Nyvalgte folketingsmedlemmer har flere krav på ønskelisten
Spændingen er fortsat til at føle på i Danmark, hvor forhandlingerne om at danne en ny regering fortsat er i fuld gang.
I sidste uge var de to nyvalgte grønlandske mandater, Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N), inviteret til forhandlinger med Mette Frederiksen, der er udpeget til at lede forhandlingerne.
Selvom de fire nordatlantiske mandater ikke er afgørende for et flertal i forhold til at gøre Mette Frederiksen til statsminister, har de to nyvalgte folketingsmedlemmer stadig en række krav på ønskelisten til en ny dansk regering.
Naaja H. Nathanielsen gik til valg på en ændring af grundloven og selvstyreloven, der skal skabe reel ligestilling mellem Grønland og Danmark. De krav gentog hun over for Mette Frederiksen.
Men Inuit Ataqatigiit har også en række mere konkrete krav på listen. De kræver blandt andet, at grønlandske patienter får adgang til de danske kræftpakker. Et ønske, der tidligere har været oppe at vende.
- Det mener vi klart vil være en forbedring af eksisterende vilkår for mange mennesker, siger Naaja H. Nathanielsen.
Grønland overtog sundhedsområdet for mere end 30 år siden. Hvorfor skal Danmark fortsat støtte sundhedsområdet herhjemme?
- Det er også et dilemma helt klart. Vi må bare se i øjnene, at vi overtog dels et nedslidt sundhedsvæsen, og vi er i en situation, hvor det lige nu skaber enorm ulighed befolkningen inden for riget.
- Hele formålet med at ligestille os i en grundlovsændring i 1953 var, som det blev udtalt af den daværende statsminister, at skabe lighed - men der er jo ikke lighed, som det er lige nu. Der er en meget stor forskel på det velfærdsniveau, der er inden for riget.
- Jeg siger ikke, at så skal Danmark derfor betale for alting. Vi skal selvfølgelig finde vores egen vej ind i det og finde nogle balancer, men sundhedsområdet er så grundlæggende for befolkninger. Det har man fra dansk side også indtil videre anerkendt, siger Naaja H. Nathanielsen.
Flere investeringer
Et andet ønske på listen er en større investeringsaftale mellem Grønland og Danmark, der går udover den historiske rammeaftale på 1,6 milliarder kroner, der blev aftalt mellem de to lande i september sidste år.
- Danmark har stadig ansvaret for vores sikkerhed og beredskab. Men det er noget meget nedslidt materiel rundt omkring, og i dag har vi svært ved selv at løbe det efterslæb op, som er skabt over årene, siger Naaja H. Nathanielsen.
Derudover er det ifølge Naaja H. Nathanielsen vigtigt at sikre, at grønlandske virksomheder får andel i investeringerne.
- Vi har set mange støttekroner gå til vores land, som primært er gået til konsulenter og firmaer andre steder fra, og det mener vi, at vi kan opbygge bedre samme, så vores egne også får del, siger hun.
Krav om godtgørelse
Samtidig havde Naaja H. Nathanielsen også et krav med til Mette Frederiksen, som hun efterhånden har hørt et par gange gennem årene – nemlig kravet om, at grupper som kvinderne fra spiralskandalen, juridisk faderløse og bortadopterede får godtgørelse fra den danske stat.
I september sidste år luftede Mette Frederiksen, at den danske regering ønskede at lave en forsoningsfond, hvor det var muligt at søge om godtgørelse.
I december kom det så frem, at kvinderne fra spiralskandalen får en godtgørelse fra den danske stat. Det fremgår også af et lovudkast, der netop har været i høring. Her var det dog kun kvinderne fra spiralskandalen, der var nævnt – dermed står spørgsmålet om godtgørelse til de andre grupper fortsat hen i det uvisse.
Derfor er udspillet også for snævert, mener Naaja H. Nathanielsen.
- Det er virkelig træls, at vi skal blive ved med at bede om det, og at det ikke bare er noget, der sker af egen drift fra dansk side, siger hun.
Samme ordlyd kommer fra Qarsoq Høegh-Dam.
- Vi ser meget alvorligt på det, og det er noget, vi skal have færdiggjort i denne her valgperiode, siger han.
En grønlandsk front
Qarsoq Høegh-Dam er i fuld gang med at rykke ind på Christiansborg, hvor Erfalasorput fylder hele den ene væg i det nye kontor, da KNR møder ham.
Han melder også om et godt møde med Mette Frederiksen i sidste uge, der varede en hel del længere end planlagt.
- Vi har prøvet at samle en grønlandsk front, så vi kan komme med en samlet grønlandsk stemme. Der er mere, der samler os end skiller os. Og der var gode samtaler på forhånd både med IA, de andre partier og Jens-Frederik Nielsen, siger Qarsoq Høegh-Dam.
Kan du sige noget mere konkret om, hvad I har af ønsker til et regeringsgrundlag?
- Der er fælles ting, som vi er enige om. Men forhandlingerne pågår stadig, og vi skal afholde nogle møder igen med den kongelige undersøger (Mette Frederiksen, red.), siger han.
Der er endnu ikke sat dato på et nyt møde med de nordatlantiske mandater.
