Ny dansk regering lover styrket samarbejde med Grønland
Den danske regering har netop præsenteret grundlaget for sit arbejde de næste fire år, og det bliver ikke uden fokus på forholdet til Grønland.
- De seneste år har vist, hvad det betyder når vi står sammen og står fast, sagde Mette Frederiksen på pressemødet i solen foran Marienborg Slot om den seneste tid i Rigsfællesskabet.
Regeringen består af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Radikale Venstre med Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, som statsminister. Det er hendes tredje periode som statsminister.
I det nye regeringsgrundlag er der en lang række ting, som Danmark vil gøre for at styrke samarbejdet i Rigsfællesskabet.
Det skal også ske på grønlandske præmisser.
- Regeringen anerkender, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, og at beslutninger om Grønlands fremtid træffes af det grønlandske folk og ingen andre, står der i regeringsgrundlaget.
Spørger man Naleraqs folketingsmedlem Qarsoq Høegh-Dam, er han meget tilfreds med den del af regeringsgrundlaget, der omhandler Grønland.
Det er lige før, at noget af teksten kunne stå med orange, joker han og henviser til partiets farve.
- Jeg er godt tilfreds med, hvad der står. Der kommer selvfølgelig masser af ting, vi skal arbejde med. Men grundlaget for det arbejde, vi skal udføre, det er i hvert fald et stærkt fundament, siger han.
Også Naaja Nathanielsen, folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit, er "overordnet tilfreds".
- Der er flere ting i regeringsgrundlaget, der peger fremad, og det kan vi være tilfredse med. Der er også masser af ting, vi ikke er nået i mål med. Der skal også være en grund til at stå op i morgen og fortsætte med at lave politisk arbejde, så jeg synes, at det, der ligger nu, er et velafbalanceret udgangspunkt, siger hun.
De bakker begge op om den nye regering.
De positive meldinger handler ikke kun om anerkendelsen af Grønlands ret til selvbestemmelse. Også de konkrete løfter om investeringer og udvikling fylder i politikernes vurdering af det nye regeringsgrundlag.
Investeringer i Grønland
Den danske regering vil styrke investeringer generelt i det grønlandske samfund, så man kan arbejde mod et selvbærende Grønland.
I regeringsgrundlaget nævnes investeringer i boliger, kritisk infrastruktur, forsyningssikkerhed og klimaforandringer. Blandt andet er der planlagt et nyt søkabel til Tasiilaq.
- Det er rigtig væsentligt for lokalbefolkningen og suverænitetshåndhævelsen, at der sker den udvikling. Det er nyt, at man også fokuserer på boligområdet og forsyningssikkerheden. Det er især væsentligt, når vi har så stort et efterslæb på netop boligområdet og vores forsyningssikkerhed, så det er utrolig positivt, siger Naaja H. Nathanielsen.
Samtidig vil den nye regering også hæve standarden på områder, der endnu ikke er hjemtaget og hører under dansk ansvar, så de bliver bragt op på et nutidigt niveau. Her bliver retsområdet specifikt nævnt som et fokusområde.
Det glæder Qarsoq Høegh-Dam.
- I løbet af den igangværende valgperiode, det vil sige inden for fire år, skal de danske ansvarsområder sættes op til standard, siger han.
Derudover er der også fokus på, at man sikrer oprindelige folks rettigheder i Kongeriget, og hvorvidt de standarter lever op til de internationale standarder fra FN.
Rettigheder og mørke kapitler
Nogle af de mørke kapitler mellem Grønland og Danmark kommer også til at blive taget op i løbet af de næste fire år.
Udover den igangværende historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark skal der være en særskilt afklaring af sagerne om juridisk faderløse og bortadopterede.
- Vi skal turde kigge tilbage på de mørke kapitler i Danmark og Grønlands fælles historie åbent og kritisk. Det er forudsætningen for, at vi sammen kan udvikle vores fællesskab, står der i regeringsgrundlaget.
Man vil derudover gennemgå alle eksisterende sager om anbringelse af grønlandske børn for at sikre lige rettigheder og hurtigst muligt sikre godtgørelse for kvinder, der har været berørt af spiralsagen mellem 1960 og 1991.
- Vi har insisteret på, at arbejdet skal rykke fremad, siger Naaja H. Nathanielsen.
Ifølge IA-politikeren betyder det blandt andet, at der allerede i år kommer en rapport med fokus på juridisk faderløse og bortadoptioner.
- På den baggrund vil regeringen tage stilling til en mulig undskyldning. Vi er nået videre med nogle svære emner, og derfor er det vigtigt at være vedholdende, fortsætter hun.
Undersøge udenrigspolitiske beføjelser
Udenrigspolitik med mere grønlandsk deltagelse skal også styrkes under den nye regering. Her vil den nye regering kigge på, om man kan øge naalakkersuisuts udenrigspolitiske beføjelser.
Fremover skal det også være nemmere for naalakkersuisut at få adgang til oplysninger og blive fuldt ud involveret i beslutningsprocesser, der har udenrigspolitisk betydning for Grønland.
Naaja H. Nathanielsen gik til folketingsvalg på at ændre den nuværende konstruktion, hvor Grønland og Færøerne hver har to mandater i Folketinget.
I stedet ønsker hun at styrke Grønlands selvstændige stemme, og det kræver ifølge hende ændringer i både grundloven og selvstyreloven.
Stod det til Naaja H. Nathanielsen, skulle der derfor nedsættes en grundlovskommission. Men sådan en kommission er ikke kommet med i regeringsgrundlaget.
- Jeg vidste, da jeg bragte det emne op, at jeg stod for foden af en meget stejl bakke, siger hun og fortsætter:
- Det er noget, en dansk regering skal masseres mere for at få med i et regeringsgrundlag.
Til gengæld glæder hun sig over, at der nu er et løfte om en dialog om øgede udenrigspolitiske beføjelser.
- For os er det et skridt i den rigtige retning. Det er at udfordre grundlovens bestemmelser på det udenrigspolitiske område. Så må vi tage de skridt, der kommer, og kæmpe for dem. Det er sådan, vi til alle tider er lykkedes med ting. Så jeg er ikke stresset over, at det ikke lykkedes i første omgang. Jeg vil gerne give det et skud fortsat, siger Naaja H. Nathanielsen.
