligmanglen, siger han.
- De flygter også af en årsag, siger han om unge grønlændere i mindre byer og bygder.
- De unge mennesker bor hos familien. Hvad ender det med i sidste ende? De flytter ud. De mangler boliger.
Borgmesteren siger, at han møder mange unge, som gerne vil arbejde i små byer og bygder.
De drømmer om at blive fiskere og arbejde i børnehaver eller med ældre, siger han.
Men der er bare ikke boliger til dem.
- Arbejdskraften er der. De sover bare hos far og mor, siger Lars Erik Gabrielsen (S).
Torben M. Andersen anerkender, at boligudfordringerne er reelle og siger, at boligmangel hører under de 'sårbarheder,' han mener, præger mindre bosteder.
Afviger eller model til efterfølgelse?
Den nordgrønlandske bygd Oqaatsut er ifølge Lars Erik Gabrielsen et eksempel på, at mindre bosætninger ikke nødvendigvis er lig med en dårlig økonomisk investering.
I 2018 var der 19 borgere tilbage i bygden. Så kom der en fiskefabrik, og nu er der over 50 borgere.
Der er, ligesom så mange andre steder, også mangel på boliger.
Men de producerer hellefisk – 700 ton om året – og tiltrækker en masse udenlandsk arbejdskraft.
Han fremhæver bygden som et tegn på, at det godt kan lade sig gøre, og at folk gerne vil bo i mindre bosteder. De skal bare inddrages i den økonomiske vækst og have et sted at bo.
Bygden er for ham en model, man kan rette sig efter i forsøget på at sikre, at hver enkelt bosætning selv formår at skabe økonomisk fremdrift.
Torben M. Andersen kender ikke til bygden i detaljer, fortæller han til KNR.
- Men det er jo et eksempel på, at det kan lade sig gøre, siger han.
- Der kan sagtens være velfungerende mindre bosteder.
Dog hører det med, at der er stor forskel på bygderne, når det gælder erhvervsmuligheder.
- De er ikke alle i samme situation, siger han.
- Alle bygder kan ikke have en fiskefabrik, og derfor er der en reel udfordring.
