Ny handicaplov møder både begejstring og kritik
Personer med handicap skal fuldt ud kunne nyde deres menneskerettigheder på lige fod med andre.
Det er blandt andet noget af det, der bliver lagt vægt på i det nye lovforslag fra naalakkersuisut, der blev andenbehandlet onsdag i Inatsisartut.
For eksempel bliver der i lovforslaget arbejdet på, at personer med handicap skal kunne få en bedre sagsbehandling, end de gør nu, en bedre overgang fra ungdoms - til voksenlivet og at nærtstående får muligheden for at passe en person med handicap, når det er den bedste løsning for den enkelte og familien.
Samtidig er der i lovforslaget også fokus på bedre rettigheder, når det gælder besøgsrejser.
I forbindelse med 2. behandlingen talte KNR i sidste uge med talsmanden fra Handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq, Qivioq Løvstrøm.
Hun er glad for, at der nu endelig sker noget på handicapområdet:
- Den (handicaploven, red) er utrolig vigtig på flere forskellige områder. Støtten og hjælpen til mennesker med handicap i hverdagen har nemlig været mangelfuld og har ikke altid fungeret, som den skulle. Nogle af disse mangler ser nu ud til at blive forsøgt løst, og det er rigtig positivt.
I det nye lovforslag bliver det også beskrevet mere direkte, hvilke ansvarsområder Pissassarfik har, og blandt andet skal de fremover også kunne rådgive om rettigheder og muligheder for mennesker med handicap.
Manglende retningslinjer på økonomiområdet
Men selvom Qivioq Løvstrøm har mange positive ting at sige om det nye lovforslag, er der også punkter i lovforslaget, som kan bekymre hende eller decideret mangle:
- Selvfølgelig synes jeg ikke, at lovforslaget dækker alle de forhold, der er relevante for mennesker med handicap. Blandt andet er uddannelsesområdet ikke blevet inddraget.
Derudover er der også, ifølge Qivioq Løvstrøm, mangler, når der tales om finansiering og økonomi i det nye lovforslag.
- Det bør fremgå tydeligere, hvem der har ansvaret for de forskellige udgifter, og hvem der har det økonomiske ansvar. Fra Tilioq har vi ønsket, at loven skulle være mere konkret og realistisk, mener hun, og fortsætter:
- Det er vigtigt, at borgerne ved, hvad de kan forvente, hvis de søger om støtte eller hjælp. Hvis det ikke er klart beskrevet (i lovforslaget, red), hvor pengene skal komme fra, kan jeg forestille mig, at flere kommuner ender med at svare: "Desværre har vi ikke råd til at hjælpe jer."
Og kommunerne ér enige i, at der skal være nogle tydeligere og klare retningslinjer i forhold til økonomien i det nye lovforslag.
I en pressemeddelelse skriver fire ud af fem borgmestre, at ambitionerne er gode, men at kommunerne skal have de nødvendige økonomiske og praktiske rammer, hvis lovens skal føre til reelle forbedringer for mennesker med handicap.
Det er borgmestrene fra Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia, Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik, der kommer med opfordringen.
Kan ikke tilbyde det, loven lover
Udover udfordringerne med økonomien, peger de fire borgmestre også på udfordringer med implementeringen af loven.
De fire borgmestre skriver i pressemeddelelsen, at som lovforslaget ser ud nu, kan det blive svært for kommunerne at løfte opgaven. Kommunerne mangler, at de rettigheder, der fastsættes i lovgivningen, også kan omsættes til konkrete tilbud for borgerne.
- Når der stilles nye krav til kommunerne, skal vi også have en reel mulighed for at løfte opgaven. Ellers risikerer vi at skabe forventninger hos borgere og familier, som kommunerne ikke får de nødvendige redskaber til at indfri, siger Avaaraq Olsen (IA) borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq.
Og det synspunkt deles også af de øvrige borgmestre. Fra Qeqqata Kommunias borgmester Malik Berthelsen (S) lyder det blandt andet:
- Vi står med forskellige lokale forhold i vores kommuner, men udfordringen er den samme. Nye rettigheder og krav skal følges af de nødvendige rammer. Ellers risikerer vi, at forskellen mellem det, loven lover, og det, kommunerne reelt kan tilbyde borgerne, bliver for stor.
Inatsisartut stemte i onsdags for lovforslaget, der skal tredjebehandles d. 17. november. Dog skal lovforslaget endnu engang tilbage til Familie- og Sundhedsudvalget, hvor det skal behandles mere grundigt inden tredjebehandlingen. Det blev vedtaget ved 2. behandlingen onsdag.
Lovforslaget træder efter planen i kraft d. 1. januar 2027.
