Arktisk Kommando: Nu svarer de på spørgsmål om jordbaseret luftforsvar
I juni var der folkemøde på Bornholm. Her mødte medierne TV2 og Bloomberg chefen for Arktisk Kommando, Søren Andersen, til et interview.
Generalmajoren fortalte, at der kommer jordbaseret luftforsvar til Nuuk, som kan nedskyde fjendtlige missiler.
Og til Bloomberg lød det, at det første jordbaserede luftforsvar allerede er ankommet.
Sidenhen har naalakkersuisut afvist over for KNR, at der for nuværende er planer om at etablere luftforsvar i Grønland.
Forsvarsministeriet oplyser desuden til KNR, at der ikke er planer om opstillingen af luftforsvar.
- Der er ikke nogle konkrete planer om at opstille jordbaseret luftforsvar i Grønland. En eventuel beslutning herom vil naturligvis ske med tæt inddragelse af regeringerne i Grønland og på Færøerne, skriver Forsvarsministeriet.
KNR spørger nu Søren Andersen, om han kan opklare, hvad der er op og ned i de forskellige udmeldinger.
Luftforsvar og oprustning
Ud over de forskellige meldinger, vækker udtalelserne om jordbaseret luftforsvar opsigt i forbindelse med spørgsmålet om oprustning.
I november sidste år fortalte Søren Andersen til KNR, at der først er tale om oprustning i Grønland, hvis der kommer offensive kapaciteter til landet.
- Det er nogle af de ting, som ligger i forsvarets værktøjskasse, som ikke skal være heroppe til dagligt. Det er jo kampfly, det er præcisionsvåben, det er jordbaseret luftforsvar og en hel masse andre kapaciteter, fortalte Søren Andersen dengang.
I tråd med Forsvarsministeriets udmeldning siger Søren Andersen nu over for KNR, at der ikke er kommet jordbaseret luftforsvar til Nuuk, til trods for hvad han sagde til Bloomberg.
- Det er sådan, at det er der ikke, siger Søren Andersen.
- Det ville også være en politisk beslutning, der skal tages mellem den danske og naalakkersuisut, om der skal være andre kapaciteter heroppe.
Én ting er, at der ikke er blevet opstillet jordbaseret luftforsvar, men har I for eksempel det til rådighed, hvor det bare ikke er operationelt?
- Det har jeg ikke nogen kommentar til, fortæller Søren Andersen.
Truslen fra USA
Sidste år kunne KNR beskrive, hvordan der var stor forskel i budskabet fra Grønland og Danmark, når det kom til, hvilken trussel Grønland står over for.
Formanden for naalakkersuisut sagde gentagende gange, at borgerne kunne være trygge, og at naalakkersuisut ikke var bekymrede over den amerikanske præsidents udtalelser.
Samtidig fortalte statsministeren i Danmark, at det ikke var tid til at ånde lettet op.
Først i et interview med KNR 12. januar i år, brugte Jens-Frederik Nielsen (D) ordet ‘alvorlig’ om situationen med USA.
Múte B. Egede (IA), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, sagde i marts:
- Vi er i en tid, hvor vi er enormt presset af det land, vi eller troede var en af vores bedste vogtere.
I maj sidste år kom det frem, at den amerikanske præsident Donald Trump har beordret de amerikanske efterretningstjenester til at starte spionage i Grønland.
Det fik dengang Jens-Frederik Nielsen til at kalde situationen for 'fuldstændig uacceptabel'.
Men det er blevet sværere at begå spionage, når det kommer til den kritiske infrastruktur. Det fortæller generalmajor Søren Andersen.
Sværere vilkår for spionage
Politiets Efterretningstjeneste, PET, fortalte KNR i januar, at de har styrket indsatsen og tilstedeværelsen i Grønland.
Chefen for Arktisk Kommando fortæller, at deres tilstedeværelse omkring kritisk infrastruktur i landet også har den afledte effekt, at det bliver sværere for fremmede magter at spionere.
- Det, at vi er til stede, gør det vanskeligere at eksempelvis kunne spionere eller kunne ødelægge ting. Når vi er rundt og passer på tingene, så er det vanskeligere for modstandere at komme ind.
- Det skyldes, at vi er der og stiller spørgsmål, hvis man er ude ved kraftværk, og der lige pludselig kommer nogle gående ud, der ikke taler grønlandsk eller dansk.
Oplever I det, at der er en øget aktivitet af folk at holde øje med, eller er det det samme niveau, hvor I måske bare har flere øjne, der kigger?
- Vi ser egentlig ikke nogen, der ikke skal være der, siger Søren Andersen.
