Spiralskandalen: Godtgørelse til kvinder sat på pause under valg

Det lovforslag, der skulle gøre det muligt at give godtgørelse til kvinderne i spiralskandalen, er endnu ikke fremsat for Folketinget. Ifølge Naja Lyberth har kvinderne 'is i maven'.
Naja Lyberth er talsperson for kvinderne fra spiralskandalen. Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
04. marts 2026 07:28

Reaktionerne væltede ind, da den danske regering meddelte, at kvinderne fra spiralskandalen kan se frem til en godtgørelse.

Beslutningen kom efter, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget i december sidste år blev enige om en kompensationsordning. Den giver grønlandske kvinder, der mellem 1960 og 1991 fik opsat ufrivilligt spiral, Depo-Provera eller P-stav, mulighed for at få 300.000 kroner i godtgørelse.

Nyheden var især glædelig for de berørte kvinder.

- Jeg er utrolig glad. Jeg havde ellers ikke forventet, at der ville ske noget så hurtigt som i dag. Og da jeg talte med vores advokat, var vi helt enige om, at vi ikke kunne have fået en bedre afgørelse, sagde Naja Lyberth, der er talsperson for kvinderne, efterfølgende til KNR.

Lovforslaget blev sendt i høring frem til 6. marts, og planen var, at det skulle træde i kraft den 1. juni. Men arbejdet er nu sat på pause, efter at statsminister Mette Frederiksen i sidste uge udskrev folketingsvalg. Traditionen tro bortfalder beslutningsforslag under en valgperiode.

- Selvfølgelig bliver vi jo lidt ængstelige eller bekymrede, hvad det kommer til at betyde for os. Men vi går ud fra, at vi stadig har en stærk sag, eftersom vi har fået en undskyldning. Så vi har is i maven, siger Naja Lyberth.

Alternativ er retssag

Samtidig understreger Naja Lyberth, at de er klar til at gå rettens vej, hvis en ny regering efter valget ikke følger op på godtgørelsen.

- Regeringen har jo tilstået forbrydelsen ved at give os en undskyldning. Det er en tilståelse på, at der er begået lovbrud mod os, og sådan en tilståelse bør medføre godtgørelse. Så vi har stadig en god sag, slår hun fast.

Hvad er spiralsagen?

  • I 1960’erne og 70’erne fik over 4000 piger og kvinder i Grønland oplagt spiral. Det viser en uvildig udredning af antikonceptionspraksis – et andet ord for prævention – i Grønland, der dækker perioden 1960 til 1991. Pigerne var helt ned til 12 år.
  • Udredningen bygger på beretninger fra 354 kvinder og dækker over 488 hændelser. I langt størstedelen af hændelserne havde kvinderne ikke givet samtykke til at få spiral.
  • Grønland var dengang et dansk amt.
  • Ifølge udredningen bundede spiralinitiativet blandt andet i danske myndigheders bekymring for den stigende befolkningsvækst og et ønske om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
  • Historien tog fart, da DR-podcasten “Spiralkampagnen” tilbage i 2022 afdækkede, hvordan flere grønlandske kvinder fik spiral uden samtykke.
  • I 2024 stævnede 143 kvinder fra spiralsagen den danske stat. De kræver samlet knap 43 millioner kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder.
  • I august 2025 – kort tid før, at udredningen udkom – undskyldte den danske statsminister, Mette Frederiksen, på vegne af Danmark til kvinderne i sagen.
  • Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, undskyldte i samme ombæring til kvinder, der har fået prævention uden samtykke efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet. Landslægeembedet kender til 15 episoder.
  • Undskyldningen blev markeret i Nuuk den 24. september.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hvorvidt kvinderne kan vide sig sikre på, at der fortsat kommer en godtgørelse.

- Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på grund af valgudskrivelsen ingen kommentarer. Det kan dog kan oplyses, at forslag til lov om en godtgørelsesordning for grønlandske kvinder omfattet af antikonceptionspraksis i Kalaallit Nunaat (spiralsagen) er i høring til den 6. marts 2026, og at lovforslaget således ikke er fremsat for Folketinget, skriver ministeriet i et skriftligt svar.

'Undskyld'

I over to år har kvinderne fra spiralsagen krævet godtgørelse fra den danske stat. I marts 2024 stævnede 143 af kvinderne staten for brud på menneskerettigheder. Det antal er i dag på over 300, fortæller Naja Lyberth.

Kvinderne kræver 300.000 kroner i godtgørelse – samme beløb som den danske regering altså har imødekommet. De er repræsenteret af advokat Mads Pramming fra Pramming Advokater.

På trods af at den danske regering har imødekommet deres krav, har de endnu ikke lagt sagen ned. Det skyldes, fortæller Naja Lyberth, at de vil være sikre på, at godtgørelsen udbetales.

I september sidste år undskyldte Mette Frederiksen på vegne af Danmark til kvinderne. Det skete ved et arrangement i Katuaq i Nuuk.

- Kære kvinder, kære familier, og kære Grønland. I dag er der kun en rigtig ting at sige.

- Undskyld. Undskyld for den uret, der blev begået mod jer, fordi I var grønlændere. Undskyld for det, der blev taget fra jer. Og for den smerte, det forvoldte. På vegne af Danmark. Undskyld, sagde Mette Frederiksen.