Avaaraq Olsen: Nyt budget skal skabe udvikling i Ittoqqortoormiit
3. december stod politikere fra alle partierne i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse side om side.
I deres hænder var et eksemplar af budgetforliget for næste år; og det varsler betydelige ændringer for særligt Østgrønland og Ittoqqortoormiit.
Fremover skal der være en større lokalledelse i byen i form af en bychef og en driftsleder.
Herudover er der lagt op til en undersøgelse, som skal se på, hvordan der blandt andet kan skabes mere udvikling for fangerne.
KNR har talt med borgmester Avaaraq Olsen (IA) om, hvad der er i udsigt for Ittoqqortoormiit.
Udvikling af fangererhverv
I budgetforliget skriver partierne, at der skal laves en undersøgelse, som skal se på de barrierer og løsninger, der er for, at fangererhvervet kan udvikle sig.
- Indsatsen skal understøtte koalitionsaftalens ambition om diversificering af værdiskabelsen og udvikling af lokale forædlingsmuligheder. Så Ittoqqortoormiit får bedre forudsætninger for at udnytte sit betydelige, men i dag underudnyttede, erhvervspotentiale, står der skrevet i aftalen.
Ifølge Avaaraq Olsen forventer kommunen at gå i gang med arbejdet hurtigst muligt i det nye år.
- Vi skal i gang snarest muligt. Det er meget begrænset med skibsankomster, så hvis vi skal erhverve nogle ting, eller hvis de skal sende noget ud fra Ittoqqortoormiit med sidste skib, så skal det allerede være planlagt sent i foråret.
Borgmesteren fortæller, at nogle af fangerne selv har ønsket, at fryselagret på den gamle fabrik får en opgradering.
- Vi håber, det giver mulighed for at tørre moskuskød, som fangerne kan sælge til Vestgrønland. Det er én af de muligheder, nogle af de lokale fangere selv har peget på.
- De har mange lokale fangstdyr, der er stor interesse for i Vestgrønland. Det vil vi gerne dykke ned i.
Ud over kød skal der gives kurser i blandt andet spinding af moskusgarn, samt rådgivning om salg og forædling af produkter.
Giftstoffer i kødet
Et studie publiceret i Lancet Planetary Health i 2023 viste, at indbyggerne i Ittoqqortoormiit har verdens højeste mængde af PFAS i deres blod; ud over hos mennesker, som arbejder med stoffet.
Det er særligt gennem isbjørne- og sælkød fra østkysten, at stofferne kommer ind i blodet.
De udgør ifølge studiet: "ikke kun en betydelige risici for uønskede påvirkninger af immunsystemet, men også for hjerte-kar-sygdomme, kræft og reproduktive følger."
Er det noget, som undersøgelsen kommer til at tage med i forhold til, hvis man gerne vil eksportere kød til udlandet og Vestgrønland?
- Undersøgelse vil vise, hvad vi skal være opmærksomme på, svarer Avaaraq Olsen.
- Men jeg kan sige, nu hvor vi taler isbjørne, så er det mest sådan noget som kranier og isbjørneskind for eksempel, som de lokale fanger taler om, at gerne vil eksportere ud af byen.
Bedre flyforbindelse
Gennem året har der været meget tale om de svigtende flyforbindelser i Østgrønland.
Særligt nu, hvor Icelandair ikke beflyver Kulusuk mellem efterår og forår.
Ansvaret ligger her hos naalakkersuisut og ikke hos kommunen. Men Avaaraq Olsen fortæller, at hun har øje for problematikken.
- Jeg er meget opmærksom på det. Jeg påtaler det hver eneste gang, jeg har mulighed for det, når jeg taler med naalakkersuisut.
- De lokale ønsker er netop, at vi får trekantsflyvningen tilbage; altså Kulusuk, Nerlerit Inaat og Nuuk-ruten.
I september indgik naalakkersuisut en rammeaftale på 1,6 milliarder kroner med den danske regering. Nogle af pengene skal gå til en ny landingsbane i Ittoqqortoormiit.
Men siden da har ingen politikere givet mere information til befolkningen om, hvad der er af planer for en nye landingsbane.
Ved du noget omkring lufthavn ved Ittoqqortoormiit, eller har du hørt noget omkring arbejdet omkring den?
- Nej, jeg har bare fået at vide, at vi bliver inddraget lige så snart, vi også selv har noget mere konkret, fortæller Avaaraq Olsen.
