Lyset fra projektoren flimrer på væggen, hvor en amerikansk thriller om en skarpskytte kører for trætte øjne. 

Soldater ligger spredt på gulvet, nogle halvsovende med støvlerne på, andre tygger langsomt en lun feltration. Lugten af vådt uld og opvarmet grydeblanding hænger i luften. Her, knap 50 kilometer fra Nuuk, får hjemmeværnssoldater fra hele Norden endelig en pause efter flere dage i fjeldet.

De er en del af Arctic Light, en af de største militære øvelser i Grønland i nyere tid, hvor flere NATO-allierede er samlet i september. Og de frivillige hjemværnssoldater fra Danmark, Norge og Sverige har brugt de seneste dage på at træne bevogtning af Buksefjordsværket.

Lyden af EH101 helikopterens rotor sidder stadig i kroppen, da KNR lander ved vandkraftværket. 

Fra luften ser området næsten helt ydmygt ud, med kun et par bygninger og master, der står frit i landskabet. Men det er netop dette område, der skal forsvares, og som øvelsen har drejet sig om de seneste dage. Det ser ikke nødvendigvis ud af meget, men det er det. 

Hvert sekund strømmer der nemlig 30 millioner liter vand gennem turbinerne dybt inde i fjeldet, som leverer strøm til hele Nuuk. Netop derfor regnes det som kritisk infrastruktur – og et oplagt mål i en krigssituation.

- I og med at det er forsyningen til Nuuk, så er det jo det, vi kalder kritisk infrastruktur. Og derfor vælger man at bevogte det, hvis der er behov for det. Det er det, vi øver nu i Arctic Light, fortæller Jens Christian Callesen, der er reserveofficer og som har været med til at planlægge øvelserne.

Han peger ud mod fjeldene, hvor soldater de seneste dage har bevæget sig i hold: ét for at forsvare, ét for at angribe. Terrænet er stejlt og hårdt, og mange af de frivillige er uvante med at bevæge sig i fjeldlandskab. Men netop derfor er øvelsen vigtig, siger Jens Christian Callesen, da han forklarer præcis hvad det er, man bevogter. 

- Det er indløbet ved søen og indgangen til tunellen og dermed selve værket, som jo ligger 700 meter inde i bjerget, som vi kigger mest på. Så er der kablerne, der forbinder værket med Nuuk, og udløbet nede ved fjorden.

Søvnunderskud men skarpe sanser

De svenske soldater har spillet fjenden. Med udsigt ned over dalen har de ligget skjult i bjergene og observeret danskerne, der stod vagt ved værket. Under øvelsen har de forsøgt at genere driften, blandt andet ved at sprænge en mast, og de har sneget sig helt ned i nærheden af vandkraftværket.

Flere gange er det lykkedes svenskerne at trænge igennem. Men danskerne har også fanget dem på kornet og sendt patruljer afsted, da de fik øje på bevægelse i fjeldet. 

Med droner har de danske hjemmeværnssoldater desuden kunnet søge efter fjender fra luften, et billede på, hvordan hybride trusler og ny teknologi i stigende grad spiller ind i moderne krigsførelse.

- Det her har ændret de fleste spilleregler for, hvordan man som soldat opfører sig, siger Jens Christian Callesen.

For man kan studere nok så mange kort og satellitbilleder – tingene ændrer sig hurtigt, når man står i landskabet, siger reserveofficeren.

- Vi bruger droner til at flyve op og kigge deroppe. Og det er en kæmpe hjælp at kunne det, fordi det er jo hårdt terræn at gå i det her. Så vi flyver op over kanterne og kigger med droner, om der er nogen, der ser på os, og så har vi billederne hernede, så vi kan se det.

En af dem, der stadig mærker øvelsens træthed i kroppen, er Jonas Hau fra Aarhus. Han har taget fri fra sit studie for at tilbringe ti dage i Grønland som frivillig hjemmeværnssoldat.

- Jeg har ligget nede ved vandet i nat, hvor vi havde et objekt, der skulle beskyttes. Vi kørte skift af tre timer, hvor man lå dernede i tre timer, tog tilbage i tre timer, og så derned igen, fortæller han. Han smiler træt. Øjnene røber, at det ikke er meget søvn, det er blevet til.

- Vi bliver udsat for meget her. Der er både det psykiske og det fysiske. Man skal holde sig skarp hele tiden, selvom man måske kun har fået to timers søvn. Det er en god måde at skubbe sine grænser på, fortæller Jonas Hau.

Erfaringer på tværs af landegrænser

For Jonas Hau er det ikke første gang, han færdes i barsk natur. Han har tidligere gået meget i de svenske og norske bjerge, og han har besøgt Grønland ad flere omgange, da hans søster har arbejdet på Donnas Dyreklinik i Nuuk. Alligevel har terrænet ved Buksefjorden givet nye udfordringer.

- Svenskerne har meget mere erfaring med at være i bjergterræn. De har en masse tricks, og de har hjulpet os med at blive klogere på, hvordan man bedre kan beskytte sig. Det har været en megafed oplevelse, fordi alle har forskellige erfaringer, man kan lære af.

Selvom de alle sammen er frivillige, er vilkårene langt fra lette. Kulden, søvnmanglen og de stejle fjelde presser soldaterne til det yderste. Men netop derfor, mener Jonas Hau, er oplevelsen noget særligt.

- Jeg synes der er mange ting man kan tage med sig i sit videre liv. Bare generelt at skubbe sine grænser. Det er en god mulighed for at udvikle sig som person og bidrage til samfundet. Så det er bare to gode ting, man har samtidig, siger han. 

Mange af soldaterne vil have mulighed for at komme igen til vinter, hvor klimaet vil byde på nye udfordringer. For som Jens Christian Callesen siger, er det nødvendigt at have stiftet bekendtskab med både den grønlandske kultur og natur, hvis man skal kunne beskytte landet. 

- Altså, jeg er nødt til simpelthen at sige, at man skal helst have sat foden på isen, man skal helst have fløjet i helikopter, som vi lige har gjort allesammen. Og jeg vil også gerne have, at de har været til søs og været ude og se havet, fordi meget af Grønland egentlig er at sejle.

Men for nu går turen for Jonas Hau og de andre soldater i første omgang tilbage til Nuuk og Godthåbshallen, hvor de bliver indkvarteret mens de venter på at turen går hjem. Til Danmark, Norge og Sverige.