Finanslov vedtaget: Overskud på papiret – men ingen svar på, hvor likviditeten skal findes

Fredag eftermiddag har Inatsisartut vedtaget næste års finanslov på den sidste dag af efterårsamlingen.

Erik Jensen (S) benyttede muligheden for at understrege, at det er ti år siden, politikerne sidst har formået at indgå en finanslov til tiden.

De fire koalitionspartier benyttede lejligheden til at tale om det gode samarbejde.

Finansloven viser et overskud på 60 millioner kroner for 2026 ifølge Múte B. Egede (IA), naalakkersuisoq for finanser- og skatter.

Men alt var ikke fryd og gammen i salen - Da Pele Broberg (N) tog ordet, tordnede han mod, hvad han så som uansvarlig økonomisk styring.

For selvom sidste års finanslov også havde et overskud, så vidste det sig kort tid inde i året, at der faktisk var et underskud på 257 millioner kroner.

- I dag står I her og ser stolte ud, men I gør det samme igen. Naalakkersuisut siger, det er en ansvarlig finanslov, men det er ikke tilfældet.

Da finansloven endnu ikke er offentliggjort, har KNR ikke haft mulighed for at se tallene efter endnu.

Er landskassen reddet?

Den nye finanslov står i skyggen af et år, hvor Økonomisk Råd har fortalt, at de svære økonomiske tider, som har været advaret om i et årti, nu er ankommet.

Landskassen bløder og står til at have en beholdning på 350 millioner kroner, når året er omme. Det viser naalakkersuisuts egne tal.

Derfor skulle politikerne finde omkring 450 millioner kroner, hvis landskassens likviditet - opsparing - skulle tilbage på et sundt niveau.

Múte B. Egede og Erik Jensen (S) fortalte i salen, at der er fundet penge til likviditet - dog sagde ingen af dem, hvor mange penge der er fundet.

Ifølge Naleraq er beløbet i hvert fald ikke tilstrækkeligt.

- Man har ikke fundet de likvide midler. Alligevel hepper man nu på hinanden og siger, hvor godt man har gjort det. Men vi er på slingrekurs igen. Der tales om bæredygtighed, ansvarlighed og fine ord. Det er vi uenige i, sagde Pele Broberg.

Ændringer i sidste øjeblik

Der blev stemt en række ændringer igennem til finansloven.

Og her var der særligt to, som vakte opmærksomhed:

Først blev der afsat flere penge til erstatning til kvinderne, som har været udsat for spiralsagen. Det skyldes, at flere har henvendt sig end forventet.

Dernæst fjernede naalakkersuisut grønthøsterbesparelsen over for kommunerne, så deres driftsbudget stadig følger udviklingen i priser og løn.

Alle koalitionspartierne stemme for finansloven, mens Naleraq stemte imod.